Esajas 29

1 Ve Ariel, Ariel! du Stad, i hvilken David slog Lejr; lægger Aar til Aar, lader Højtid følge paa Højtid!

Ariel kho, Ariel kho, Devit ni a tungpupnae kho a rawk toe. Kum touh hnukkhu kum touh pakawi awh. Pawinaw hah patuen patuen to awh.

2 Da vil jeg trænge Ariel; og der skal være Drøvelse og Bedrøvelse, dog skal den være mig som Ariel.

Hatei, kai ni Ariel kho hah runae ka kâhmo sak han. Hote kho dawk khuikanae hoi cingounae ao han. Hote kho teh ka hmalah Ariel kho patetlah ao han.

3 Thi jeg vil slaa Lejr rundt omkring dig, jeg vil belejre dig med Bolværk og opkaste Volde imod dig.

Kai teh nangmouh petkâkalup lah ransanaw ka tungpup sak han. Ramvengimnaw hoi pet na kalup vaiteh, lampawpkhunaw hai ka tai han.

4 Da skal du blive fornedret, du skal tale fra Jorden af, og din Tale skal mumle fra Støvet af, og din Røst skal være ligesom Genfærdets af Jorden, og din Tale skal hviske fra Støvet af.

Nang teh rahnoum sak lah na o vaiteh, talai thung na deipan han. Rep na tabonae vaiphu thung hoi na lawk a tâco han. Na lawk teh kahrai lawk patetlah talai thung hoi a tâco han. Na lawk teh talai thung hoi paiyaicalah thai lah ao han.

5 Og dine Fjenders Mangfoldighed skal vorde som fint Støv og Voldsmændenes Mangfoldighed som Avner, der henfare, og det skal ske hastelig i et Øjeblik.

Hatei, na tarannaw teh vaiphu patetlah ao awh vaiteh, kamathengnaw hai palek e cahik patetlah ao awh han.

6 Den skal hjemsøges fra den Herre Zebaoth med Torden og med Jordskælv og vældig Drøn, med Hvirvelvind og Storm og fortærende Ildslue.

Vaitalahoi pouk laipalah, ransahu BAWIPA ni khoparit lawk, tâlî, puenghoi kacai e lawk, ka kang e hmaipalai naw sin vaiteh, nang koe pai hanelah a tho han.

7 Og med alle Hedningernes Mangfoldighed, som stride imod Ariel, skal det gaa som med en Drøm, et Nattesyn, ja, med alle dem, som stride imod den og dens Befæstning, og med dem, som trænge den.

Ariel kho ka tuk e ram pueng dawk e ransanaw, hote kho hoi hote kho hah ka tuk ni teh hote kho ka rektap e tami pueng teh, mang patetlah tangmin e vision patetlah ao han.

8 Og det skal gaa, som naar den hungrige drømmer og synes, at han æder, men haar han opvaagner, da er hans Sjæl tom; og ligesom naar den tørstige drømmer og synes, at han drikker, men naar han opvaagner, er han mat og hans Sjæl tørstig, saaledes skaldet gaa med alle Hedningernes Mangfoldighed, som strider imod Zions Bjerg.

A von ka hlam e ni bu ka ca toe telah a mang a sak eiteh, a kâhlaw toteh, a von toungloung a hlam e patetlah thoseh, tui kahran e ni hai, tui ka nei toe telah a mang a sak eiteh, a kâhlaw toteh tui toung loung a kahran e patetlah thoseh Zion mon ka tuk e ram pueng dawk e ransanaw teh ao awh han.

9 Dvæler kun og forundrer eder; forblindes kun og vorder blinde! de ere drukne, men ikke af Vin; de rave, men ikke af stærk Drik.

Hmoung tet awh nateh, hmoung ngam awh. Mit dawn awh nateh, hmawt laipalah awm awh. Misur net laipalah parui awh. Yamu net laipalah rawrawcu laihoi cet awh.

10 Thi Herren har udøst over eder en dyb Søvns Aand og tillukket eders Øjne, han har lagt Dække over Profeterne og eders Øverster, Seerne,

Bangkongtetpawiteh, BAWIPA ni inae hoi kâkuen e muitha hah nangmae lathueng a awi vaiteh, nangmae profet mitnaw hah tabuem vaiteh, na hmunae lûnaw hah a ramuk han.

11 saa at Synet af det hele skal være eder som en forseglet Bogs Ord, hvilken man giver den, som forstaar sig paa Skrift, og siger: Kære, læs dette; men han maa sige: Jeg kan ikke, thi den er forseglet;

Nangmouh hanelah vision pueng teh, tacikkin e ca thung e lawklungnaw patetlah ao. Hot hah cakathoumnaw koe poe vaiteh, hete ca hah atu touk haw, telah na tetpawiteh, ahni ni, hete ca teh tacikkin lah ao dawkvah, kai ka touk thai hoeh, telah bout ati han.

12 eller Bogen gives en, som ikke forstaar sig paa Skrift, og der siges: Kære, læs dette; men han maa sige: Jeg forstaar mig ikke paa Skrift.

Hahoi hote ca hah, ca kathoum hoeh e koe bout poe nateh, hete ca hah atu touk haw, telah na tetpawiteh, ahni ni, kai teh ca ka thoum hoeh bout ati han.

13 Thi Herren sagde: Efterdi dette Folk holder sig nær til mig, og de ære mig med deres Mund, med deres Læber, men deres Hjerte er langt fra mig, og deres Frygt for mig er Menneskens Bud, som de have lært:

Bawipa ni, hete miphunnaw ni pahni hoi kai koe rek na hnai awh teh, amamae pahni hoi kai hah na pholen awh. Ahnimae lungthin teh kai hoi a kâhla poung. Ahnimouh ni tami ni sak e kâlawk hoi kai hah na taki awh.

14 Se, derfor vil jeg blive ved at handle underligt med dette Folk, underligt, ja vidunderligt; thi deres vises Visdom skal forgaa, og deres forstandiges Forstand skal skjule sig.

Hatdawkvah, khenhaw! Hete miphun koe kângairu hno buet touh hnukkhu buet touh hah puenghoi kângairu sak nahanelah, bout ka patue han rah. Ahnimouh thung e a lungkaangnaw e lungangnae teh a rawk han. Kathoumnaw e thoumnae hai a kahma han telah ati.

15 Ve dem, som sænke sig dybt ned fra Herren for at skjule deres Anslag, og hvis Gerninger ere i Mørket, og som sige: Hvo ser os, og hvo kender os?

BAWIPA ni panue hoeh nahanelah pouknae teh kadung poung lah a hro awh teh, amamae sakyoenae teh hmonae koe a sak awh teh, kaimouh hah apinimouh na hmu va, kaimouh hah apinimouh na panue va, telah ouk ka tet e taminaw teh a yawthoe awh.

16 O, I forvendte! mon Pottemageren skal agtes som Ler? mon Værket kan sige om den, som gjorde det: Han har ikke gjort mig? eller kan det, som er dannet, sige om den, som dannede det: Han forstod det ikke?

Nangmouh ni palet lah na o sak awh toe. Hlaam ka bo e hah amhru patetlah pouk kawi na maw. Sak lah kaawm e ni kasakkung hanelah, ahni ni kai na sak e nahoeh, telah ati kawi na maw. Sakyoe lah kaawm e hno ni, ka sakyoe hanelah, ahni teh banghai panuek hoeh, ati kawi na maw.

17 Er der ikke endnu en saare liden Tid, saa skal Libanon blive til en frugtbar Mark, og en frugtbar Mark skal agtes som en Skov?

Lebanon mon teh talai ahawi lawhmuen lah ao teh, talai kahawi e lawhmuen teh ratu lah ao nahan sica doeh a ngai toe.

18 Og paa den Dag skulle de døve høre Bogens Ord, og de blindes Øjne se ud fra Dunkelhed og Mørke.

Hatnae hnin dawkvah, hnâ ka thai hoeh e naw ni Cakathoung e lawk a thai awh han. Mitdawnnaw ni vuivainae hoi hmonae dawk hoi hlout awh vaiteh, mit a hmu awh han.

19 Og de sagtmodige skulle ydermere faa Glæde i Herren, og de fattige iblandt Menneskene fryde sig i Israels Hellige.

Lung kârahnoum e naw teh, BAWIPA dawk lunghawinae hah a katha lah bout a hmu awh han. Ayâ rahak kamathoe e taminaw teh, Isarelnaw e kathounge Bawipa dawk a lunghawi awh han.

20 Thi det er ude med Voldsmanden, og med Spotteren har det faaet Ende, og alle de ere udryddede, som vare aarvaagne til at gøre Uret,

Bangkongtetpawiteh, ka mathengpaan e tami teh kahmat vaiteh, ka dudam e tami teh a kahma han.

21 de, som gøre et Menneske til Synder for et Ords Skyld og stille Snarer for den, som dømmer paa Tinge, og ved Løgn bøje Retten for den retfærdige.

Yonnae sak hanelah a pawp teh, lawk lahoi tami buetbuet touh a yon sak teh, kho longkha koe ahni hanelah karap ka patung pouh e tami hoi ayawmyin lah tami kalannaw e ham hah ka lawm e tami pueng teh, raphoe lah ao awh han.

22 Derfor saa sagde Herren, som genløste Abraham, til Jakobs Hus: Jakob skalt nu ikke mere beskæmmes, og hans Ansigt skal nu ikke mere blegne.

Hatdawkvah, Abraham ka rungngang e BAWIPA ni, Jakop miphun hoi kâkuen lah, Jakop miphun teh a hnukkhu kayanae hoi minhmai mathoenae hai awm mahoeh toe.

23 Thi idet han ser sine Børn, mine Hænders Gerning, midt iblandt sig, da skulle de hellige mit Navn, og de skulle hellige Jakobs hellige og forfærdes for Israels Gud.

Ahnimouh ni kai ni ka sak e hno a hmu awh navah, kaie ka min hah amamae lungui vah a thoungsak awh han. Jakop miphun e kathounge BAWIPA teh a thoung tet awh vaiteh, Isarel Cathut teh a taki awh han.

24 Og de, som vare forvildede i Aanden, skulle faa Forstand, og de, som knurrede, skulle tage imod Lærdom.

Lam ka phen e naw ni thaipanueknae hoi kâkuen e muitha hah coe awh vaiteh, lunghminhoehnae hoi ka cingou e naw ni hai cangkhainae lawk hah a dâw awh han telah ati.