Esajas 22
1 Profeti imod Synernes Dal. Hvad fattes dig dog, at du med alle dine saaledes stiger op paa Tagene?
Kolrhawk ham olrhuh, na imphu tom ah na yoeng thil na taengkah olphong te melae?
2 Du, som var fuld af Brusen, du støjende Stad, du jublende By! dine ihjelslagne ere ikke ihjelslagne med Sværd og ikke døde i Krigen.
Pang ol loh khopuei ah a bae la khorha te hue a sak thil. Na rhok neh aka yalpo te cunghang kah a ngawn pawt tih caemtloek kah a duek sak moenih a?
3 Alle dine Fyrster ere flygtede til Hobe, tiden Bue ere de fangne; alle; som fandtes i dig, ere fangne, til Hobe, de maatte fly langt bort.
Na rhalboei rhoek te lii om kolla rhenten boeih yong uh coeng. Nang aka hmu rhoek te boeih a khih uh coeng. Khohla kah aka yong rhoek te rhenten a khih uh coeng.
4 Derfor siger jeg: Ser bort fra mig, jeg vil beskelig græde; trænger ikke paa for at trøste mig over mit Folks Datters Ødelæggelse.
Te dongah, “Kai taeng lamloh mangthong uh laeh. Rhah nen khaw ka phaep uh mai eh. Ka pilnam tanu kah rhoelrhanah dongah kai hloep hamla taholh uh thae boeh.
5 Thi der er en Forstyrrelses og Nedtrædelses og Forvirrings Dag fra Herren, den Herre Zebaoth, i Synernes Dal, paa Hvilken Murene blive nedbrudte, og man raaber imod Bjergene.
Ka Boeipa caempuei Yahovah taengkah soekloeknah, tilnoinah neh tingtongnah khohnin, kolrhawk kah olphong dongah tah pangbueng te a phuet tih tlang te a o.
6 Og Elam bar Kogger, fulgt af Vogne med Mænd paa og af Ryttere, og Kir blottede Skjoldet.
Elam loh liva neh marhang caem hlang leng hang khuen tih Kir loh photling a dul.
7 Og det skete, at dine udvalgte Dale bleve fulde af Vogne, og Ryttere toge Stilling imod Porten.
Na tuikol hmuennaep aka om khaw leng loh a baetawt thil marhang caem loh vongka ah tawn la tawn uh coeng.
8 Og han borttog Dækket fra Juda; og du saa dig om paa den Dag efter Rustningen i Skovhuset.
Judah kah himbaiyan te a lim coeng. Tekah khohnin ah duup im kah lungpok haica te na paelki coeng.
9 Og I saa Revnerne paa Davids Stad, at de vare mange, og I samlede den nederste Dams Vand.
David khopuei kah a ueth hma na hmuh te yet coeng dae tuibuem dang kah tui te na coi.
10 Og I talte Jerusalems-Huse og nedbrøde Huse for at befæste Muren.
Jerusalem kah im te khaw na tae uh tih vongtung na tuung ham im te na phil uh.
11 Og I gjorde en Grav imellem de tvende Mure for Vandet af den gamle Dam; men I saa ikke hen til ham, som havde beskikket det, til ham, som havde besluttet det for lang Tid siden, saa I ikke.
Tuibuem rhuem kah tui ham te vongtung laklo ah tui-im na saii uh. Tedae te aka saii te na paelki uh pawh. Te aka hlinsai daengrhae te na hmu uh pawh.
12 Og Herren, den Herre Zebaoth, opfordrede paa den Dag til Graad og Sorg og til at gøre Hovedet skaldet og til at ombinde sig med Sæk.
Rhah ham neh rhaengsae ham khaw, lungawng la tlamhni yil ham khaw tekah khohnin ah ka Boeipa caempuei Yahovah a khue coeng.
13 Men se, der er Fryd og Glæde, man ihjelslaar Øksne og slagter Faar, æder Kød og drikker Vin: „Lader os æde og drikke; thi vi skulle dø i Morgen!‟
Saelhung top ham neh boiva ngawn ham, maeh caak ham neh misurtui ok ham tah omngaihnah neh kohoenah la, “Ca sih lamtah o sih, thangvuen kah ham tah n'duek uh hae pawn ni he,” na tiuh.
14 Men den Herre Zebaoth har saaledes aabenbaret sig for mine Øren: Denne Misgerning skal ikke udsones for eder, inden I dø! siger Herren, den Herre Zebaoth.
caempuei BOEIPA loh ka hna dongah han dueh coeng. Nangmih kah thaesainah he na duek uh duela han dawth mahpawh. Ka Boeipa caempuei Yahovah loh a thui coeng.
15 Saa sagde Herren, den Herre Zebaoth: Gak, kom ind til denne Rentemester, til Sebna, som er Hofmester, og sig til ham:
Ka Boeipa caempuei Yahovah loh he ni a thui. Cet lamtah im kah hmaiben lah Shebna te paan laeh.
16 Hvad har du her? og hvem har du her, at du har hugget dig her en Grav? som den, der lader hugge sin Grav i det høje, som den, der lader sig en Bolig udhule i Klippen!
Nang taengkah he balae? Na taengkah he u bang nim? Namah ham tah he ah he phuel na vueh tih, anih kah phuel tah hmuensang ah na vueh pah aih. Anih ham tah pohmuen khaw thaelpang dongah na tarhit pah.
17 Se, Herren skal bortkaste dig med et Kast, du Mand! og skjule dig aldeles.
BOEIPA tah nang aka hut tih hlang aka hlak neh nang aka buem la aka buem ham om coeng.
18 Han skal sno dig sammen i en Snoning, som en Bold, hen til et vidt og bredt Land; der skal du dø, og der skulle dine herlige Vogne komme hen, du, som er en Skændsel for din Herres Hus!
Nang te palung hluem bangla n'kolong la, n'kolong ni. Khohmuen kah khocaeh dangka ah hnap na duek vetih na thangpomnah leng neh na boeipa kah im te yahpohnah om ni.
19 Og jeg vil støde dig ned fra dit Stade, og han skal nedkaste dig fra din Plads,
Nang te na rhaltawt hmuen lamloh kan thaek vetih na ngolhmuen lamloh nang kan koengloeng ni.
20 Og det skal ske paa den Dag, da vil jeg kalde ad min Tjener Eliakim, Hilkias Søn.
Tekah khohnin a pha vaengah Hilkiah capa Eliakim te ka sal la ka khue ni.
21 Og jeg vil iføre ham din Kjortel og styrke ham med dit Bælte og give dit Herredømme i hans Haand; og han skal være en Fader for dem, som bo i Jerusalem, og for Judas Hus.
Na angkidung te anih ka bai sak vetih na lamko neh anih ka talong ni. Na khohung te anih kut dongah ka paek vetih Jerusalem kah khosa ham neh Judah imkhui kah a napa la om ni.
22 Og jeg vil lægge Nøglen til Davids Hus paa hans Skuldre, og han skal oplade, og ingen skal tillukke, og han skal tillukke, og ingen skal oplade.
David im kah cabi te anih kah laengpang dongah ka paek ni. A ong vetih kalh voel mahpawh, a khaih coeng te tah ong uh mahpawh.
23 Og jeg vil fæste ham som en Nagle paa et fast Sted, og han skal være et Ærens Sæde for sin Faders Hus.
Anih te hmuen cak ah ciphuem neh ka khing vetih a napa im ham thangpomnah ngolkhoel la om ni.
24 Og de skulle hænge paa ham al hans Faders Hus's Herlighed, de ædle og de vilde Skud, alle Smaakar, baade Bægere og alle Flasker.
A napa im kah thangpomnah boeih, cadil cahma neh a rhuirhong, hnopai a dikhnawn boeih, baeldung neh umam, tuitang neh baelyak boeih te anih a oi sak ni.
25 Paa den Dag, siger den Herre Zebaoth, skal Naglen borttages, den, som var fæstet paa et fast Sted, og den skal afhugges og falde, og den Byrde, som hang derpaa, skal ødelægges; thi Herren har talt det.
Te khohnin ah caempuei BOEIPA kah olphong loh, amah hmuen ah khak a khing hlingcong tah phoek pawn ni. Tlawt bal vetih colh pawn ni. Te vaengah a pum dongkah hnorhih a hal ni. BOEIPA loh a thui ngawn coeng.
