Esajas 24
1 Se, Herren udtømmer Landet og gør det øde, og han forvender dets Skikkelse og adspreder dets Indbyggere.
Voici que Yahweh va dévaster la terre entière et la dépeupler; il en bouleversera la face et en dispersera les habitants.
2 Og det skal gaa Præsten som Folket, Herren som Tjeneren, Fruen som Tjenestepigen; den, der sælger, som den, der køber; den, der laaner, som den, der udlaaner; den, som modtager paa Aager, som den, der sætter ud paa Aager.
Et il en sera du prêtre comme du peuple, du maître comme de son serviteur, de la maîtresse comme de sa servante, du vendeur comme de l'acheteur, de l'emprunteur comme du prêteur, du débiteur comme du créancier.
3 Landet skal blive helt udtømt og helt udplyndret; thi Herren har talt dette Ord.
La terre sera dévastée et livrée au pillage, car Yahweh a prononcé cette parole.
4 Landet sørger, det forsmægter, Jorderige er afmægtigt, det forsmægter; de høje iblandt Folket i Landet ere blevne afmægtige.
La terre est en deuil, épuisée; le monde est languissant et épuisé; l'élite des habitants de la terre languit.
5 Thi Landet er besmittet for dets Indbyggeres Skyld; thi de have overtraadt Love, forvendt Skikke, gjort den evige Pagt til intet.
La terre a été profanée sous ses habitants; car ils ont transgressé les lois, violé le commandement, rompu l'alliance éternelle.
6 Derfor fortærer Forbandelsen Landet, og de, som bo deri, maa bøde; derfor hensvinde de, som bo i Landet, og der blive faa Mennesker tilovers
C'est pourquoi la malédiction dévore la terre; et ses habitants portent leur peine. C'est pourquoi les habitants de la terre sont consumés; et ce qui reste de mortels est en petit nombre.
7 Mosten sørger, Vintræet vansmægter, alle de, som vare glade af Hjertet, sukke.
Le jus de la vigne est en deuil, le cep languit; tous ceux qui avaient la joie au cœur gémissent.
8 Trommernes Glædeslyd er ophørt, de glades Bulder har ladet af, Harpes Glædesklang er ophørt.
Le son joyeux des tambourins a cessé, les fêtes bruyantes ont pris fin, le son joyeux de la harpe a cessé.
9 De drikke ikke Vin med Sang; den stærke Drik er besk for dem, som drikke den.
On ne boit plus de vin au bruit des chansons; la liqueur enivrante est amère au buveur.
10 Den øde Stad er nedbrudt; hvert Hus er tillukket, at ingen gaar ind.
Elle est renversée, la ville de confusion; toute maison est fermée, on ne peut y entrer.
11 Man jamrer paa Gaderne for Vinen; al Glæde er formørket, Landets Fryd er dragen bort.
On pousse des clameurs dans les rues, faute de vin; toute allégresse a disparu, la joie est bannie de la terre.
12 Det, som er bleven tilovers i Staden, er kun Ødelæggelse, og Porten sønderslaas med Bulder.
Il ne reste de la ville que décombres, et les portes brisées sont en ruines.
13 Thi saa skal det gaa midt i Landet, midt iblandt Folkene, som naar man har rystet et Olietræ, og som med Efterhøsten, naar Vinhøsten er endt.
Car il en sera au milieu de la terre, parmi les peuples, comme quand on abat des olives, comme quand on grappille après la vendange.
14 De skulle opløfte deres Røst, de skulle synge med Fryd, de skulle raabe højere end; Havet for Herrens Herligheds Skyld.
Ceux-là élèvent leur voix, ils chantent; ils acclament de la mer la majesté de Yahweh:
15 Derfor ærer; nu Herren, I, som bo i Østen! Herren Israels Guds Navn paa Øerne i Havet.
" Louez Yahweh dans les régions de l'aurore, le nom de Yahweh, le Dieu d'Israël, dans les îles du couchant. " —
16 Vi høre Lovsange fra Jordens yderste Ende: „Herlighed for den retfærdige!‟ men jeg maa sige: Jeg ulykkelige, jeg ulykkelige, ve mig! Røvere røve, ja Røvere røve Rov.
De l'extrémité de la terre nous entendons des cantiques: " Gloire au juste! — " Mais j'ai dit: " Je suis perdu! Je suis perdu, malheur à moi! " Les pillards pillent, les pillards pillent sans mesure!
17 Forfærdelse og Grav og Snare over dig, du Landets Indbygger!
Epouvante, fosse et filet sont sur toi, habitant de la terre.
18 Og det skal ske, om nogen flyr for Forfærdelsens Røst, skal han falde i Graven, og den, som kommer op af Graven, skal fanges i Snaren; thi Sluserne af det høje have opladt sig, og Jordens Grundvold bæver.
Celui qui fuira devant le cri d'épouvante tombera dans la fosse, et celui qui remontera du milieu de la fosse sera pris au filet. Car les écluses d'en haut sont ouvertes, et les fondements de la terre sont ébranlés.
19 Jorden sønderslaas aldeles, Jorden sønderrives aldeles, Jorden bevæges did og did.
La terre se brise avec violence; la terre éclate avec fracas; la terre s'ébranle avec force.
20 Jorden raver som den drukne og svajer som Hængekøjen; dens Overtrædelse er svar over den, og den falder og staar ikke op ydermere.
La terre chancelle comme un homme ivre; elle vacille comme un hamac; son iniquité pèse sur elle; elle s'écroule pour ne plus se relever.
21 Og det skal ske paa den Dag, at Herren skal hjemsøge de højes Hær i det høje og Jordens Konger paa Jorden.
En ce jour-là, Yahweh visitera, dans les hauteurs l'armée d'en haut, et sur la terre les rois de la terre.
22 Og de skulle samles til Hobe, som Fanger samles til en Hule og blive indelukkede i Fængsel; og efter mange Dage blive de hjemsøgte.
Et ils seront réunis captifs dans l'abîme, et ils seront emprisonnés dans la prison; après un grand nombre de jours, ils seront visités.
23 Og Maanen skal beskæmmes og Sølen skamme sig; thi den Herre Zebaoth skal regere paa Zions Bjerg og i Jerusalem, og for hans Ældstes Ansigt; er der Herlighed.
Et la lune rougira et le soleil pâlira, parce que Yahweh des armées régnera sur la montagne de Sion et à Jérusalem, et devant ses anciens éclatera la gloire.
