Esajas 27
1 Paa den Dag skal Herren med sit haarde og store og stærke Sværd hjemsøge Leviathan, den flygtende Slange, og Leviathan, den bugtede Slange, og han skal ihjelslaa. Uhyret, som er i Havet.
Xu künidǝ Pǝrwǝrdigar Ɵzining dǝⱨxǝtlik, büyük wǝ küqlük xǝmxiri bilǝn uqⱪur yilan lewiatanni, Yǝni tolƣanƣuqi yilan lewiatanni jazalaydu; U yǝnǝ dengizda turƣan ǝjdiⱨani ɵltüridu.
2 Paa den Dag synger om en lystelig Vingaard:
Xu küni sap xarab beridiƣan bir üzümzar bolidu! U toƣruluⱪ nahxa eytinglar!
3 Jeg, Herren, er dens Vogter, hvert Øjeblik vander jeg den; for at ingen skal hjemsøge den, vil jeg Dag og Nat vogte den.
Ɵzüm Pǝrwǝrdigar uni saⱪlaymǝn; Mǝn ⱨǝr dǝⱪiⱪǝ uni suƣirimǝn; Birsi uningƣa ziyan yǝtküzmisun dǝp keqǝ-kündüz saⱪlaymǝn.
4 Jeg har ikke Vrede; men lad Torne og Tidsler komme imod mig med Krig, da vil jeg falde ind paa dem og opbrænde dem til Hobe,
Ƣǝzǝp Mǝndǝ ⱪalmidi; Aⱨ, Manga ⱪarxi jǝng ⱪilidiƣan tikǝnlǝr yaki jiƣanlar bolsaidi! Undaⱪ bolsa Mǝn ularƣa ⱪarxi yürüx ⱪilattim, Ularni yiƣixturup kɵydürüwetǝttim!
5 hvis man ikke vil tage sin Tilflugt til mig, slutte Fred med mig, slutte Fred med mig.
Bolmisa u Meni baxpanaⱨliⱪ ⱪilip tutsun; U Mǝn bilǝn birliktǝ hatirjǝmliktǝ bolsun, Dǝrⱨǝⱪiⱪǝt, u Mǝn bilǝn birliktǝ hatirjǝmliktǝ bolsun!
6 I de kommende Dage skal Jakob slaa Rødder, Israel skal blomstre og faa Knopper; og de skulle fylde Jorderige med Frugt.
Kǝlgüsi künlǝrdǝ, Yaⱪup yiltiz tartidu; Israil bihlinip, qeqǝklǝydu, Ular pütkül yǝr yüzini mewǝ-qewǝ bilǝn ⱪaplaydu.
7 Mon han har slaget det, som han har slaget dets Drabsmænd? eller mon det være ihjelslaget, som de ere ihjelslagne, der ihjelslog det?
[Pǝrwǝrdigar Israilni] urƣanlarni urƣanqilik [Israilni] urup baⱪⱪanmu? U ⱪirƣanlardǝk [Israil] ⱪirilip baⱪⱪanmu?
8 Med Maade, med Udstødelse trættede du imod det; han bortrev det ved sit haarde Vejr, den Dag det var Østenstorm.
Sǝn ularni ǝyibligǝndǝ ɵlqǝmdin tɵwǝn jazalap ularni paliwǝtkǝnsǝn; Xǝrⱪ xamili qiⱪⱪan künidǝ U Uning zǝrblik xamili bilǝn ularni ⱪoƣliwǝtkǝn.
9 Derfor bliver herved Jakobs Ondskab udsonet, og Frugten af, at han borttager dets Synd, er alt dette: At han gør alle Alterets Stene som adspredte Kalkstene; Astartebilleder og Solbilleder skulle ikke rejse sig mere.
Əmdi xu yol bilǝn Yaⱪupning ⱪǝbiⱨliki kǝqürüm ⱪiliniduki, — Uning gunaⱨining elip taxlanƣanliⱪining pixⱪan mewisi xu boliduki: — U ⱪurbangaⱨtiki ⱨǝmmǝ taxlarni kukum-talⱪan ⱪilidu, «Axǝraⱨ»larni wǝ «kün tüwrükliri»ni zadila turƣuzmaydu.
10 Thi den faste Stad ligger øde, en Bolig forkastet og forladt som Ørken; der skulle Kalve gaa i Græs, og der skulle de ligge og fortære dens Kviste.
Qünki mustǝⱨkǝmlǝngǝn xǝⱨǝr ƣerib bolup ⱪalidu, Adǝmzatsiz makan ⱨǝm taxliwetilgǝn bayawandǝk bolidu; Xu yǝrdǝ mozay ozuⱪlinidu, Xu yǝrdǝ yetip, uning xahlirini yǝydu.
11 Naar dens Grene tørres, da skulle de sønderbrydes, Kvinder skulle komme og gøre Ild dermed; thi det er ikke et forstandigt Folk, derfor skal han, som skabte det, ikke forbarme sig over det, og han, som dannede det, skal ikke være det naadig.
Uning xahliri solixix bilǝn üzülidu; Ayallar kelip ularni otun ⱪilip kɵydüriwetidu. Qünki bu bir yorutulmiƣan hǝlⱪ; Xunga ularni Yaratⱪuqi ularƣa rǝⱨim ⱪilmaydu; Ularni Xǝkillǝndürgüqi ularƣa xǝpⱪǝt kɵrsǝtmǝydu.
12 Og det skal ske paa den Dag, at Herren skal afryste Frugter fra Flodens Strøm indtil Ægyptens Bæk; og I skulle opsankes, en for en, I Israels Børn!
Wǝ xu küni xundaⱪ boliduki, Pǝrwǝrdigar Əfrat dǝryasining eⱪimliridin tartip Misir wadisiƣiqǝ ⱨǝr yǝrni silkiydu, Wǝ silǝr bir-birlǝp terip yiƣiwelinisilǝr, I Israil baliliri!
13 Og det skal ske, paa den Dag skal man blæse i en stor Basun, saa skulle de fortabte i Assyriens Land og de bortdrevne i Ægyptens Land komme og tilbede Herren paa det hellige Bjerg i Jerusalem.
Wǝ xu küni xundaⱪ boliduki, Büyük kanay qelinidu; Xuning bilǝn Asuriyǝ zeminida tügixǝy dǝp ⱪalƣanlar, Wǝ Misir zeminida musapir bolƣanlar kelidu; Ular Yerusalemda muⱪǝddǝs taƣ üstidǝ Pǝrwǝrdigarƣa ibadǝt ⱪilidu.
