Esajas 28
1 Ve de druknes stolte Krone i Efraim og deres dejlige Prydelses falmede Blomst, som staar oven over den fede Dal, der hvor de rave af Vin!
Misurtui paquih hoi long kahoih azawn hmuen ah kaom, Ephraim amoekhaih angraeng lumuek, azaem thaih lensawkhaih hoi kranghoihhaih apawk loe khosak bing!
2 Se, Herren har en stærk og mægtig, der er som et Regnskyl med Hagel, som en ødelæggende Storm; som et Skyl af mægtige Vande, der strømme over, skal han slaa ned til Jorden med Magt.
Khenah, sak thaihaih hoi thacak Angraeng mah, qaetui hoi hmuennawk boih amrosak thaih takhi pui baktih, khopui angzoh moe, kalen parai tuinawk baktiah, tha hoi long ah va tih.
3 Med Fødder skal den trædes ned, de druknes stolte Krone i Efraim.
Mu paquih Ephraim kaminawk amoekhaih angraeng lumuek to, khok hoiah cawh pae tih.
4 Og deres dejlige Prydelses falmede Blomst, som er oven over den fede Dal, skal blive som en Figen, der er tidligt moden før Sommeren, hvilken en faar at se og opsluger, saa snart han faar den i sin Haand.
Long kahoih azawn ah kaom lensawkhaih hoi kranghoihaih loe azaem tathuk apawk baktih, pakhrikhaih atue pha ai naah kahmin nipui tue ih thingthai baktiah om tih; to thingthai to kami mah hnuk naah pakhrik moe caak roep.
5 Paa den Dag skal den Herre Zebaoth være til en dejlig Krone og en herlig Krans for sit Folks overblevne
To na niah misatuh kaminawk ih Angraeng Sithaw loe, kanghmat angmah ih kaminawk hanah, lensawkhaih lumuek hoi kahoih parai lumuek ah om tih.
6 og til Rettens Aand for den, som sidder i Retten, og til Styrke for dem, som drive Krigen tilbage til Porten.
Anih loe lokcaek kaminawk khaeah, katoengah lokcaekhaih muithla ah oh moe, misanawk mah vangpui khongkha to muk naah thacakhaih paekkung ah oh.
7 Men ogsaa disse rave af Vin og ere forvildede af stærk Drik; Præst og Profet rave af stærk Drik, de ere overvældede af Vin, forvildede af stærk Drik, de fare vild under Synet, de vakle under Dommen.
Toe to kaminawk doeh misurtui pongah lamcaeh pazae o moe, mu pongah loklam amkhraeng o boeh; tahmaanawk hoi qaimanawk doeh mu pongah lamcaeh pazae o boeh; nihcae loe misurtui mah muek moe, mu pongah loklam amkhraeng o boih boeh; amsoem ai hnuksakhaih to a hnuk o moe, lokcaekhaih bangah amtimh o boeh.
8 Thi alle Borde ere fulde af væmmeligt Spy; der er ikke en ren Plet.
Nihcae ih caboi loe kaciim ahmuen roe om ai, tamlok hoi panuet thok hmuen hoiah ni koi.
9 Hvem skal han lære Kundskab? og hvem skal han bringe til at forstaa det, som høres? er det dem, som ere afvante fra Mælk, dem, som ere tagne fra Bryst?
Anih mah mi maw patuk thai tang tih? Thaih kop hanah anih mah mi khaeah maw lok to thui pae tih? Tahnu amphi nawktanawk khaeah maw? Tahnu nae ai kaminawk khaeah maw thui pae tih?
10 Thi der er Bud paa Bud, Bud paa Bud, Regel paa Regel, Regel paa Regel, lidet her, lidet der.
Amtukhaih maeto pacoeng maeto, catlang maeto pacoeng maeto, haeah zetta, hoah zetta hoiah amtuk han oh, tiah thuih o.
11 Men ved Folk med stammende Læber og med fremmed Tungemaal skal han tale til dette Folk,
To pongah Angraeng mah prae kalah kaminawk ih lok to patoh ueloe, lok kalah hoiah hae kaminawk hanah lok to thui tih.
12 til hvilket han sagde: Her er Rolighed, lader den trætte hvile, her er Vederkvægelse, men de vilde ikke høre.
Anih mah to kaminawk khaeah, Hae loe angpho kaminawk anghakhaih ahmuen ah oh; hae loe anghakhaih ahmuen ni, tiah a naa. Toe nihcae mah lok tahngai pae o ai.
13 Saa skal Herrens Ord da vorde dem Bud paa Bud, Bud paa Bud, Regel paa Regel, Regel paa Regel, lidet her, lidet der; paa det de skulle gaa bort og falde baglæns og sønderbrydes og besnæres og fanges.
To pongah Angraeng ih lok loe nihcae hanah, amtukhaih maeto pacoeng maeto, catlang maeto pacoeng maeto; haeah zetta, hoah zetta ah om pae tih. To pacoengah nihcae loe caeh o ueloe, hnuk bangah amtim o tih; ahmaa caa o ueloe, thaang pongah aman o tih.
14 Derfor hører Herrens Ord, I Bespottere! der herske over dette Folk, som er i Jerusalem.
To pongah Jerusalem ih kami ukkung, kasae kaminawk, Angraeng ih lok to tahngai oh.
15 Fordi I sagde: Vi have gjort en Pagt med Døden og gjort et Forbund med Dødsriget; naar den svungne Svøbe farer forbi, da skal den ikke komme til os; thi vi have sat Løgn til vor Tilflugt og Falskhed til vort Skjul. (Sheol h7585)
Duekhaih hoi lokmaihaih to ka sak o boeh, hell hoi doeh palungduehaih ka sak o boeh; tui uemhaih oh naah doeh, kaicae khaeah pha mak ai; kaicae loe amsawnlok pongah ka buep o moe, alinghaih tlim ah kang hawk o boeh, tiah na thuih o. (Sheol h7585)
16 Derfor, saa sagde den Herre, Herre: Se, jeg lægger til Grundvold i Zion en Sten, en prøvet Sten, en kostelig Hjørnesten, fast grundlagt; hvo, som tror, haster ikke.
To pongah Angraeng Sithaw mah hae tiah thuih; Khenah, Zion ah angdoethaih thlung, tanoek tangcae ih thlung, atho kaom im takii ih thlung, kacakah angdoethaih thlung to ka thling boeh; to thlung oephaih tawn kami loe natuek naah doeh tasoehhaih tawn mak ai.
17 Og jeg vil sætte Ret til Maalesnor og Retfærdighed til Vægt, og Hagel skal bortdrive den falske Tilflugt, og Vandene overskylle Skjulet.
Katoengah lokcaekhaih to tahhaih qui ah ka patoh moe, toenghaih to qui ah ka patoh han; nihcae mah oep o ih amsawnlok to qaetui mah amrosak boih ueloe, nihcae anghawkhaih ahmuen to tui mah pazawk pae boih tih.
18 Og eders Pagt med Døden skal blive til intet, og eders Forbund med Dødsriget skal ikke bestaa; naar den svungne Svøbe farer forbi, da skal den slaa eder ned. (Sheol h7585)
Duekhaih hoiah na sak o ih lokmaihaih to amro tih; taprong hoiah na sak o ih palungduehaih doeh cak mak ai; tui uemhaih phak naah tui mah nangcae to pazawk tih. (Sheol h7585)
19 Saa ofte den farer forbi, skal den rive eder bort; thi den skal fare forbi hver Morgen, om Dagen og om Natten; og det skal allerede være en Skræk at høre Rygtet.
Tui uemhaih phak naah nangcae to pazawk tih; akhawnbang kruek, khoving khodai, tui mah nangcae to pazawk tih; to tamthang to na thaih o naah zithaih to om tih.
20 Thi Sengen er for kort, saa at man ikke kan strække; sig ud, og Dækket er: fer smalt, naar man vil (Jække sig dermed.
Angsonghaih iihkhun loe tak amzueng haih hanah duem tet ueloe, kahni doeh angkhuk hanah thoeng kae tih.
21 Thi Herren skal gøre sig rede som ved Perazims Bjerg, han skal fortørnes som i Gibeons Dal, til at gøre sin Gerning — paafaldende er hans Gerning! og fuldkomme sit Værk — uhørt er hans Værk!
Angraeng loe angmah ih tok, anghmang kathok tok to sak hanah, a tok sakhaih hoi dawnrai koi kaom a tok sakhaih to pacoeng thai hanah, Perazim mae nuiah anih angthawk baktiah angthawk ueloe, Gibeon azawn ah palungphui ih baktih toengah palungphui tih.
22 Og nu, spotter ikke, at eders Baand ikke skulle blive haardere; thi jeg har hørt om Ødelæggelse og om en fast Beskikkelse fra Herren, den Herre Zebaoth, over al Jorden,
To pongah kami pahnui thuihaih to vaihi toeng lai ah; to tih ai nahaeloe nang ih sumqui to caksak aep tih; long pum amrosak hanah misatuh kaminawk ih Angraeng Sithaw mah thuih ih lok to ka thaih boeh.
23 Vender Ørene hid og hører min Røst, mærker og hører min Tale!
Ka thuih ih lok to thaih kop hanah, naa to patueng ah; ka lok hae tahngai ah loe pakuem ah.
24 Mon Plovmanden pløjer til alle Tider for at saa, fælder og harver sin Jord?
Laikok sah kami mah cangtii et hanah athun qui long atok maw? Anih mah long to talaih moe, takaeh khing maw?
25 Er det ej saa, at naar han har jævnet dens Overflade, da udspreder han Dild og strør Kommen og saar Hvede i Rader og Byg paa det afmærkede Sted og Spelt i Kanten deraf?
Long to kangvan ah sak pacoengah na ai maw aanmunawk to patit moe, cungpram muunawk, cangtinawk, barley cang hoi tun muunawk to angmah ih ahmuen ah a haeh?
26 Thi Gud underviser ham om den rette Maade, hans Gud lærer ham den.
Sithaw mah anih hanah katoeng lokcaekhaih to paek moe, anih hanah katoeng loklam to thuih pae.
27 Thi Dild tærskes ikke med Tærskevogn, og Vognhjul gaa ikke hen over Kommen; men Dild afslaas med Stav og Kommen med Kæp.
Hmuihoih aannawk loe khok hoiah atii vai ai, maitaw lakok hoiah doeh atii vai ai; toe hmuihoih aannawk loe cung hoiah boh o moe, cungpramkungnawk doeh thingboeng hoiah ni boh o.
28 Brødkorn stødes smaat; thi man tærsker det ej evindelig; og driver man sine Vognhjul og sine Heste derover, knuser man det ikke.
Cang loe atit han oh; toe mi mah doeh atii tuektuek mak ai; atithaih hrang lakok khok hoiah atitsak cadoeh, cang to dipsak pung mak ai.
29 Ogsaa dette udgaar fra den Herre Zebaoth, han er underlig i Raad og stor i Visdom.
Hae baktih hmuennawk doeh misatuh kaminawk ih Angraeng khae hoiah ni angzoh; a thuih ih lok loe dawnrai han oh; palunghahaih doeh anghmang thoh.
