Esajas 2
1 Dette er det Ord, som Esajas, Amoz's Søn, saa om Juda og Jerusalem.
Ũyũ nĩguo ũhoro ũrĩa Isaia mũrũ wa Amozu onire ũkoniĩ Juda na Jerusalemu:
2 Og det skal ske i de sidste Dage, at Herrens Hus's Bjerg skal være grundfæstet oven paa Bjergene og ophøjet over Højene; og alle Hedninger skulle strømme til det.
Matukũ-inĩ ma kũrigĩrĩria kĩrĩma kĩa hekarũ ya Jehova nĩgĩkahaandwo kĩrĩ kĩo kĩnene gatagatĩ ka irĩma iria ingĩ; nĩgĩkambarario igũrũ rĩa tũrĩma tũrĩa tũngĩ, nao andũ a ndũrĩrĩ nĩkuo magaathiiaga.
3 Og mange Folkeslag skulle komme og sige: Kommer, og lader os gaa op til Herrens Bjerg, til Jakobs Guds Hus, at han maa lære os sine Veje, at vi maa vandre paa hans Stier; thi fra Zion skal udgaa Lov og Herrens Ord fra Jerusalem.
Ndũrĩrĩ nyingĩ nĩigathiĩ kuo ikiugaga atĩrĩ, “Ũkai, twambate tũthiĩ kĩrĩma-inĩ kĩa Jehova, tũthiĩ nyũmba ya Ngai wa Jakubu. Nĩagatũruta ũhoro wa mĩthiĩre yake, nĩgeetha tũgeragĩre njĩra ciake.” Nĩgũkorwo Zayuni nĩgũkoima ũtaarani, nakuo Jerusalemu kuume ndũmĩrĩri ya Jehova.
4 Og han skal dømme imellem Hedningerne og holde Ret for mange Folkeslag, og de skulle omsmede deres Sværd til Hakker og deres Spyd til Haveknive; et Folk skal ikke løfte Sværd imod et andet, og de skulle ikke ydermere øve sig i Krig.
Nake nĩagatuithanagia ndũrĩrĩ ciira, na aiguithanie irĩndĩ nyingĩ. Hiũ ciao cia njora magaacithondeka ituĩke mĩraũ ya kũrĩma, namo matimũ mao mamathondeke matuĩke hiũ cia gũceeha mĩtĩ. Gũtirĩ rũrĩrĩ rũgaacooka kũrũa na rũrĩrĩ rũrĩa rũngĩ na rũhiũ rwa njora, o na kana merute ũhoro wa mbaara hĩndĩ ĩngĩ.
5 Jakobs Hus! kommer, og lader os vandre i Herrens Lys! —
Atĩrĩrĩ wee nyũmba ya Jakubu, ũkaai tũthiiage tũmũrĩkĩirwo nĩ ũtheri wa Jehova.
6 Men du har forskudt dit Folk, Jakobs Hus; thi de have fuldt op af Østens Væsen og ere Tegnsudlæggere som Filisterne, og de have Behag i de fremmedes Børn.
Wee nĩũtiganĩirie andũ aku, o acio a nyũmba ya Jakubu. Nao marũmĩtie mũno mĩtugo na irĩra cia andũ a mwena wa irathĩro; maragũraga ta Afilisti, na makagĩa thiritũ na andũ matooĩ Ngai.
7 Og deres Land fyldtes med Sølv og Guld, og der er ingen Ende paa deres Liggendefæ; og deres Land fyldtes med Heste, og der er ingen Ende paa deres Vogne.
Bũrũri wao ũiyũrĩte betha na thahabu, igĩĩna ciao itingĩthira. Bũrũri wao ũiyũrĩte mbarathi; na ngaari ciao cia ita itingĩtarĩka.
8 Og deres Land fyldtes med Afguder; de tilbede deres Hænders Gerning, det, som deres Fingre have gjort.
Bũrũri wao ũiyũrĩte mĩhianano ya kũhooywo; mainamagĩrĩra wĩra wa moko mao, o indo iria mathondekete na ciara ciao.
9 Derfor nedbøjes Mennesket og Manden fornedres, og du tilgive dem det ej!
Nĩ ũndũ ũcio mũndũ nĩakaharũrũkio, nacio iruka cia andũ iconorithio; ndũkanamarekere.
10 Gak ind i Klippen og skjul dig i Støvet for Herrens Frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld.
Toonyai rwaro-inĩ rwa ihiga, mwĩhithe tĩĩri-inĩ mũũrĩre kĩmakania kĩa Jehova na riiri wa ũnene wake!
11 Et Menneskes stolte Øjne skulle ydmyges, og Mændenes Højhed skal nedbøjes; men Herren skal alene være høj paa den Dag.
Maitho ma mũndũ mwĩtĩĩi nĩmagaconorithio, naguo mwĩtĩĩo wa andũ nĩũkaharũrũkio; no Jehova we wiki nĩwe ũgaatũũgĩrio mũthenya ũcio.
12 Thi den Herre Zebaoths Dag skal komme over hver hovmodig og høj og over hver ophøjet, at han skal fornedres,
Jehova Mwene-Hinya-Wothe arĩ na mũthenya aigĩte wa gũũkĩrĩra andũ arĩa othe etĩĩi na arĩa meĩkagĩrĩra, na arĩa othe metũũgagĩria (nao othe nĩmakanyiihio),
13 og over alle de høje og anselige Cedre paa Libanon og over alle Ege i Basan
na okĩrĩre mĩtarakwa yothe ya Lebanoni, ĩrĩa mĩraihu na igũrũ na ĩkaneneha mũno, o na mĩgandi yothe ya Bashani,
14 og over alle høje Bjerge og over alle anselige Høje
na okĩrĩre irĩma iria ndaaya na igũrũ, na tũrĩma tuothe tũrĩa tũraihu.
15 og over hvert højt Taarn og over hver fast Mur
na okĩrĩre mũthiringo o wothe mũraihu na igũrũ na rũthingo o ruothe rwakĩtwo rwa hinya,
16 og over alle Tharsis's Skibe og over alt, hvad der er lysteligt at skue.
na okĩrĩre marikabu ciothe cia Tarishishi, na marikabu ciothe iria njega mũno.
17 Og Menneskets Højhed skal nedbøjes, og Mændenes Højhed skal fornedres; og Herren skal alene være høj paa den Dag.
Mwĩtũũgĩrio wa mũndũ nĩũkaharũrũkio, na mwĩtĩĩo wa andũ ũconorithio; no Jehova we wiki nĩwe ũgaatũũgĩrio mũthenya ũcio,
18 Og med Afguderne skal det være aldeles forbi.
nayo mĩhianano ya kũhooywo nĩĩgathira biũ.
19 Og de skulle gaa ind i Klippers Huler og i Jordens Kuler for Herrens Frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han rejser sig for at forfærde Jorden.
Andũ makoorĩra ngurunga-inĩ cia ndwaro cia mahiga, o na marima-inĩ ma thĩ, moorĩre kĩmakania kĩa Jehova na riiri wa ũnene wake, hĩndĩ ĩrĩa akaarũgama athingithie thĩ.
20 Paa den Dag skal Mennesket kaste sine Sølvafguder og sine Guldafguder, som de have gjort sig for at tilbede, bort til Muldvarpene og til Aftenbakkerne,
Mũthenya ũcio andũ makooya mĩhianano yao ya betha, na mĩhianano yao ya thahabu, ĩrĩa methondekeire mamĩhooyage, mamĩikĩrie huko na huhu.
21 for at ty ind i Klippernes Kløfter, i Fjeldenes Huler for Herrens Frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han rejser sig for at forfærde jorden.
Nao makoorĩra ngurunga-inĩ cia ndwaro cia mahiga, na mahiga-inĩ marĩa macunjurĩte morĩre kĩmakania kĩa Jehova na riiri wa ũnene wake, hĩndĩ ĩrĩa akaarũgama, athingithie thĩ.
22 Slaar ikke længer eders Lid til Mennesket, som har Aande i sin Næse; thi for hvad er vel han at agte?
Tiga kwĩhoka mũndũ, ũrĩa mĩhũmũ yake ĩrĩ o maniũrũ-inĩ make. Nĩ ũndũ-rĩ, akĩrĩ wa bata ũrĩkũ?
