Esajas 26
1 Paa den Dag skal denne Sang synges i Judas Land: Vi have en stærk Stad, Frelse sætter han til Mure og Værn.
Hat hnin vah, Judah ram dawk hete la heh a sak awh han. Kaimouh koe kacakpounge kho ao. Rungngangnae rapannaw hoi kânguenae na poe han.
2 Oplader Portene, at der maa indgaa et retfærdigt Folk, som bevarer Troskab.
Yuemkamcu e tamikalan miphun a kâen nahanelah, kho longkhanaw hah paawng awh haw.
3 Den Fortrøstning staar fast: Du bevarer Fred, Fred; thi paa dig forlader man sig.
BAWIPA ni ama kâuep ni teh a lung kathounge naw hah ka kuep e lungmawngnae thungvah, a khetyawt han.
4 Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre, Herre er en evig Klippe.
BAWIPA hah poe kâuep awh. Bangkongtetpawiteh, Jehovah Cathut teh kangning e lungsong doeh.
5 Thi han nedbøjer dem, som bo i det høje, den ophøjede Stad; han skal fornedre den, han skal fornedre den til Jorden, han skal slaa den ned indtil Støvet.
Ahni teh, a rasangnae hmuen, ka talue e kho dawk kaawm e naw hah a pabo han. Hote kho hah a rahnoum sak han. Hote kho hah rahnoum sak vaiteh, vaiphu dawk a ta han.
6 Foden skal nedtræde den, den elendiges Fødder, de ringes Fodtrin.
Khok ni khopui a coungroe han. Mathoenaw e khok, a thakatawnnaw e khok ni a coungroe han.
7 Den retfærdiges Sti er jævn; du jævner den retfærdiges Vej.
Tami kalannaw e lamthung teh a lan. Oe kalan e BAWIPA, nama ni, tami kalannaw e lamthung hah na lan sak.
8 Ja, paa dine Dommes Sti, Herre! have vi forventet dig; til dit Navn og til din Ihukommelse er vor Sjæls Længsel.
Oe BAWIPA kaimouh teh, nange lawkcengnae lamthung dawk nang hah na ring awh. Na min hoi pahnimhoehnae teh, ka muitha ni a doun e lah ao.
9 Med min Sjæl længes jeg efter dig om Natten; med min Aand i mit Indre vil jeg søge dig aarle; thi naar dine Domme komme ned til Jorden, da lære Jorderiges Indbyggere Retfærdighed.
Tangmin vah ka muitha ni Bawipa nang na doun. Ka muitha ni ka thungvah, Bawipa nang na tawng. Bangkongtetpawiteh, talai dawk lawkcengnae ao toteh, talaivan kaawm e naw ni lannae hah a kamtu awh han.
10 Bliver den ugudelige benaadet, da lærer han ikke Retfærdighed; han gør Uret i Rettens Land og ser ikke Herrens Højhed.
Tamikathoutnaw teh, hawinae a hmu awh nakunghai, lannae kamtu thai awh hoeh. Ahni teh, lannae ram dawk patenghai kathout hno hah a sak awh teh, BAWIPA e taluenae hah banglahai ngai awh hoeh.
11 Herre! din Haand er høj, dog skue de det ikke; de skulle skue din Nidkærhed for dit Folk og beskæmmes; ja, Ilden skal fortære dem, som ere dine Fjender.
Oe BAWIPA, na kut hah na dâw eiteh, ahnimouh ni hmawt awh hoeh. Na miphunnaw hanelah, na lung patawnae hah ahnimouh patue nateh yeirai phawt sak haw. Na tarannaw hoi kâkuen e hmai ni ahnimouh teh, kang naseh.
12 Herre! du skal skaffe os Fred; thi endog alle vore Gerninger har du gjort for os.
Oe BAWIPA, nang ni kaimanaw hah lungmawngnae na poe han. Bangkongtetpawiteh, kaimouh hanelah nang ni na sak e seng doeh.
13 Herre, vor Gud! der have andre Herskere hersket over os foruden dig; ved dig alene prise vi dit Navn.
Kaimae BAWIPA Cathut, nang hloilah alouke bawipanaw ni kaimouh teh na uk awh toe. Hatei, nange na min duengdoeh kaimouh ni ka pâkuem awh.
14 De døde leve ikke op igen, Dødningerne opstaa ikke; derfor har du hjemsøgt og ødelagt dem og udslettet al deres Ihukommelse.
Ahnimouh teh a due awh toe. Bout hring awh mahoeh toe. Ka dout e lah ao awh dawkvah, thaw awh mahoeh toe. Hatdawkvah, Bawipa, tho nateh, ahnimanaw hah raphoe nateh, bout pâkuem kawi pueng hah raphoe pouh haw.
15 Du formerede Folket, Herre! du formerede Folket, du er bleven herliggjort; du har flyttet alle Landets Grænser langt bort.
Bawipa nang ni, nama e miphun na pung sak toe. Oe BAWIPA nang ni nama e miphun na pung sak teh, lentoenae na kamnue toe. Ramrinaw hai na pakaw toe.
16 Herre! i Angesten søgte de dig, de udøste deres stille Bøn, der du tugtede dem.
Oe BAWIPA, runae kâhmo toteh, nang koe ahnimouh teh a tho awh. Nang ni ahnimouh na yue toteh, a ratoum awh.
17 Ligesom den frugtsommelige, naar hun er nær ved at føde, bliver bange og raaber i sine Veer, saa gik det os, Herre! for dit Ansigt.
Oe BAWIPA, camovawn e napui ni, camo khe hnin a hnai toteh, a pataw dawkvah a hram e patetlah kaimouh hai nange hmalah hot patetlah ka o awh.
18 Vi gik frugtsommelige med noget, vare bange, men da vi fødte, blev det til Vind; vi skaffede Landet ikke nogen Frelse, og Jorderiges Indbyggere kom ej til Live.
Kaimouh teh camo ka vawn awh niteh, patawnae puenghoi ka khang awh ei nakunghai, kahlî doeh ka khe awh. Kaimouh teh talai van vah, hloutnae hah ka tâcawt sak thai awh hoeh. Talaivan kaawm naw hai rawm awh hoeh.
19 Dine døde skulle leve, mine afdøde skulle opstaa; vaagner op, og synger med Fryd, I som bo i Støv! thi din Dug er Dug over grønne Urter, og Jorden skal give Dødningerne tilbage.
Bawipa nange tami kadout naw teh a hring awh han. Ahnimae tak teh a thaw awh han. Vaiphu dawk kaawm e naw, kâhlaw hoi thaw awh vaiteh, lunghawi la a sak awh han. Bangkongtetpawiteh, Bawipa nange tadamtui teh, angnae tadamtui patetlah ao teh, talai ni hai kadout e naw hah a khe han.
20 Gak, mit Folk! gak ind i dine inderste Kamre, og luk dine Døre efter dig; skjul dig et lidet Øjeblik, indtil Vreden gaar over.
Ka taminaw tho awh. Namamae rakhan thung kâen awh nateh, na hnuklah tho hah taren awh haw. A lungkhueknae a roum totouh, dongdeng kâhrawk awh.
21 Thi se, Herren gaar ud fra sit Sted for at hjemsøge Jordens Indbyggeres Misgerning; og Jorden skal aabenbare det udgydte Blod og ikke længere skjule sine ihjelslagne.
Bangkongtetpawiteh, BAWIPA ni talai van kaawm e naw hah, a yonae patetlah runae poe hanelah, ama onae koehoi a tâco. Hat toteh, talai ni amae van rabawk e thi hah a pâpho han. Talai dawk thei lah kaawm e naw hah bout ramuk thai mahoeh toe.
