Esajas 26

1 Paa den Dag skal denne Sang synges i Judas Land: Vi have en stærk Stad, Frelse sætter han til Mure og Værn.

In that day shall this song be sung in the land of Judah: We have a strong city; salvation will he appoint for walls and bulwarks.

2 Oplader Portene, at der maa indgaa et retfærdigt Folk, som bevarer Troskab.

Open ye the gates, that the righteous nation which keepeth truth may enter in.

3 Den Fortrøstning staar fast: Du bevarer Fred, Fred; thi paa dig forlader man sig.

Thou wilt keep [him] in perfect peace, [whose] mind [is] stayed [on thee]: because he trusteth in thee.

4 Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre, Herre er en evig Klippe.

Trust ye in the LORD for ever: for in the LORD JEHOVAH is an everlasting rock.

5 Thi han nedbøjer dem, som bo i det høje, den ophøjede Stad; han skal fornedre den, han skal fornedre den til Jorden, han skal slaa den ned indtil Støvet.

For he hath brought down them that dwell on high, the lofty city: he layeth it low, he layeth it low even to the ground; he bringeth it even to the dust.

6 Foden skal nedtræde den, den elendiges Fødder, de ringes Fodtrin.

The foot shall tread it down; even the feet of the poor, and the steps of the needy.

7 Den retfærdiges Sti er jævn; du jævner den retfærdiges Vej.

The way of the just is uprightness: thou that art up right dost direct the path of the just.

8 Ja, paa dine Dommes Sti, Herre! have vi forventet dig; til dit Navn og til din Ihukommelse er vor Sjæls Længsel.

Yea, in the way of thy judgments, O LORD, have we waited for thee; to thy name and to thy memorial is the desire of our soul.

9 Med min Sjæl længes jeg efter dig om Natten; med min Aand i mit Indre vil jeg søge dig aarle; thi naar dine Domme komme ned til Jorden, da lære Jorderiges Indbyggere Retfærdighed.

With my soul have I desired thee in the night; yea, with my spirit within me will I seek thee early: for when thy judgments are in the earth, the inhabitants of the world learn righteousness.

10 Bliver den ugudelige benaadet, da lærer han ikke Retfærdighed; han gør Uret i Rettens Land og ser ikke Herrens Højhed.

Let favour be shewed to the wicked, yet will he not learn righteousness; in the land of uprightness will he deal wrongfully, and will not behold the majesty of the LORD.

11 Herre! din Haand er høj, dog skue de det ikke; de skulle skue din Nidkærhed for dit Folk og beskæmmes; ja, Ilden skal fortære dem, som ere dine Fjender.

LORD, thy hand is lifted up, yet they see not: but they shall see [thy] zeal for the people, and be ashamed; yea, fire shall devour thine adversaries.

12 Herre! du skal skaffe os Fred; thi endog alle vore Gerninger har du gjort for os.

LORD, thou wilt ordain peace for us: for thou hast also wrought all our works for us.

13 Herre, vor Gud! der have andre Herskere hersket over os foruden dig; ved dig alene prise vi dit Navn.

O LORD our God, other lords beside thee have had dominion over us; but by thee only will we make mention of thy name.

14 De døde leve ikke op igen, Dødningerne opstaa ikke; derfor har du hjemsøgt og ødelagt dem og udslettet al deres Ihukommelse.

[They are] dead, they shall not live; [they are] deceased, they shall not rise: therefore hast thou visited and destroyed them, and made all their memory to perish.

15 Du formerede Folket, Herre! du formerede Folket, du er bleven herliggjort; du har flyttet alle Landets Grænser langt bort.

Thou hast increased the nation, O LORD, thou hast increased the nation; thou art glorified: thou hast enlarged all the borders of the land.

16 Herre! i Angesten søgte de dig, de udøste deres stille Bøn, der du tugtede dem.

LORD, in trouble have they visited thee, they poured out a prayer [when] thy chastening was upon them.

17 Ligesom den frugtsommelige, naar hun er nær ved at føde, bliver bange og raaber i sine Veer, saa gik det os, Herre! for dit Ansigt.

Like as a woman with child, that draweth near the time of her delivery, is in pain and crieth out in her pangs; so have we been before thee, O LORD.

18 Vi gik frugtsommelige med noget, vare bange, men da vi fødte, blev det til Vind; vi skaffede Landet ikke nogen Frelse, og Jorderiges Indbyggere kom ej til Live.

We have been with child, we have been in pain, we have as it were brought forth wind; we have not wrought any deliverance in the earth; neither have the inhabitants of the world fallen.

19 Dine døde skulle leve, mine afdøde skulle opstaa; vaagner op, og synger med Fryd, I som bo i Støv! thi din Dug er Dug over grønne Urter, og Jorden skal give Dødningerne tilbage.

Thy dead shall live; my dead bodies shall arise. Awake and sing, ye that dwell in the dust: for thy dew is [as] the dew of herbs, and the earth shall cast forth the dead.

20 Gak, mit Folk! gak ind i dine inderste Kamre, og luk dine Døre efter dig; skjul dig et lidet Øjeblik, indtil Vreden gaar over.

Come, my people, enter thou into thy chambers, and shut thy doors about thee: hide thyself for a little moment, until the indignation be overpast.

21 Thi se, Herren gaar ud fra sit Sted for at hjemsøge Jordens Indbyggeres Misgerning; og Jorden skal aabenbare det udgydte Blod og ikke længere skjule sine ihjelslagne.

For, behold, the LORD cometh forth out of his place to punish the inhabitants of the earth for their iniquity: the earth also shall disclose her blood, and shall no more cover her slain.