Esajas 22

1 Profeti imod Synernes Dal. Hvad fattes dig dog, at du med alle dine saaledes stiger op paa Tagene?

marangransanawHethateh, ayawn hoi kâkuen e vision doeh. Nangmouh pueng teh lemphu na luen awh nahanelah, nangmouh koe bang hno mouh ka tho vaw.

2 Du, som var fuld af Brusen, du støjende Stad, du jublende By! dine ihjelslagne ere ikke ihjelslagne med Sværd og ikke døde i Krigen.

Nang teh ka hrawang e kho, ka hramki e kho, ka kamlue e kho. Na tami ronaw teh, tahloi hoi kadout awh e nahoeh. Taran kâtuknae koe kadout awh e hai nahoeh.

3 Alle dine Fyrster ere flygtede til Hobe, tiden Bue ere de fangne; alle; som fandtes i dig, ere fangne, til Hobe, de maatte fly langt bort.

Na kahrawikungnaw pueng teh cungtalah koung a yawng awh. Ahnimouh teh licung sin laipalah, katek lah ao awh. Ahlanae koe a yawng awh eiteh, man e naw teh, cungtalah katek lah ao awh.

4 Derfor siger jeg: Ser bort fra mig, jeg vil beskelig græde; trænger ikke paa for at trøste mig over mit Folks Datters Ødelæggelse.

Hatdawkvah, kai hah na khen hanh. Puenghoi ka kap haw nei. Ka miphunnaw e tanglanaw hoi kâkuen lah, kai hah lungpahawi hanelah kâcai awh hanh lah a, telah ka ti.

5 Thi der er en Forstyrrelses og Nedtrædelses og Forvirrings Dag fra Herren, den Herre Zebaoth, i Synernes Dal, paa Hvilken Murene blive nedbrudte, og man raaber imod Bjergene.

Bangkongtetpawiteh, ransahu BAWIPA ni, vision hmunae ayawn dawkvah, paringparang lah onae, rektapnae, kâsanunae, kho rapan raphoenae, monnaw hramkinae hoi kâkuen e hnin teh a hmoun toe.

6 Og Elam bar Kogger, fulgt af Vogne med Mænd paa og af Ryttere, og Kir blottede Skjoldet.

Elam ram teh, rangleng ransa, marangransanaw hoi cungtalah caritpala a sin toe. Kir ram ni bahling hah a rasa toe.

7 Og det skete, at dine udvalgte Dale bleve fulde af Vogne, og Ryttere toge Stilling imod Porten.

Na ngai poung e ayawnnaw teh taran tuknae ranglengnaw hoi a kawi. Marangransanaw teh longkha koe hmuen a la awh.

8 Og han borttog Dækket fra Juda; og du saa dig om paa den Dag efter Rustningen i Skovhuset.

Judah ram ni a kânguenae teh takhoe pouh lah ao toe. Hatnae tueng dawk nang teh, ratu im dawk e senehmaica hah na khen vaiteh,

9 Og I saa Revnerne paa Davids Stad, at de vare mange, og I samlede den nederste Dams Vand.

Devit kho dawk karawk ni teh katim e moikapap na hmu han. Nangmouh teh, akalae tuiim dawk e tui hai na pâtung awh han.

10 Og I talte Jerusalems-Huse og nedbrøde Huse for at befæste Muren.

Hathnukkhu, Jerusalem kaawm e imnaw hah na parei vaiteh, rapannaw hah kacaklah sak thai nahanelah, imnaw hah raphoe awh.

11 Og I gjorde en Grav imellem de tvende Mure for Vandet af den gamle Dam; men I saa ikke hen til ham, som havde beskikket det, til ham, som havde besluttet det for lang Tid siden, saa I ikke.

Tuiim karuem dawk hoi tuinaw hanelah, tuiim hai rapan bokhni touh e rahak vah, a sak awh. Hatei, het naw ka sak e, nangmouh ni na khen awh hoeh, na panuek awh hoeh. Ayan hoi hote ka sak e haiyah, banglahai na ngai awh hoeh.

12 Og Herren, den Herre Zebaoth, opfordrede paa den Dag til Graad og Sorg og til at gøre Hovedet skaldet og til at ombinde sig med Sæk.

Hatnae tueng dawkvah, khuika hanelah, sam ngaw hanelah, buri khohna hanelah, ransahu Bawipa Jehovah ni na coun teh na hroecoe awh.

13 Men se, der er Fryd og Glæde, man ihjelslaar Øksne og slagter Faar, æder Kød og drikker Vin: „Lader os æde og drikke; thi vi skulle dø i Morgen!‟

Hatei, Khenhaw! Lunghawinae, maitonaw theinae, tunaw theinae, maitomoi canae, misur yamu neinae a sak awh teh, maimouh teh tangtho due awh han toung dawkvah, cat net awh sei, telah ati awh bo aw.

14 Men den Herre Zebaoth har saaledes aabenbaret sig for mine Øren: Denne Misgerning skal ikke udsones for eder, inden I dø! siger Herren, den Herre Zebaoth.

Rasahu BAWIPA ni a dei e teh, kaie ka hnâ dawk a pâpho e teh, atangcalah, nangmouh teh na due awh ditouh yontha lah na awm mahoeh, telah ransahu Bawipa Jehovah ni a ti.

15 Saa sagde Herren, den Herre Zebaoth: Gak, kom ind til denne Rentemester, til Sebna, som er Hofmester, og sig til ham:

Ka Bawipa ransabawi Jehovah ni a dei e teh, tho nateh, hnokuemkung Shebna, ahni teh im ka ukkung lah kaawm e koe cet nateh,

16 Hvad har du her? og hvem har du her, at du har hugget dig her en Grav? som den, der lader hugge sin Grav i det høje, som den, der lader sig en Bolig udhule i Klippen!

a rasangnae koe nama hanelah phuen tangkom tai nateh, ma o nahane hmuen hah talung dawk ka thuk e, nang teh hete hmuen hoi bangtelamaw na kâkuet teh, phuen tangkom hah nama hanelah na thuk nahanelah, hete hmuen koe nang teh api hoi maw na kâkuet.

17 Se, Herren skal bortkaste dig med et Kast, du Mand! og skjule dig aldeles.

Oe, athakaawme tami, BAWIPA ni nang teh, puenghoi na pâlei han. Nang hah kacaklah na man han.

18 Han skal sno dig sammen i en Snoning, som en Bold, hen til et vidt og bredt Land; der skal du dø, og der skulle dine herlige Vogne komme hen, du, som er en Skændsel for din Herres Hus!

Nang hah pou na palet vaiteh, akawnae ram dawk na tâkhawng han. Nang teh hote ram dawk na due han. Hote ram dawk, nange lentoe ranglengnaw teh, na bawipa e imthungnaw hanelah, yeiraiponae lah ao han.

19 Og jeg vil støde dig ned fra dit Stade, og han skal nedkaste dig fra din Plads,

Na thaw dawk hoi na takhoe han. Na hmuen koehoi beng na sawn han.

20 Og det skal ske paa den Dag, da vil jeg kalde ad min Tjener Eliakim, Hilkias Søn.

Hatnae hnin dawkvah, Hilkiah capa, ka san Eliakim hah ka kaw vaiteh,

21 Og jeg vil iføre ham din Kjortel og styrke ham med dit Bælte og give dit Herredømme i hans Haand; og han skal være en Fader for dem, som bo i Jerusalem, og for Judas Hus.

nange khohna hah, ahni ka khohna sak han. Na taisawm hai ka kâyeng sak vaiteh, nange kâtawnnae hah ahni kut dawk ka poe han. Ahni teh Jerusalem vah kaawm e naw hoi Judah miphunnaw e na pa lah ao han.

22 Og jeg vil lægge Nøglen til Davids Hus paa hans Skuldre, og han skal oplade, og ingen skal tillukke, og han skal tillukke, og ingen skal oplade.

Devit im e tho cabi hah, ahnie a loung dawk ka patue pouh han. Ahni ni a paawng vaiteh, apinihai khan thai mahoeh. Ahni ni a khan e teh apinihai paawng thai mahoeh.

23 Og jeg vil fæste ham som en Nagle paa et fast Sted, og han skal være et Ærens Sæde for sin Faders Hus.

Kacake hmuen koe pâkhinae rui patetlah ka caksak han. Ahni teh a na pa e im dawk, bawilennae bawitungkhung lah ao han.

24 Og de skulle hænge paa ham al hans Faders Hus's Herlighed, de ædle og de vilde Skud, alle Smaakar, baade Bægere og alle Flasker.

Kawlung koehoi kamtawng teh, ailo manang pueng, hnopai e pueng, na pa imthung hoi catounnaw e bawilennae teh, ahnie van vah bang lah ao han.

25 Paa den Dag, siger den Herre Zebaoth, skal Naglen borttages, den, som var fæstet paa et fast Sted, og den skal afhugges og falde, og den Byrde, som hang derpaa, skal ødelægges; thi Herren har talt det.

BAWIPA ni a dei e teh, hatnae tueng dawkvah, kacak hmuen koe kaawm e pâkhinae rui teh, a hmuen koehoi puen vaiteh, thouk bouk vaiteh, a rawp han. Ahni van kaawm e hnokari hai takhoe lah ao han, telah Rasahu BAWIPA ni a ti.