Esajas 29

1 Ve Ariel, Ariel! du Stad, i hvilken David slog Lejr; lægger Aar til Aar, lader Højtid følge paa Højtid!

“Ipi lunghem nan nanga hitam, Ariel, David khopi. Kumseh le golnop anneh namang jingin.

2 Da vil jeg trænge Ariel; og der skal være Drøvelse og Bedrøvelse, dog skal den være mig som Ariel.

Hijong leh nachunga manthahna kahin lhut ding, chuleh hichea chu lunghem naleh kana sangtah umding ahi. Ajehchu Jerusalem hi Ariel min kisah akoudoh chu hung hiding ahi-maicham thisan in atom khum.

3 Thi jeg vil slaa Lejr rundt omkring dig, jeg vil belejre dig med Bolværk og opkaste Volde imod dig.

Keima hi nagal mi kahiding, Jerusalem kakol khum'a nabang hou kaphut ding ahi. Kul sangtah'a kasah a, ka suhmang ding ahi.

4 Da skal du blive fornedret, du skal tale fra Jorden af, og din Tale skal mumle fra Støvet af, og din Røst skal være ligesom Genfærdets af Jorden, og din Tale skal hviske fra Støvet af.

Chuteng, leiset thuhtah noija kon'a nahin seiding; leivui noi langa patna nathu hungding ahi. Tol'a kon'a na awgin chu thilha lhannoi akon'a olcha a awgin tobang hiding ahi.

5 Og dine Fjenders Mangfoldighed skal vorde som fint Støv og Voldsmændenes Mangfoldighed som Avner, der henfare, og det skal ske hastelig i et Øjeblik.

Ahin hetman lou in, lungsetna neilou nagal mite chu leivui hoitah banga ki suchip dingu ahi. Na hinsat hou chu huilah a changvai banga delmanga umdiu ahi. Photlot louvin, apet pet nin.

6 Den skal hjemsøges fra den Herre Zebaoth med Torden og med Jordskælv og vældig Drøn, med Hvirvelvind og Storm og fortærende Ildslue.

Keima, van janel Pakai in nadinga thil kahin bol ding ahi; vang'in, lingki hot leh husa sangtah, chimpei, hui le go kitho leh mi halvam jeng thei meikonga kahung vilding nahi.

7 Og med alle Hedningernes Mangfoldighed, som stride imod Ariel, skal det gaa som med en Drøm, et Nattesyn, ja, med alle dem, som stride imod den og dens Befæstning, og med dem, som trænge den.

Chitin namtin Jerusalem douna a galsat ho jouse mang banga manghel diu ahi! A kulpiu nokhum ho jouse jan mang banga manghel diu ahi.

8 Og det skal gaa, som naar den hungrige drømmer og synes, at han æder, men haar han opvaagner, da er hans Sjæl tom; og ligesom naar den tørstige drømmer og synes, at han drikker, men naar han opvaagner, er han mat og hans Sjæl tørstig, saaledes skaldet gaa med alle Hedningernes Mangfoldighed, som strider imod Zions Bjerg.

Gilkel thohpan nehding amang mat in, ahin ahung khah teng leh ana gilkel thou thou ve. Dang chah pan donding a mang mat in, ahin jingkah ahung hiteng leh dang chah in alhachom in ahi. Hitobanga chu na melma teu hung hiding, Zion lhang nokhum ho jong hidiu ahi.”

9 Dvæler kun og forundrer eder; forblindes kun og vorder blinde! de ere drukne, men ikke af Vin; de rave, men ikke af stærk Drik.

Na lungdonga natahsan lel ham? Na tahsan lou ham? Hichu ahileh che masan lang khomu lou in umtan. Na ngolbeh buh in ahin ju akon ahipoi! Na lundong dongin ahi, ahin ju akon ahipoi!

10 Thi Herren har udøst over eder en dyb Søvns Aand og tillukket eders Øjne, han har lagt Dække over Profeterne og eders Øverster, Seerne,

Ajehchu Pakai in imut lhuh na lhagao nachunga ahin sun lhah ahitai. Na themgao ho leh gao chang ho mit chu a sing tup tan ahi.

11 saa at Synet af det hele skal være eder som en forseglet Bogs Ord, hvilken man giver den, som forstaar sig paa Skrift, og siger: Kære, læs dette; men han maa sige: Jeg kan ikke, thi den er forseglet;

Ahung lhung ding thilsoh ding jouse gaova kimu hi amaho a dinga lekhabu Mohor kinam khum tobang ahi. Asim thei ding ho napeh teng leh, hitia hi aseidingu ahi. “Mohor a kinam khum jeh in kasim theipouve” atidiu ahi.

12 eller Bogen gives en, som ikke forstaar sig paa Skrift, og der siges: Kære, læs dette; men han maa sige: Jeg forstaar mig ikke paa Skrift.

Asimthei louho napeh teng leh, hitia hi aseidiu ahi, “Iti simdiham kahepou ve,” atidiu ahi.

13 Thi Herren sagde: Efterdi dette Folk holder sig nær til mig, og de ære mig med deres Mund, med deres Læber, men deres Hjerte er langt fra mig, og deres Frygt for mig er Menneskens Bud, som de have lært:

Hijeh chun Pakai in aseije, “Hiche mite hin amaho hi keija ahi tin aseijuve. Akam un ei jabol un, ahin alungu keija konin agam lhai. Eihou u jong hi ima ahipoi, ahin mihem semthu danthu holeh mohchin chin thu a bou ahi.

14 Se, derfor vil jeg blive ved at handle underligt med dette Folk, underligt, ja vidunderligt; thi deres vises Visdom skal forgaa, og deres forstandiges Forstand skal skjule sig.

Hiche jeh ahi, keiman avel'a mipha lhem ho paomo leova hatah a adatmo na diuva kakoi ding ahi. Miching chihna chu hung mangin tin, chihna nei hetna ho hung beiding ahitai.”

15 Ve dem, som sænke sig dybt ned fra Herren for at skjule deres Anslag, og hvis Gerninger ere i Mørket, og som sige: Hvo ser os, og hvo kender os?

Ipi lung genthei nan a nga u ahita dem, Pakai kom'a kon athilgon hou selmang guhon, muthim noi'a thilse bolhon! “Pakai in eimu thei pouvin, ipi ibol'u jong ahepoi,” tin asei juve.

16 O, I forvendte! mon Pottemageren skal agtes som Ler? mon Værket kan sige om den, som gjorde det: Han har ikke gjort mig? eller kan det, som er dannet, sige om den, som dannede det: Han forstod det ikke?

Ichan gei'a hung ngol ding nahi tam? Amachu beldengpa ahin, amachu tahbeh in nang leingan sanga lenjo ahi! “Aman eisem ahipoi,” tia thilsem in asempa kom'a aseiding ham? “Eisem pa beldengpa hi mingol ahi, “tia bel in aseikhah mong ding ham?

17 Er der ikke endnu en saare liden Tid, saa skal Libanon blive til en frugtbar Mark, og en frugtbar Mark skal agtes som en Skov?

Mangang tah'a-geisang behseh talou ding- Lebanon gammang lah ho chu loupha lai hung soh in tin, lousoh tampi asosah ding ahi.

18 Og paa den Dag skulle de døve høre Bogens Ord, og de blindes Øjne se ud fra Dunkelhed og Mørke.

Hiche niteng chuleh lekhabua thucheng kisim, nangong in ajahding, chule mitchon lungjin naleh muthim amu ding ahi.

19 Og de sagtmodige skulle ydermere faa Glæde i Herren, og de fattige iblandt Menneskene fryde sig i Israels Hellige.

Mi kineosah hon Pakai akon'a kipana thahbeh amudim sohdiu ahi. Migenthei ho chu Israel Mitheng Pa a kipah thanom diu ahi.

20 Thi det er ude med Voldsmanden, og med Spotteren har det faaet Ende, og alle de ere udryddede, som vare aarvaagne til at gøre Uret,

Mi ija seplou ho umtalou diu, mi kithupi sah ho mangthah diu, chuleh thilpha lou bolgoho kithat diu ahi.

21 de, som gøre et Menneske til Synder for et Ords Skyld og stille Snarer for den, som dømmer paa Tinge, og ved Løgn bøje Retten for den retfærdige.

Mona neilou themmo chansah ho mangthah diu ahi. Thutandih lamhilouva hei mangho leh mona neiloi suhmang nadinga jou sei hon akibang chet gotna kipe chu chang diu ahi.

22 Derfor saa sagde Herren, som genløste Abraham, til Jakobs Hus: Jakob skalt nu ikke mere beskæmmes, og hans Ansigt skal nu ikke mere blegne.

Hijeh achu Pakai, Abraham huhdoh pan, Israel mite henga aseijin, “Kamite jachatna a hung um talou diu, kichat jeh a dang kehkoh talou diu ahi.

23 Thi idet han ser sine Børn, mine Hænders Gerning, midt iblandt sig, da skulle de hellige mit Navn, og de skulle hellige Jakobs hellige og forfærdes for Israels Gud.

Ajehchu achateu tamtah ahin mu tengu leh, phatthei na jouse achateu kaboh khum amu tengu leh Israel Mitheng Pa thenselna chu ahin hetdoh diu ahi. Jacob Pathen mai'a kichatah a ding diu ahi.

24 Og de, som vare forvildede i Aanden, skulle faa Forstand, og de, som knurrede, skulle tage imod Lærdom.

Ngol thit thet hon hettheina hin nei untin, phun sehon kihilna asandiu ahi.