Esajas 25
1 Herre! du er min Gud, jeg vil ophøje dig, jeg vil bekende dit Navn; thi du gjorde Under; de Raad, som ere fattede længe tilforn, ere Trofasthed og Sandhed.
Lord, thou art my God, Y schal enhaunse thee, and Y schal knouleche to thi name; for thou hast do marueils, thin elde feithful thouytis.
2 Thi du gjorde af Staden en Stenhob, af den faste Stad en Grushob, de fremmedes Paladser ere ikke længer en Stad; den skal ikke bygges evindelig.
Amen. For thou hast set the citee in to a biriel, a strong citee in to fallyng, the hous of aliens, that it be not a citee, and be not bildid with outen ende.
3 Derfor skal et mægtigt Folk ære dig; grumme Hedningers Stæder skulle frygte dig.
For this thyng a strong puple schal herie thee, the citee of strong folkis schal drede thee.
4 Thi du var den ringes Styrke, den fattiges Styrke, da han var i Angest, en Tilflugt imod Regnskyl, en Skygge imod Heden; thi de grummes Fnysen er som Regnskyl imod en Væg.
For thou art maad strengthe to a pore man, strengthe to a nedi man in his tribulacioun, hope fro whirlwynd, a schadewyng place fro heete; for whi the spirit of stronge men is as a whirlewynd hurlynge the wal.
5 Som Heden i det tørre Land, saa nedtrykker du de fremmedes Bulder; som Heden ved Skyggen af en Sky, saa dæmpes de grummes Sang.
As bi heete in thirst, thou schalt make meke the noise of aliens; and as bi heete vndur a cloude brennynge, thou schalt make the siouns of stronge men to fade.
6 Og den Herre Zebaoth skal gøre for alle Folkeslag et fedt Gæstebud paa dette Bjerg, et Gæstebud med gammel Vin, med fed Marv, med gammel, klaret Vin.
And the Lord of oostis schal make in this hil to alle puplis the feeste of fatte thingis, the feeste of vyndage of fatte thingis ful of merow, of vyndage wel fyned.
7 Og paa dette Bjerg skal han borttage Sløret, med hvilket alle Folkeslag ere tilslørede, og Dækket, hvormed alle Hedninger ere bedækkede.
And he schal caste doun in this hil the face of boond, boundun togidere on alle puplis, and the web which he weuyde on alle naciouns.
8 Han skal opsluge Døden for evig, og den Herre, Herre skal afviske Graaden af alle Ansigter og borttage sit Folks Forsmædelse af al Jorden; thi Herren har talt det.
And he schal caste doun deth with outen ende, and the Lord God schal do awey ech teer fro ech face; and he schal do awei the schenschipe of his puple fro ech lond; for the Lord spak.
9 Og man skal sige paa den Dag: Se, dette er vor Gud, vi have haabet paa ham, og han skal frelse os; dette er Herren, vi have haabet paa ham, vi ville fryde og glæde os ved hans Frelse.
And thei schulen seie in that dai, Lo! this is oure God; we abididen hym, and he schal saue vs; this is the Lord; we suffriden him, and we schulen make ful out ioie, and schulen be glad in his helthe.
10 Thi Herrens Haand skal hvile over dette Bjerg; men Moab skal nedtrædes, som man nedtræder Halm i Møddingpølen.
For whi the hond of the Lord schal reste in this hil, and Moab schal be threischid vndur hym, as chaffis ben stampid in a wayn.
11 Og det skal brede sine Hænder ud deri, ligesom den, der svømmer, udbreder dem for at svømme; og han skal nedtrykke dets Hovmod tillige med dets Hænders Ranker.
And he schal stretche forth hise hondis vndur hym, as a swymmere stretchith forth to swymme; and he schal make low the glorye of him with hurtlyng doun of hise hondis.
12 Og dine høje Mures Befæstning skal han styrte, nedkaste, slaa til Jorden indtil Støvet.
And the strengthingis of thin hiy wallis schulen falle doun, and schulen be maad low, and schulen be drawun doun to the erthe, `til to the dust.
