Esajas 24
1 Se, Herren udtømmer Landet og gør det øde, og han forvender dets Skikkelse og adspreder dets Indbyggere.
Khenah, Angraeng mah long hae tidoeh om ai ah suek moe, amrosak sut boeh; a krang amtuenghaih doeh amrosak ueloe, athung ih kaminawk to amhetsak phang tih.
2 Og det skal gaa Præsten som Folket, Herren som Tjeneren, Fruen som Tjenestepigen; den, der sælger, som den, der køber; den, der laaner, som den, der udlaaner; den, som modtager paa Aager, som den, der sætter ud paa Aager.
Kamtang khaeah oh baktih toengah, qaima khaeah doeh om tih; tamna khaeah oh baktih toengah angraeng khaeah doeh om tih; tamna nongpata khaeah oh baktih toengah, angraeng nongpata khaeah doeh om tih; hmuen qan kami khaeah oh baktih toengah, hmuen zaw kami khaeah doeh om tih; coi han hmuen paek kami khaeah oh baktih toengah, hmuen coi kami khaeah doeh om tih; phoisa coi han paek kami khaeah oh baktih toengah, phoisa coi kami khaeah doeh om tih.
3 Landet skal blive helt udtømt og helt udplyndret; thi Herren har talt dette Ord.
Long loe tidoeh om mak ai, kong rawk ueloe, amro tih, tiah Angraeng mah thuih boeh.
4 Landet sørger, det forsmægter, Jorderige er afmægtigt, det forsmægter; de høje iblandt Folket i Landet ere blevne afmægtige.
Long loe zaek moe, azaem ving boeh, long loe thazok moe, azaem ving boeh; long ah kaom amoek kaminawk loe thazok o boeh.
5 Thi Landet er besmittet for dets Indbyggeres Skyld; thi de have overtraadt Love, forvendt Skikke, gjort den evige Pagt til intet.
Long kaminawk loe Sithaw patukhaih lok to aek o, a sak o han koi kaalok to pakhraih o moe, dungzan kacak lokmaihaih to a phraek o boeh pongah, long hae amhnong o sak boeh.
6 Derfor fortærer Forbandelsen Landet, og de, som bo deri, maa bøde; derfor hensvinde de, som bo i Landet, og der blive faa Mennesker tilovers
To pongah tangoenghaih mah long hae paaeh boeh, athung ah kaom kaminawk nuiah amrohaih to phak boeh; to pongah long ah kaom kaminawk loe hmai mah kangh moe, kami zetta khue ni anghmat boeh.
7 Mosten sørger, Vintræet vansmægter, alle de, som vare glade af Hjertet, sukke.
Misurtui kangtha loe atui kang ving boeh moe, misurkung doeh zaek boih boeh; poeknawmhaih boih doeh palungsethaih hoiah ni anghah o boeh.
8 Trommernes Glædeslyd er ophørt, de glades Bulder har ladet af, Harpes Glædesklang er ophørt.
Atuen kamding satuem lok doeh dip boeh, anghoehaih hoiah hang kaminawk ih lok doeh dip boih boeh moe, anghoehaih katoeng lok doeh dip boeh.
9 De drikke ikke Vin med Sang; den stærke Drik er besk for dem, som drikke den.
Laasak hoiah misurtui to nae o ai boeh; mu loe nae kaminawk hanah kakhaa tui ah om pae tih.
10 Den øde Stad er nedbrudt; hvert Hus er tillukket, at ingen gaar ind.
Anghmang kathok vangpui loe amro boeh; mi doeh imthung ah akun han ai ah, thok to takraeng o boih boeh.
11 Man jamrer paa Gaderne for Vinen; al Glæde er formørket, Landets Fryd er dragen bort.
Misurtui om ai boeh pongah loklamnawk ah hang o; anghoehaihnawk boih khoving ah angcoeng boeh moe, prae thungah anghoehaih to boeng boeh.
12 Det, som er bleven tilovers i Staden, er kun Ødelæggelse, og Porten sønderslaas med Bulder.
Vangpui loe angqai krang boeh moe, vangpui ih khongkha doeh boh pae o phaeng boeh.
13 Thi saa skal det gaa midt i Landet, midt iblandt Folkene, som naar man har rystet et Olietræ, og som med Efterhøsten, naar Vinhøsten er endt.
Olive thing kanghuen baktih, misurthaih pakhrik pacoengah kanghmat athaih to akhuih baktiah, prae thung ih kaminawk salakah om tih.
14 De skulle opløfte deres Røst, de skulle synge med Fryd, de skulle raabe højere end; Havet for Herrens Herligheds Skyld.
Nihcae loe hang o ueloe, anghoehaih hoiah laa to sah o tih; tuipui bang hoiah lensawk Angraeng saphawhaih laa to sah o tih.
15 Derfor ærer; nu Herren, I, som bo i Østen! Herren Israels Guds Navn paa Øerne i Havet.
To pongah ni angyae bangah Angraeng to pakoeh oh loe, tuipui thung ih praenawk ah Israel Angraeng Sithaw ih ahmin to saphaw oh.
16 Vi høre Lovsange fra Jordens yderste Ende: „Herlighed for den retfærdige!‟ men jeg maa sige: Jeg ulykkelige, jeg ulykkelige, ve mig! Røvere røve, ja Røvere røve Rov.
Katoeng kami nuiah lensawkhaih to om nasoe, tiah long boenghaih ahmuen hoi laasakhaih lok to ka thaih o. Toe kai mah, Kai loe amro boeh, amro boeh! Khosak ka bing boeh! Aling thaih kaminawk mah aling boeh! Ue, aling thaih kaminawk mah ang ling o tangtang boeh, tiah ka naa.
17 Forfærdelse og Grav og Snare over dig, du Landets Indbygger!
Aw long kaminawk, nangcae loe tasoehhaih, tangqom hoi thaang mah ang zing o boeh.
18 Og det skal ske, om nogen flyr for Forfærdelsens Røst, skal han falde i Graven, og den, som kommer op af Graven, skal fanges i Snaren; thi Sluserne af det høje have opladt sig, og Jordens Grundvold bæver.
Zithaih lok pongah kacawn kami loe tangqom thungah krah tih; tangqom thung hoi tacawt tahang kami loe thaang pongah aman tih; van ih tui khongkhanawk to paongh o boeh pongah, long angdoethaih ahmuen doeh anghuen boeh.
19 Jorden sønderslaas aldeles, Jorden sønderrives aldeles, Jorden bevæges did og did.
Long loe koih phom boeh; long loe amro boeh pongah, anghuenh parai boeh.
20 Jorden raver som den drukne og svajer som Hængekøjen; dens Overtrædelse er svar over den, og den falder og staar ikke op ydermere.
Long loe mu paqui kami baktiah ahnuk ahma amhae moe, takhi mah hmuh ih buk baktiah oh; lok tahngai ai zae sakhaih to kazit hmuen ah a phawh moe, angthawk let thaih han ai ah, amtim tih.
21 Og det skal ske paa den Dag, at Herren skal hjemsøge de højes Hær i det høje og Jordens Konger paa Jorden.
To na niah Angraeng mah, van nui ih thacak misatuh kaminawk to thuitaek ueloe, long nuiah kaom siangpahrangnawk doeh thuitaek tih.
22 Og de skulle samles til Hobe, som Fanger samles til en Hule og blive indelukkede i Fængsel; og efter mange Dage blive de hjemsøgte.
Thongkrah kaminawk loe long thung ih thongim ah nawnto amkhueng o baktih toengah, amkhueng o tih; thongim thungah pakhrah o ueloe, ani akra parai pacoengah thuitaekhaih to om tih.
23 Og Maanen skal beskæmmes og Sølen skamme sig; thi den Herre Zebaoth skal regere paa Zions Bjerg og i Jerusalem, og for hans Ældstes Ansigt; er der Herlighed.
Khrah loe anghmang sut ueloe, ni doeh azathaih tong tih; misatuh kaminawk ih Angraeng mah Zion mae hoiah Jerusalem vangpui uk naah loe, angmah ih kacoehtanawk hmaa ah lensawkhaih hoiah om o tih boeh.
