Esajas 24

1 Se, Herren udtømmer Landet og gør det øde, og han forvender dets Skikkelse og adspreder dets Indbyggere.

Antahiho, Ra Anumzamo'a ama mopa eri haviza hanigeno, ama mopamo'a ka'ma mopa megahie. Ana nehuno Agra ama mopamofo avugosa eri ruzahe zahu nehuno, vahetamina zamazeri panani hugahie.

2 Og det skal gaa Præsten som Folket, Herren som Tjeneren, Fruen som Tjenestepigen; den, der sælger, som den, der køber; den, der laaner, som den, der udlaaner; den, som modtager paa Aager, som den, der sætter ud paa Aager.

Hagi pristi vahe'ma amne vahe'ma, eri'za vahe'ene kva vahe'ene, eri'za a'nanene kva a'nanenena anahu knazanke enerisageno, fenozama mizanesaza vahe'mo'zane, zagore'ma fenozama netraza vahe'mo'zane, zagoma nofi'ma nehaza vahe'mo'zane zagoma nofite'ma netraza vahe'mo'zanena anazanke hu'za anahu knazanke erigahaze. Ana zanke hu'za vahe'zama erite'za nezamiza vahe'mo'zane, vahe'zama eneriza vahe'mo'zanena anahu' knazanke erigahaze.

3 Landet skal blive helt udtømt og helt udplyndret; thi Herren har talt dette Ord.

Ama mopamo'a havizantfa huno mago'zana omanena, ka'ma koka megahie. Ra Anumzamo ama ana nanekea hu'ne.

4 Landet sørger, det forsmægter, Jorderige er afmægtigt, det forsmægter; de høje iblandt Folket i Landet ere blevne afmægtige.

Ama mopamo'a hagege huno haviza nehina, asunku nehuno zavi krafa hugahie. Ana nehina ama mopafima zamagine vahe'ma nemaniza vahe'mokizmi zamagimo'a fanane hugahie.

5 Thi Landet er besmittet for dets Indbyggeres Skyld; thi de have overtraadt Love, forvendt Skikke, gjort den evige Pagt til intet.

Ama mopafima nemaniza vahe'mo'za ama mopa eri haviza hu'naze. Na'ankure zamagra Anumzamofo kasegene tra kenena runetagre'za Anumzamo'ma zamagranema mevava huhagerafi huvempa kema huhagerafi'nea kea ruhantagi'naze.

6 Derfor fortærer Forbandelsen Landet, og de, som bo deri, maa bøde; derfor hensvinde de, som bo i Landet, og der blive faa Mennesker tilovers

E'ina hu'negu Anumzamo'a ama mopa sifna hunteno azeri haviza nehige'za, ama mopafima mani'naza vahe'mo'zama havi zamavu'zamava'ma hu'naza zamofo nona'a knazana eri'za fri vagarazage'za osi'a naga mani'naze.

7 Mosten sørger, Vintræet vansmægter, alle de, som vare glade af Hjertet, sukke.

Hagi kasefa wainimoza zavi krafa nehazageno, waini nofimo'enena kasrine. Ana hige'za waini tima nene'za muse zagame'ma nehaza vahe'mo'za karagi ru'naze.

8 Trommernes Glædeslyd er ophørt, de glades Bulder har ladet af, Harpes Glædesklang er ophørt.

Hagi nase'nasepamofo agasasamo'a vagaregeno, hapu zavenanema nehe'zama musema nehaza zana vagare'ne.

9 De drikke ikke Vin med Sang; den stærke Drik er besk for dem, som drikke den.

Hagi waini tina ne'nazanagi muse zagamera osu'naze. Na'ankure waini timo'a zamagitera akahe'ne.

10 Den øde Stad er nedbrudt; hvert Hus er tillukket, at ingen gaar ind.

Hazenke zamo'ma avimate'nea kumamo'a fragu vazino evuramigeno ka'ma koka megeno, nontamimofo kafaramimo'a erigi vagare'neankino, mago vahe'mo'a ana nontamimpina uofregahie.

11 Man jamrer paa Gaderne for Vinen; al Glæde er formørket, Landets Fryd er dragen bort.

Ama mopafima musenkasema nehaza zana hago vagare'ne. Ana hige'za kumamofo karampi mani'ne'za musema nehaza wainigura krafa hu'za kezati'naze.

12 Det, som er bleven tilovers i Staden, er kun Ødelæggelse, og Porten sønderslaas med Bulder.

Hagi rankumamo'a havizantfa higeno, ana kumamofo kahamo'a tamana tamanu huno evurami'ne.

13 Thi saa skal det gaa midt i Landet, midt iblandt Folkene, som naar man har rystet et Olietræ, og som med Efterhøsten, naar Vinhøsten er endt.

Anahu kna avu'ava zamoke, ana maka mopafima nemaniza vahepina fore hutere hugahie. Olivi rgama tagige, grepi rgama tagite'za osi'a ragama atrazageno zafare menege'za neragizankna hu'za osi'a vahe manigahaze.

14 De skulle opløfte deres Røst, de skulle synge med Fryd, de skulle raabe højere end; Havet for Herrens Herligheds Skyld.

Hagi anama hanige'za zamagra zamagerura erisga hu'za muse zagame hugahaze. Ana nehanage'za zage fre kazigama nemaniza vahe'mo'za Ra Anumzamofo hihamu hankave'agura ranke hu'za Agi'a ahentesga hugahaze.

15 Derfor ærer; nu Herren, I, som bo i Østen! Herren Israels Guds Navn paa Øerne i Havet.

E'ina hu'negu maka vahe'ma zage hanati kazigama nemani'za vahe'mota Ra Anumzamofona agi'a ahentesga nehinkeno, hageri ankenama nemaniza vahe'mota Ra Anumzana Israeli vahe'mokizmi Anumzamofona Agi'a ahentesga huta ra agi amigahaze.

16 Vi høre Lovsange fra Jordens yderste Ende: „Herlighed for den retfærdige!‟ men jeg maa sige: Jeg ulykkelige, jeg ulykkelige, ve mig! Røvere røve, ja Røvere røve Rov.

Hagi mopama ome atre eme atrema hu kazigatira muse zagame'ma nehazana, amanahu zagame nehazanki antahiho. Fatgo avu'avazama nehia Anumzamofona agi'a ahentesga nehune hu'za hu'naze. Hianagi nagra amanage hu'na hu'noe, nasunku huanki'na musena nosu'na haviza hu'na amne zankna hugahue. Na'ankure nagrama koana, havi zamavuzmava nehu'za havige nehaza vahe'mo'za, mago'ene vahera rezmatga nehu'za, zamazeri haviza nehazanki, ina vaheku knare vahera mani'ne huta antahimigahune.

17 Forfærdelse og Grav og Snare over dig, du Landets Indbygger!

Ama mopafima mani'naza vahe'mota tamagri'ma tamazeri tamagogofe'nia zamo'ene krifumo'ene kukomo'enena tamazerinaku tamavega ante'naze.

18 Og det skal ske, om nogen flyr for Forfærdelsens Røst, skal han falde i Graven, og den, som kommer op af Graven, skal fanges i Snaren; thi Sluserne af det høje have opladt sig, og Jordens Grundvold bæver.

Hagi knazama esania zamofo agasasankema nentahino koro'ma freno vania vahe'mo'a, kerifi uramigahie. Ana hanigeno iza'o ana kerifinti'ma atiramino koro'ma fre'nia vahera kukomo azeri antarako hugahie. Anami monamo'a ruhagaro nehanigeno, ama mopamo'ma rigama anteno me'nea tramo'a kaza hugahie

19 Jorden sønderslaas aldeles, Jorden sønderrives aldeles, Jorden bevæges did og did.

Ana nehanigeno mopamo'a kekokako huno atamana huneraminigeno, mopamo'a rutragino vuno eno nehanigeno, tusiza huno mopamo'a tore tore hugahie.

20 Jorden raver som den drukne og svajer som Hængekøjen; dens Overtrædelse er svar over den, og den falder og staar ikke op ydermere.

Anama nehanigeno'a ama mopamo'a, vahe'mo negi ti ne'neno antifi omere emere hiaza nehuno, tusi'a zaho'mo mago osi nonte zaho erigeno, masete otite hiaza hugahie. Hagi ama mopafi vahe'mofo ke ontahi zamavu'zmavamo hanigeno, mopamo'a evuramino mago'enena ete oraotigahie.

21 Og det skal ske paa den Dag, at Herren skal hjemsøge de højes Hær i det høje og Jordens Konger paa Jorden.

Hagi ana knafina Ra Anumzamo'a anami monafima nemaniza havi ankero vahe'ene, ama mopafi kini vahetamina zamazeri haviza hugahie.

22 Og de skulle samles til Hobe, som Fanger samles til en Hule og blive indelukkede i Fængsel; og efter mange Dage blive de hjemsøgte.

Ana nehuno murigampi vahe zamavare vazi'za kina huzmantazaza huno, Ra Anumzamo'a magopi zamavare atru huno kina huzmantegahie. Ana hanige'za zazate manitesnageno, henka knazana zamigahie.

23 Og Maanen skal beskæmmes og Sølen skamme sig; thi den Herre Zebaoth skal regere paa Zions Bjerg og i Jerusalem, og for hans Ældstes Ansigt; er der Herlighed.

Hagi ikamo'a kizmankizma nehanigeno, zagemo'a agazegu hugahie. Na'ankure Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamo'a Saioni agonafi Jerusalemi kumate kinia emanino vahera kegava hugahie. Ana hanigeno Agri masazamo'a, Jerusalemi kumate ugota kva vahe'amofo zamavuga me'nesnige'za kegahaze.