< Esajas 23 >

1 Profeti imod Tyrus. Hyler, I Tharsis's Skibe! thi den er ødelagt, saa der ikke er et Hus, og saa at ingen kommer derind; fra Kithims Land kundgøres dette for dem.
The doom of Tyre. Wail, ye ships of Tharshish; for it is laid waste, without house, without entrance: from the land of Kittim hath it been revealed to them.
2 Tier, I Indbyggere paa Øen, som Zidons Købmænd, der fore over Havet, fyldte!
Be silent, ye inhabitants of the coast-land: the merchants of Zidon, that pass over the sea [formerly] filled thee.
3 Over de store Vande blev Sæden ved Sikor, Høsten ved Strømmen, dens Indkomst; og den var Hedningernes Stapelstad.
And on mighty waters [came] the seed of Shichor, the harvest of the stream, as her revenue; and she became the mart of nations.
4 Skam dig, Zidon! thi Havet, Befæstningen ved Havet, siger: Jeg har ikke været i Fødselsnød og har ikke født og ikke opdraget unge Karle og ikke opfødt Jomfruer.
Be ashamed, O Zion; for spoken hath the sea, the stronghold of the sea, saying, I travailed not, nor brought forth children, neither did I nourish up young men, nor bring up virgins.
5 Saa si art Rygtet naar Ægypten, skulle de blive bange ved Rygtet om Tyrus.
As at the report concerning Egypt, so shall they tremble at the report of Tyre.
6 Farer over til Tharsis, hyler, I Indbyggere paa Øen!
Pass ye over to Tharshish; wail, ye inhabitants of the coast-land.
7 Er dette eders jublende Stad, den, hvis Udspring er fra Oldtid, den, hvis Fødder føre den ud, langt bort til at være fremmed?
Is this your fate, ye of the joyous [city]? she whose antiquity is of ancient days—her own feet shall carry her, afar off to sojourn.
8 Hvo har besluttet dette over Tyrus, den, som uddelte Kroner, den, hvis Købmænd vare Fyrster, den, hvis Kræmmere vare de herligste paa Jorden?
Who hath resolved this against Tyre, the crowning city, whose merchants are princes, whose traders are the honorable of the earth?
9 Den Herre Zebaoth har besluttet det for at nedslaa al denne dejlige Herlighed, for at gøre de herlige paa Jorden ringe.
The Lord hath resolved it, to dishonor the pride of all ornament, to make of light esteem all the honorable of the earth.
10 Far igennem dit Land som Strømmen, du Tharsis's Datter! der er intet Bælte ydermere.
Pass through thy land as a stream, O daughter of Tharshish: there is no more strength.
11 Han udrakte sin Haand over Havet, han bragte Rigerne til at bæve; Herren bød om Kanaan at ødelægge dens Befæstninger.
He hath stretched out his hand over the sea, he hath shaken kingdoms; the Lord hath given a command against Canaan, to subvert its strongholds.
12 Og han sagde: Du skal ikke blive ved at fryde dig ydermere, du voldtagne Jomfru, Zidons Datter! gør dig rede, drag hen over til Kithim; men end ikke der skal du have Hvile.
And he said, Thou shalt no longer rejoice any more, O thou oppressed virgin, daughter of Zidon: arise, pass over to the Kittim; also there shalt thou have no rest.
13 Se, Kaldæernes Land — der er Folket, som ikke længe har været til, Assur har grundlagt det for Ørkenens Børn — de have oprejst Vagttaarne, nedbrudt dens Paladser, gjort den til en Stenhob.
Behold the land of the Chaldeans—this people which was not, Asshur founded it for the dwellers in the wilderness—they have set up their watchtowers, have overthrown its palaces, have rendered it a heap of ruins.
14 Hyler, I Tharsis's Skibe! thi eders Befæstning er forstyrret.
Wail, ye ships of Tharshish; your stronghold is laid waste.
15 Og det skal ske paa den Dag, da skal Tyrus blive glemt halvfjerdsindstyve Aar, som ere en Konges Dage; men naar halvfjerdsindstyve Aar ere til Ende, skal det gaa Tyrus efter Skøgevisen:
And it shall come to pass on that day, that Tyre shall be forgotten seventy years, like the days of one king: at the end of seventy years shall it happen to Tyre as in the song of the harlot.
16 „Tag Harpe, gak omkring i Staden, du glemte Skøge! leg smukt paa Strenge, syng meget, paa det du maa ihukommes!‟
“Take the harp, go round about the city, thou forgotten harlot; make sweet music, sing many songs, in order that thou mayest be remembered.”
17 Og det skal ske, efter at halvfjerdsindstyve Aar ere til Ende, da skal Herren besøge Tyrus, og den skal komme til sin Fortjeneste igen og bole med alle Riger paa Jorden, paa Jordens Kreds.
And it shall come to pass after the end of seventy years, that the Lord will visit Tyre, and she shall return to her hire, and shall have commerce with all the kingdoms of the world upon the face of the earth.
18 Men dens Købmandsskab og dens Fortjeneste skal være Herren helliget, det skal ikke samles til Liggendefæ, ej heller henlægges; thi de, som bo for Herrens Ansigt, skulle have dens Købmandsskab, at de maa æde og blive mætte og kunne klæde sig herligt.
And her gain and her hire shall be holy to the Lord: it shall not be treasured nor laid up; but for those that dwell before the Lord shall her gain be, to eat to fulness, and for magnificent clothing.

< Esajas 23 >