Esajas 28
1 Ve de druknes stolte Krone i Efraim og deres dejlige Prydelses falmede Blomst, som staar oven over den fede Dal, der hvor de rave af Vin!
Wo to the coroun of pride, to the drunkun men of Effraym, and to the flour fallynge doun of the glorie of the ful out ioiyng therof, that weren in the cop of the fatteste valei, and erriden of wyn.
2 Se, Herren har en stærk og mægtig, der er som et Regnskyl med Hagel, som en ødelæggende Storm; som et Skyl af mægtige Vande, der strømme over, skal han slaa ned til Jorden med Magt.
Lo! the myyti and strong Lord, as the feersnesse of hail, a whirlwynd brekynge togidere, as the fersnesse of many watris flowynge, and sent out on a large lond.
3 Med Fødder skal den trædes ned, de druknes stolte Krone i Efraim.
The coroun of pride of the drunken men of Effraym schal be defoulid with feet,
4 Og deres dejlige Prydelses falmede Blomst, som er oven over den fede Dal, skal blive som en Figen, der er tidligt moden før Sommeren, hvilken en faar at se og opsluger, saa snart han faar den i sin Haand.
and the flour of glorie of the ful out ioiyng of hym, that is on the cop of valei of fat thingis, schal be fallyng doun, as a tymeli thing bifore the ripenesse of heruest; which whanne a man seynge biholdith, anoon as he takith with hond, he schal deuoure it.
5 Paa den Dag skal den Herre Zebaoth være til en dejlig Krone og en herlig Krans for sit Folks overblevne
In that dai the Lord of oostis schal be a coroun of glorie, and a garlond of ful out ioiyng, to the residue of his puple;
6 og til Rettens Aand for den, som sidder i Retten, og til Styrke for dem, som drive Krigen tilbage til Porten.
and a spirit of doom to hym that sittith on the trone, and strengthe to hem that turnen ayen fro batel to the yate.
7 Men ogsaa disse rave af Vin og ere forvildede af stærk Drik; Præst og Profet rave af stærk Drik, de ere overvældede af Vin, forvildede af stærk Drik, de fare vild under Synet, de vakle under Dommen.
But also thei knewen not for wyn, and erriden for drunkenesse; the preest and profete knewen not for drunkenesse; thei weren sopun up of wyn, thei erriden in drunkenesse; thei knewen not a profete, thei knewen not doom.
8 Thi alle Borde ere fulde af væmmeligt Spy; der er ikke en ren Plet.
For whi alle bordis weren fillid with spuyng and filthis, so that ther was no more place.
9 Hvem skal han lære Kundskab? og hvem skal han bringe til at forstaa det, som høres? er det dem, som ere afvante fra Mælk, dem, som ere tagne fra Bryst?
Whom schal he teche kunnyng, and whom schal he make to vndurstonde heryng? Men wenyd fro mylk, men drawun awei fro tetis.
10 Thi der er Bud paa Bud, Bud paa Bud, Regel paa Regel, Regel paa Regel, lidet her, lidet der.
For whi comaunde thou, comaunde thou ayen; comaunde thou, comaunde thou ayen; abide thou, abide thou ayen; abide thou, abide thou ayen; a litil there, a litil there.
11 Men ved Folk med stammende Læber og med fremmed Tungemaal skal han tale til dette Folk,
For whi in speche of lippe, and in other langage he schal speke to this puple,
12 til hvilket han sagde: Her er Rolighed, lader den trætte hvile, her er Vederkvægelse, men de vilde ikke høre.
to which he seide, This is my reste; refreische ye a weri man, and this is my refreischyng; and thei nolden here.
13 Saa skal Herrens Ord da vorde dem Bud paa Bud, Bud paa Bud, Regel paa Regel, Regel paa Regel, lidet her, lidet der; paa det de skulle gaa bort og falde baglæns og sønderbrydes og besnæres og fanges.
And the word of the Lord schal be to hem, Sende thou, sende thou ayen; send thou, sende thou ayen; abide thou, abide thou ayen; abide thou, abide thou ayen; a litil there, a litil there; that thei go, and falle backward, and be al to-brokun, and be snarid, and be takun.
14 Derfor hører Herrens Ord, I Bespottere! der herske over dette Folk, som er i Jerusalem.
For this thing, ye men scorneris, that ben lordis ouer my puple which is in Jerusalem, here the word of the Lord.
15 Fordi I sagde: Vi have gjort en Pagt med Døden og gjort et Forbund med Dødsriget; naar den svungne Svøbe farer forbi, da skal den ikke komme til os; thi vi have sat Løgn til vor Tilflugt og Falskhed til vort Skjul. (Sheol h7585)
For ye seiden, We han smyte a boond of pees with deth, and we han maad couenaunt with helle; a scourge flowynge whanne it schal passe, schal not come on vs, for we han set a leesyng oure hope, and we ben kyuered with a leesyng. (Sheol h7585)
16 Derfor, saa sagde den Herre, Herre: Se, jeg lægger til Grundvold i Zion en Sten, en prøvet Sten, en kostelig Hjørnesten, fast grundlagt; hvo, som tror, haster ikke.
Therfor the Lord God seith these thingis, Lo! Y schal sende in the foundementis of Sion a corner stoon preciouse, preuyd, foundid in the foundement; he that bileueth, schal not haaste.
17 Og jeg vil sætte Ret til Maalesnor og Retfærdighed til Vægt, og Hagel skal bortdrive den falske Tilflugt, og Vandene overskylle Skjulet.
And Y schal sette doom in weiyte, and riytfulnesse in mesure; and hail schal distrie the hope of leesyng, and watris schulen flowe on proteccioun. And youre boond of pees with deth schal be don awei,
18 Og eders Pagt med Døden skal blive til intet, og eders Forbund med Dødsriget skal ikke bestaa; naar den svungne Svøbe farer forbi, da skal den slaa eder ned. (Sheol h7585)
and youre couenaunt with helle schal not stonde; whanne the scourge flowynge schal passe, ye schulen be to it in to defoulyng. (Sheol h7585)
19 Saa ofte den farer forbi, skal den rive eder bort; thi den skal fare forbi hver Morgen, om Dagen og om Natten; og det skal allerede være en Skræk at høre Rygtet.
Whanne euer it schal passe, it schal take awei yow; for whi erli in the grey morewtid it schal passe, in dai and niyt; and oonli trauel aloone schal yyue vndurstondyng to heryng.
20 Thi Sengen er for kort, saa at man ikke kan strække; sig ud, og Dækket er: fer smalt, naar man vil (Jække sig dermed.
Forsothe the bed is streit, so that the tother falle doun; and a schort mentil schal not hile euer either.
21 Thi Herren skal gøre sig rede som ved Perazims Bjerg, han skal fortørnes som i Gibeons Dal, til at gøre sin Gerning — paafaldende er hans Gerning! og fuldkomme sit Værk — uhørt er hans Værk!
For as in the hil of departyngis the Lord schal stonde, as in the valei, which is in Gabaon, he schal be wroth, that he do his werk; his werk alien, that he worche his werk; his werk is straunge fro hym.
22 Og nu, spotter ikke, at eders Baand ikke skulle blive haardere; thi jeg har hørt om Ødelæggelse og om en fast Beskikkelse fra Herren, den Herre Zebaoth, over al Jorden,
And now nyle ye scorne, lest perauenture youre boondis be maad streit togidere; for Y herde of the Lord God of oostis, endyng and abreggyng on al erthe.
23 Vender Ørene hid og hører min Røst, mærker og hører min Tale!
Perseyue ye with eeris, and here ye my vois; perseyue ye, and here ye my speche.
24 Mon Plovmanden pløjer til alle Tider for at saa, fælder og harver sin Jord?
Whether he that erith, schal ere al dai, for to sowe, and schal be kerue, and purge his londe?
25 Er det ej saa, at naar han har jævnet dens Overflade, da udspreder han Dild og strør Kommen og saar Hvede i Rader og Byg paa det afmærkede Sted og Spelt i Kanten deraf?
Whether whanne he hath maad euene the face therof, schal he not sowe gith, and sprenge abrood comyn? and he schal not sette wheete bi ordre, and barli, and mylium, and fetchis in his coostis?
26 Thi Gud underviser ham om den rette Maade, hans Gud lærer ham den.
And his God schal teche hym, in doom he schal teche hym.
27 Thi Dild tærskes ikke med Tærskevogn, og Vognhjul gaa ikke hen over Kommen; men Dild afslaas med Stav og Kommen med Kæp.
Forsothe gith schal not be threischid in sawis, and a wheel of a wayn schal not cumpasse on comyn; but gith schal be betun out with a yerd, and comyn with a staf.
28 Brødkorn stødes smaat; thi man tærsker det ej evindelig; og driver man sine Vognhjul og sine Heste derover, knuser man det ikke.
Sotheli breed schal be maad lesse, but he that threischith schal not threische it with outen ende, nether schal trauele it with a wheel of a wayn, nether schal make it lesse with hise clees.
29 Ogsaa dette udgaar fra den Herre Zebaoth, han er underlig i Raad og stor i Visdom.
And this thing yede out of the Lord God of oostis, that he schulde make wondirful councel, and magnefie riytfulnesse.
