Esajas 23
1 Profeti imod Tyrus. Hyler, I Tharsis's Skibe! thi den er ødelagt, saa der ikke er et Hus, og saa at ingen kommer derind; fra Kithims Land kundgøres dette for dem.
Tur toƣruluⱪ yüklǝngǝn wǝⱨiy: — — I Tarxixtiki kemilǝr, aⱨ-zar kɵtürünglar! Qünki u harab ⱪilindi, Xu yǝrdǝ ɵy yoⱪ, portmu yoⱪ. Seprus arilidin bu hǝwǝr [kemidikilǝr]gǝ ayan ⱪilinidu.
2 Tier, I Indbyggere paa Øen, som Zidons Købmænd, der fore over Havet, fyldte!
Zidondiki sodigǝrlǝr dengizdin ɵtüp silǝrni tǝminlǝp kǝldi, i araldikilǝr, Əmdi xük bolunglar!
3 Over de store Vande blev Sæden ved Sikor, Høsten ved Strømmen, dens Indkomst; og den var Hedningernes Stapelstad.
Xiⱨordiki bipayan sular üstidin yɵtkigǝn danlar, Yǝni Nil dǝryasining ⱨosuli Turning daramiti bolƣanidi; U ǝllǝrning baziri bolƣanidi!
4 Skam dig, Zidon! thi Havet, Befæstningen ved Havet, siger: Jeg har ikke været i Fødselsnød og har ikke født og ikke opdraget unge Karle og ikke opfødt Jomfruer.
I Zidon, hijalǝt bol, Qünki dengiz — yǝni Turƣa ⱪorƣan bolƣan dengiz dǝyduki: — «Mǝndǝ ⱨeq tolƣaⱪ bolmidi, ⱨeq tuƣmidim, Yigitlǝrni yaki ⱪizlarni ⱨeq baⱪmiƣandǝkmǝn!»
5 Saa si art Rygtet naar Ægypten, skulle de blive bange ved Rygtet om Tyrus.
Muxu hǝwǝr Misirƣa yǝtkǝndǝ, Ularmu bu hǝwǝr huddi turƣa kǝlgǝndǝk ⱪattiⱪ azablinidu.
6 Farer over til Tharsis, hyler, I Indbyggere paa Øen!
— Silǝr dengizdin ɵtüp Tarxixⱪa ketinglar! I dengiz boyidikilǝr, aⱨ-zar kɵtürünglar!
7 Er dette eders jublende Stad, den, hvis Udspring er fra Oldtid, den, hvis Fødder føre den ud, langt bort til at være fremmed?
Silǝrning ⱪǝdim ǝyyamdin bar bolƣan, Xad-huramliⱪⱪa tolƣan xǝⱨiringlar muxumu?! Mana ularning putliri ɵzlirini musapir ⱪilixⱪa yiraⱪlarƣa kɵtürüp baridu!
8 Hvo har besluttet dette over Tyrus, den, som uddelte Kroner, den, hvis Købmænd vare Fyrster, den, hvis Kræmmere vare de herligste paa Jorden?
Tajlarni iltipat ⱪilƣuqi bolƣan, Sodigǝrliri ǝmirlǝr bolƣan, Dǝllalliri jaⱨanda abruyluⱪlar ⱨesablanƣan turning bu tǝƣdirini kim bekitkǝn?
9 Den Herre Zebaoth har besluttet det for at nedslaa al denne dejlige Herlighed, for at gøre de herlige paa Jorden ringe.
— Bularni bekitküqi samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari Pǝrwǝrdigardur! Mǝⱪsiti bolsa xan-xɵⱨrǝttin kelip qiⱪⱪan jimi tǝkǝbburluⱪni rǝswa ⱪilix, Jaⱨandiki jimiki yüz-abruyluⱪlarni pǝslǝxtürüxtin ibarǝt!
10 Far igennem dit Land som Strømmen, du Tharsis's Datter! der er intet Bælte ydermere.
Tarxixning ⱪizi, Nil dǝryasidǝk ɵz zeminingda ǝrkin-azadǝ yayra! Qünki [Turdin] kǝlgǝn tizgin ⱨazir yoⱪ.
11 Han udrakte sin Haand over Havet, han bragte Rigerne til at bæve; Herren bød om Kanaan at ødelægge dens Befæstninger.
Qünki Pǝrwǝrdigar ⱪolini dengiz üstigǝ uzitip, Dɵlǝtlǝrni tǝwritidu. U Ⱪanaan toƣruluⱪ ǝmr ⱪilƣan, Uningdiki ⱪǝl’ǝ-ⱪorƣanlarni yoⱪutulsun dǝp pǝrman qüxürgǝn.
12 Og han sagde: Du skal ikke blive ved at fryde dig ydermere, du voldtagne Jomfru, Zidons Datter! gør dig rede, drag hen over til Kithim; men end ikke der skal du have Hvile.
Wǝ: — «I basⱪunqiliⱪⱪa uqriƣan Zidon ⱪizi, Sǝn ikkinqi ⱨeq tǝntǝnǝ ⱪilmaysǝn, Ornungdin turup, Seprus ariliƣa ɵtüp kǝtkin, Ⱨǝtta xu yǝrdǝ sǝn ⱨeq aram tapmaysǝn» — dedi.
13 Se, Kaldæernes Land — der er Folket, som ikke længe har været til, Assur har grundlagt det for Ørkenens Børn — de have oprejst Vagttaarne, nedbrudt dens Paladser, gjort den til en Stenhob.
Ⱪaranglar, Babil-kaldiylǝrning zeminini! Bu yǝrning hǝlⱪi bolup baⱪmiƣandǝk ⱪilidu; Asuriyǝ uni qɵl-bayawan janiwarliri üqün makan ⱪilƣan; Potǝylǝrni yasap, ularning saray-ordilirini wǝyran ⱪilip, harabilikkǝ aylanduruwǝtkǝn.
14 Hyler, I Tharsis's Skibe! thi eders Befæstning er forstyrret.
I Tarxixtiki kemilǝr, aⱨ-zar kɵtürünglar! Qünki ⱪorƣininglar harab ⱪilindi.
15 Og det skal ske paa den Dag, da skal Tyrus blive glemt halvfjerdsindstyve Aar, som ere en Konges Dage; men naar halvfjerdsindstyve Aar ere til Ende, skal det gaa Tyrus efter Skøgevisen:
Wǝ xu küni boliduki, Padixaⱨning künlǝrni ⱨesabliƣinidǝk, Tur yǝtmix yil untulidu. Yǝtmix yil ɵtkǝndin keyin, Turning ǝⱨwali paⱨixǝ ayalning nahxisidǝk bolidu;
16 „Tag Harpe, gak omkring i Staden, du glemte Skøge! leg smukt paa Strenge, syng meget, paa det du maa ihukommes!‟
Qiltarni elip, xǝⱨǝrni aylinip yür, I untulƣan paⱨixǝ ayal! Ɵzünggǝ yǝnǝ hǝⱪning diⱪⱪitini tartay desǝng, Yeⱪimliⱪ bir pǝdǝ qelip, kɵprǝk nahxilarni eyt!
17 Og det skal ske, efter at halvfjerdsindstyve Aar ere til Ende, da skal Herren besøge Tyrus, og den skal komme til sin Fortjeneste igen og bole med alle Riger paa Jorden, paa Jordens Kreds.
Əmdi xundaⱪ boliduki, Yǝtmix yilning ɵtüxi bilǝn, Pǝrwǝrdigar Turni yoⱪlaydu; Xuning bilǝn u yǝnǝ ɵzini ijarigǝ berip, Yǝr yüzidiki ⱨǝmmǝ padixaⱨliⱪlar bilǝn yǝnǝ buzuⱪqiliⱪ ⱪilidu;
18 Men dens Købmandsskab og dens Fortjeneste skal være Herren helliget, det skal ikke samles til Liggendefæ, ej heller henlægges; thi de, som bo for Herrens Ansigt, skulle have dens Købmandsskab, at de maa æde og blive mætte og kunne klæde sig herligt.
Xuning bilǝn uning malliri wǝ ɵzini setip, tapⱪan puli bolsa Pǝrwǝrdigarƣa atilip muⱪǝddǝs bolidu; U hǝzinigǝ selinmaydu yaki toplanmaydu, Qünki uning muxu sodisi bolsa Pǝrwǝrdigarning aldida turƣanlar üqün ayrim ⱪilinidu; U ularƣa ⱪanƣuqǝ yǝp-iqixkǝ, xundaⱪla ularning esil kiyim-keqǝkliri üqün ixlitilidu.
