< Esajas 24 >
1 Se, Herren udtømmer Landet og gør det øde, og han forvender dets Skikkelse og adspreder dets Indbyggere.
BOEIPA loh diklai a hlaih tih a pong sak coeng ke. Te dongah a maelhmai a paihaeh sak vetih khosa rhoek khaw a taekyak pah ni.
2 Og det skal gaa Præsten som Folket, Herren som Tjeneren, Fruen som Tjenestepigen; den, der sælger, som den, der køber; den, der laaner, som den, der udlaaner; den, som modtager paa Aager, som den, der sætter ud paa Aager.
Te vaengah khosoih taengah khaw pilnam taengkah bangla, a boeipa taengah khaw sal taengkah bangla, boeinu taengah khaw salnu bangla, aka yoi taengah aka lai taengkah bangla, puhlah taengah purhong bangla, laibai aka suk taengah khaw laiba aka sah taengkah bangla a om pah ni.
3 Landet skal blive helt udtømt og helt udplyndret; thi Herren har talt dette Ord.
Diklai he a hlaih, a hlaih vetih a poelyoe rhoela a poelyoe uh ni. Hekah ol he BOEIPA loh a thui ngawn coeng.
4 Landet sørger, det forsmægter, Jorderige er afmægtigt, det forsmægter; de høje iblandt Folket i Landet ere blevne afmægtige.
Diklai khaw nguekcoi neh tahah, lunglai khaw a thathae neh tahah, diklai pilnam kah a koevoeinah khaw a thathae bal.
5 Thi Landet er besmittet for dets Indbyggeres Skyld; thi de have overtraadt Love, forvendt Skikke, gjort den evige Pagt til intet.
Diklai he a khuikah khosa rhoek kongah poeih uh coeng. Olkhueng te a poe uh, oltlueh te a hoilae uh tih, khosuen paipi te a phae uh.
6 Derfor fortærer Forbandelsen Landet, og de, som bo deri, maa bøde; derfor hensvinde de, som bo i Landet, og der blive faa Mennesker tilovers
Te dongah thaephoeinah loh diklai a yoop tih a khuikah khosa rhoek khaw boe uh coeng. Te dongah diklai khosa rhoek tah sai uh tih hlanghing khaw a yolkai ni a. sueng coeng.
7 Mosten sørger, Vintræet vansmægter, alle de, som vare glade af Hjertet, sukke.
misur thai khaw nguekcoi tih misur kung huum, lungbuei ko aka hoe khaw boeih huei uh.
8 Trommernes Glædeslyd er ophørt, de glades Bulder har ladet af, Harpes Glædesklang er ophørt.
Kamrhing kah omthennah khaw paa, yalpo rhoek kah longlonah khaw paa, rhotoeng kah omthennah khaw duem.
9 De drikke ikke Vin med Sang; den stærke Drik er besk for dem, som drikke den.
Laa te khaw misur neh yun uh voel pawh. A ok ham yu te khaw paeng coeng.
10 Den øde Stad er nedbrudt; hvert Hus er tillukket, at ingen gaar ind.
Hinghong khorha tah po tih kun thil ham im khaw boeih a khaih.
11 Man jamrer paa Gaderne for Vinen; al Glæde er formørket, Landets Fryd er dragen bort.
Misurtui ham te kawtpoeng tom ah henah om, kohoenah loh boeih hmuep tih diklai omthennah khaw khum.
12 Det, som er bleven tilovers i Staden, er kun Ødelæggelse, og Porten sønderslaas med Bulder.
Khopuei ah imsuep te a hlun tih vongka te a bungnah la a top.
13 Thi saa skal det gaa midt i Landet, midt iblandt Folkene, som naar man har rystet et Olietræ, og som med Efterhøsten, naar Vinhøsten er endt.
Te dongah diklai laklo ah khaw, pilnam laklo ah khaw olive a hae vaengkah bangla, misurbit a thok daengkah a yoep bangla om ni.
14 De skulle opløfte deres Røst, de skulle synge med Fryd, de skulle raabe højere end; Havet for Herrens Herligheds Skyld.
Amih te a ol a huel uh tih BOEIPA kah hoemdamnah te a tamhoe puei uh. Te vaengah tuipuei lamkah khaw a hlampan puei uh.
15 Derfor ærer; nu Herren, I, som bo i Østen! Herren Israels Guds Navn paa Øerne i Havet.
Te dongah BOEIPA tah hmaipuei dongah, Israel Pathen Yahweh ming tah tuipuei sanglak ah thangpom uh.
16 Vi høre Lovsange fra Jordens yderste Ende: „Herlighed for den retfærdige!‟ men jeg maa sige: Jeg ulykkelige, jeg ulykkelige, ve mig! Røvere røve, ja Røvere røve Rov.
Diklai khobawt lamkah kirhang hlangdueng laa te n'yaak uh coeng. Tedae, “Kai taengkah sakboeihnah, kai taengkah sakboeihnah aih. Anunae kamah taengah hnukpoh khaw hnukpoh uh mai. Hnukpoh te hnukpoh rhoek loh a hnukpoh thil uh,” ka ti.
17 Forfærdelse og Grav og Snare over dig, du Landets Indbygger!
Birhihnah neh rhom khaw, pael khaw diklai khosa nang ham khaw.
18 Og det skal ske, om nogen flyr for Forfærdelsens Røst, skal han falde i Graven, og den, som kommer op af Graven, skal fanges i Snaren; thi Sluserne af det høje have opladt sig, og Jordens Grundvold bæver.
Birhihnah ol ah rhaelrham vetih rhom ah aka cungku khaw om ni. Rhom khui lamkah aka coe khaw pael neh a boh ni. Hmuensang lamkah bangbuet khaw ong uh tih diklai khaw a yung hoep.
19 Jorden sønderslaas aldeles, Jorden sønderrives aldeles, Jorden bevæges did og did.
Diklai khaw thae la thae coeng. Diklai he rhek la rhek coeng. Diklai he tuen la tuen coeng.
20 Jorden raver som den drukne og svajer som Hængekøjen; dens Overtrædelse er svar over den, og den falder og staar ikke op ydermere.
Diklai he yurhui bangla vikvuek la vikvuek uh tih tlak bangla rhaehba sut. A boekoek loh amah a nan tih a cungku vaengah koep thoo mahpawh.
21 Og det skal ske paa den Dag, at Herren skal hjemsøge de højes Hær i det høje og Jordens Konger paa Jorden.
Tekah khohnin a pha vaengah BOEIPA loh hmuensang kah hmuensang caempuei te khaw khaw, diklai ah diklai manghai rhoek te khaw a hip ni.
22 Og de skulle samles til Hobe, som Fanger samles til en Hule og blive indelukkede i Fængsel; og efter mange Dage blive de hjemsøgte.
Tangrhom khuikah hlongkhoh te hlop at la a coi uh vetih rhomhmop ah a khoh uh ni. Tedae khohnin muep a koe phoeiah ni a. cawh eh.
23 Og Maanen skal beskæmmes og Sølen skamme sig; thi den Herre Zebaoth skal regere paa Zions Bjerg og i Jerusalem, og for hans Ældstes Ansigt; er der Herlighed.
Hla khaw a maelhmai tal vetih kholing khaw yaai ni. Zion tlang sokah Jerusalem neh amah kah thangpomnah te patong rhoek hmaiah caempuei BOEIPA te manghai ni.