< Esajas 2 >

1 Dette er det Ord, som Esajas, Amoz's Søn, saa om Juda og Jerusalem.
Hanki Jerusalemi vahete'ene Juda vahete'ma fore'ma haniaza Amosi nemofo Aisaia'ma ava'nagna zampi ke'nea zamofo naneke.
2 Og det skal ske i de sidste Dage, at Herrens Hus's Bjerg skal være grundfæstet oven paa Bjergene og ophøjet over Højene; og alle Hedninger skulle strømme til det.
Hanki henkama vagareknama esigeno'a Ra Anumzamofo mono noma me'nea agonamo'a, mika agona agateregahie. Ana agonamo'a maka agonaramina agatereno ame'nagame merarigahie. Anama hanige'za maka kokankoka vahe'mo'za agrite zamavune ante'za egahaze.
3 Og mange Folkeslag skulle komme og sige: Kommer, og lader os gaa op til Herrens Bjerg, til Jakobs Guds Hus, at han maa lære os sine Veje, at vi maa vandre paa hans Stier; thi fra Zion skal udgaa Lov og Herrens Ord fra Jerusalem.
Maka vahe'mo'za e'za amanage eme hu'za hugahaze, Enketa Ra Anumzamofo agonafi vuta, Jekopu Anumzamofona mono noma'afi vanunkeno, Agri avu'avapima vanuna zamofo avu'ava zana rempi huraminigeta, agri avu'avapina vugahune. Na'ankure Saiontira Ra Anumzamofo kasegemo'a nevinkeno, Jerusalemitira Ra Anumzamofo nanekemo'a atiramino vugahie.
4 Og han skal dømme imellem Hedningerne og holde Ret for mange Folkeslag, og de skulle omsmede deres Sværd til Hakker og deres Spyd til Haveknive; et Folk skal ikke løfte Sværd imod et andet, og de skulle ikke ydermere øve sig i Krig.
Hanki kokankokama nemaniza vahe'mo'zama zamarimpama ohe ahema nehaza zana, zamazeri fru hanige'za fru hu'za manigahaze. Ana nehu'za bainati kazinknozamia rukuta huza mopa rekori azota tro nehu'za, karugru keve zamia ruguta hu'za zafa azankunama nekafriza kazi tro hugahaze. Ana nehu'za hara hu'za zamagra zamagra ohe fri ahe fria osugahaze.
5 Jakobs Hus! kommer, og lader os vandre i Herrens Lys! —
Hanki Jekopu nagara enketa Ra Anumzamofo masazampi kana vanune.
6 Men du har forskudt dit Folk, Jakobs Hus; thi de have fuldt op af Østens Væsen og ere Tegnsudlæggere som Filisterne, og de have Behag i de fremmedes Børn.
Hanki Ra Anumzamoka Israeli vaheka'a kamefi huzami'nane. Na'ankure zamagra zage hanati kaziga vahe'mokizmi zamavu'zamava amage nente'za, Filistia vahe'mo'zama nehazaza hu'za fri vahe hankrote zamentintia nehu'za, megi'a vahe'ene hagerafi'za nemanize.
7 Og deres Land fyldtes med Sølv og Guld, og der er ingen Ende paa deres Liggendefæ; og deres Land fyldtes med Heste, og der er ingen Ende paa deres Vogne.
Hanki mopa zamifina silvamo'ene golimo'enena avitege'za, magore hu'za feno zankura atupara osu'naze. Mopa zamifina hosi afutamimo'za hakare hazage'za, karisigura atupara osu'naze.
8 Og deres Land fyldtes med Afguder; de tilbede deres Hænders Gerning, det, som deres Fingre have gjort.
Hanki ana mopazamifina kaza osu havi anumzantamimo avite'ne. E'ina nehu'za zamagra'a zamazanteti'ma tro hu'naza zante zamarena re'za monora hunentaze.
9 Derfor nedbøjes Mennesket og Manden fornedres, og du tilgive dem det ej!
E'ina hu'negu vahetamina Kagra zamazeri fenkami atrege'za, zamagazegu nehanagenka zamagima me'nea vahera mopafi zamazeri fenkami atro. Ana nehunka Ra Anumzamoka kumizmia atre ozmanto.
10 Gak ind i Klippen og skjul dig i Støvet for Herrens Frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld.
Hanki tamagra makamota vuta have kampine, mopa kampine ome frakiho. Na'ankure Ra Anumzamo'ma Hihamu Masa'anema esanigetama kesuta koro huta haviza hugahaze.
11 Et Menneskes stolte Øjne skulle ydmyges, og Mændenes Højhed skal nedbøjes; men Herren skal alene være høj paa den Dag.
Hanki ana knafina, hazenkema nehu'za ra zamagima eneriza vahera, Ra Anumzamo'a zamazeri fenkami atregahie. Ana nehina Ra Anumzamofo agige'za erisga hugahaze.
12 Thi den Herre Zebaoths Dag skal komme over hver hovmodig og høj og over hver ophøjet, at han skal fornedres,
Hanki ra zamagima eneri'za havi zamavu zamava'ma nehaza vahera, Hankavenentake Ra Anumzamo'a mago kna huhampari zamante'neankino, ana knama esanigeno'a, zamazeri fenkami atregahie. Na'ankure vahe'mo'zama ra zamigima e'neriza zantamina maka eri fenkami atregahie.
13 og over alle de høje og anselige Cedre paa Libanon og over alle Ege i Basan
Ana nehuno za'za huno mareri agatere'nea sida zafaramima Lebanonima me'nea zafaramine, Basani mopafima ana makama me'nea oki zafaraminena antagi atregahie.
14 og over alle høje Bjerge og over alle anselige Høje
Anazanke huno ame'nametegama mareri agatere'nea zaza agonaramine, ne'onse agonaraminena zamazeri haviza hugahie.
15 og over hvert højt Taarn og over hver fast Mur
Hanki mani'nezama kuma'ma kegava nehaza za'za nontamine, maka hankave nentake kuma keginanena ahe fragu vazitregahie.
16 og over alle Tharsis's Skibe og over alt, hvad der er lysteligt at skue.
Ana nehuno fenozama erino vano nehia ranra venteramina eri haviza nehuno, maka avasase'ane ne'onse vente raminena zamazeri havizantfa hugahie.
17 Og Menneskets Højhed skal nedbøjes, og Mændenes Højhed skal fornedres; og Herren skal alene være høj paa den Dag.
Hanki zamagima erisgama nehaza vahera zamazeri fenkami netreno, nagre nagre huno'ma agima erisgama nehia vahera azeri atregahie. Ana hanigeno Ra Anumzamo'a Agrake'za ragia ananknama efore'ma hania zupa erigahie.
18 Og med Afguderne skal det være aldeles forbi.
Ana hanigeno kaza osu havi anumzantamimo'za fanane hugahaze.
19 Og de skulle gaa ind i Klippers Huler og i Jordens Kuler for Herrens Frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han rejser sig for at forfærde Jorden.
Hanki Ra Anumzamo'ma mopama eri tore hunaku'ma masanentake hihamu hankave'ane esanige'za, veamo'za koro nehu'za havegampine, muri kampine ome frakigahaze.
20 Paa den Dag skal Mennesket kaste sine Sølvafguder og sine Guldafguder, som de have gjort sig for at tilbede, bort til Muldvarpene og til Aftenbakkerne,
Hanki ana zupa ana maka vahe'mo'za kaza osu havi anumzantamima silvareti'ene golireti'ma tro'ma huntene'zama mono'ma hunentaza zana, ana maka eri'za kfamozane tampramozama nemaniza havegampi atregahaze.
21 for at ty ind i Klippernes Kløfter, i Fjeldenes Huler for Herrens Frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han rejser sig for at forfærde jorden.
Hanki ana zupa Ra Anumzamo'ma ama mopama eri tore nehuno, vahe'ma zamazeri koro hunaku'ma, masanentake hihamu hankave'anema esanige'za, veamo'za koro fre'za vu'za agonarega havegampine murigampine ome frakigahaze.
22 Slaar ikke længer eders Lid til Mennesket, som har Aande i sin Næse; thi for hvad er vel han at agte?
Hanki mago vahe'mo'a taza hugahie huta antah ozamiho. Na'ankure maka vahera amne vahetfa mani'nazanki'za, inankna hu'za tamagrira tamaza hugahaze?

< Esajas 2 >