Esajas 2

1 Dette er det Ord, som Esajas, Amoz's Søn, saa om Juda og Jerusalem.

Gode da Aisaia (A: imose egefe), amoma Yuda soge amola Yelusaleme amo ilia fa: no misunu hou olelema: ne, amo sia: ne iasu,

2 Og det skal ske i de sidste Dage, at Herrens Hus's Bjerg skal være grundfæstet oven paa Bjergene og ophøjet over Højene; og alle Hedninger skulle strømme til det.

“Eso enoga fa: no, goumi amoga Debolo Diasu da lela, amo goumi ea sedade da goumi eno huluane ilia sedade baligi dagoi ba: mu. E da agolo huluane bagadewane baligi dagoi ba: mu. Fifi asi gala bagohame da ema doaga: musa: hehenaiya manebe ba: mu.

3 Og mange Folkeslag skulle komme og sige: Kommer, og lader os gaa op til Herrens Bjerg, til Jakobs Guds Hus, at han maa lære os sine Veje, at vi maa vandre paa hans Stier; thi fra Zion skal udgaa Lov og Herrens Ord fra Jerusalem.

Amo fifi asi gala dunu da amane sia: mu ‘Hadiga! Ninia da Hina Gode Ea agologa masunu da defea. Ninia da Isala: ili Gode Ea Debolo Diasuga masunu. E da ninia hawa: hamomu Ea hanai gala amo ninima olelemu. Amasea, Ea logo ilegei amo ganodini ninia da masunu. Bai Hina Gode Ea olelesu da Yelusalemega maha. Amola E da Saione Goumi amoga Ea fi dunuma sia: sa.

4 Og han skal dømme imellem Hedningerne og holde Ret for mange Folkeslag, og de skulle omsmede deres Sværd til Hakker og deres Spyd til Haveknive; et Folk skal ikke løfte Sværd imod et andet, og de skulle ikke ydermere øve sig i Krig.

Gasa bagade fifi asi gala da gegenana. Be Hina Gode da amo hahamomu. Ilia gegesu liligi ilia da afadenene, bu ifabi osobo dogosu liligi hamomu. Ilia goge agei ilia da afadenene, bu gagalobo dadamusu hamomu. Fifi asi gala huluane da bu gegemusa: hamedafa masunu. Amola ilia da bu gegemusa: , gegesu liligi hamedafa momagemu.’”

5 Jakobs Hus! kommer, og lader os vandre i Herrens Lys! —

Amaiba: le, Ya: igobe egaga fi! Hina Gode da ninima hadigi iaha. Ninia da amo hadigi ganodini lalumusa: ahoa: di.

6 Men du har forskudt dit Folk, Jakobs Hus; thi de have fuldt op af Østens Væsen og ere Tegnsudlæggere som Filisterne, og de have Behag i de fremmedes Børn.

Gode! Di da Dia fi dunu, Ya: igobe egaga fi, amo yolesi dagoi. Isala: ili soge da wamuni dawa: su hou amoga nabai gala. Amo hou ilia da eso mabe la: idi soge amola Filisidia soge amoga lai. Dia fi dunu da ga fi ilia hou fa: no bobogesa.

7 Og deres Land fyldtes med Sølv og Guld, og der er ingen Ende paa deres Liggendefæ; og deres Land fyldtes med Heste, og der er ingen Ende paa deres Vogne.

Ilia soge da silifa amola gouli amoga nabai gala. Ilia liligi ida: iwane lai da idimu hamedei agoane ba: sa. Ilia da hosi osea: i gagui dagoi, amola ilia sa: liode da idimu hame gala.

8 Og deres Land fyldtes med Afguder; de tilbede deres Hænders Gerning, det, som deres Fingre have gjort.

Ilia soge da loboga hamoi ‘gode’ liligi amoga nabai gala. Amola ilia da ilila: loboga hamoi liligi amoga nodone sia: ne gadosa.

9 Derfor nedbøjes Mennesket og Manden fornedres, og du tilgive dem det ej!

Dunu huluane da dafai dagoi amola gogosia: i dagoi ba: mu. Hina Gode! Dia ilia wadela: i hou gogolema: ne mae olofoma.

10 Gak ind i Klippen og skjul dig i Støvet for Herrens Frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld.

Ilia da Hina Gode Ea ougi amoga hobeamusa: amola Ea gasa bagade hou amola hadigi amoga wamoaligimusa: , magufu gelabo igi agologa diala amo ganodini wamoaligimu. O ilia da osoboga uli dogone, amo ganodini wamoaligimu.

11 Et Menneskes stolte Øjne skulle ydmyges, og Mændenes Højhed skal nedbøjes; men Herren skal alene være høj paa den Dag.

Eso da doaga: mu, amoga osobo bagade dunu ilia gasa fi hou huluane da wadela: lesi dagoi ba: mu. Amo esoga, Hina Gode Hi fawane da gaguia gadoi ba: mu.

12 Thi den Herre Zebaoths Dag skal komme over hver hovmodig og høj og over hver ophøjet, at han skal fornedres,

Amo esoga, Hina Gode Bagadedafa da gasa fi dunu amola dunu hi hou gaguia gadosu dunu huluanedafa amo hedofale banenesimu.

13 og over alle de høje og anselige Cedre paa Libanon og over alle Ege i Basan

E da sedade dolo ifa Lebanone soge ganodini amola “ouge” ifa Ba: isia: ne soge ganodini diala, amo huluane wadela: lesimu.

14 og over alle høje Bjerge og over alle anselige Høje

E da goumi gadodafa heda: i dialebe amola agolo huluane mugululi, umi agoane hamomu.

15 og over hvert højt Taarn og over hver fast Mur

E da diasu gado gagagula heda: i huluane amola gagili sali gagoi huluane mugululi, umi agoane hamomu.

16 og over alle Tharsis's Skibe og over alt, hvad der er lysteligt at skue.

E da dusagai bagade amola noga: iwane ba: su dusagai, amo huluane wadela: lesili, magufalisimu.

17 Og Menneskets Højhed skal nedbøjes, og Mændenes Højhed skal fornedres; og Herren skal alene være høj paa den Dag.

18 Og med Afguderne skal det være aldeles forbi.

Osobo bagade gasa fi hou amola hi hanai hou da wadela: lesi dagoi ba: mu. Loboga hamoi ‘gode’ liligi da wadela: lesi dagole, hamedafa ba: mu. Amola Hina Gode Hifawane da amo esoga gaguia gadoi ba: mu.

19 Og de skulle gaa ind i Klippers Huler og i Jordens Kuler for Herrens Frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han rejser sig for at forfærde Jorden.

Hina Gode da osobo bagade ugugumusa: masea, osobo bagade dunu da Hina Gode Ea ougi amoga hobeamusa: amola Ea gasa bagade hou amola hadigi amoga wamoaligimusa: , magufu gelabo igi agologa diala amo ganodini wamoaligimu. O ilia da osoboga uli dogone, amo ganodini wamoaligimu.

20 Paa den Dag skal Mennesket kaste sine Sølvafguder og sine Guldafguder, som de have gjort sig for at tilbede, bort til Muldvarpene og til Aftenbakkerne,

Amo esoga, ilia da ilia silifa amola gouliga hamoi ogogosu ‘gode’ agoai liligi galadigimu. Amola dawa amola gamo da amo hamedei liligi lamu.

21 for at ty ind i Klippernes Kløfter, i Fjeldenes Huler for Herrens Frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han rejser sig for at forfærde jorden.

Hina Gode da osobo bagade ugugumusa: masea, osobo bagade dunu da Hina Gode Ea ougi amoga hobeamusa: amola Ea gasa bagade hou amola hadigi amoga wamoaligimusa: , magufu gelabo igi agologa diala amoganodini wamoaligimu. O ilia da osoboga uli dogone, amo ganodini wamoaligimu.

22 Slaar ikke længer eders Lid til Mennesket, som har Aande i sin Næse; thi for hvad er vel han at agte?

Dilia! Osobo bagade dunu ilia hou bu mae dafawaneyale dawa: ma! Ilia da hamedei liligi.