Esajas 18
1 Ve det Land med de susende Vinger, paa hin Side af Morlands Floder!
ʻE ʻa koe! Ko e fonua ʻoku lolofa ai ʻae kapakau, ʻaia ʻoku tuʻu kituʻa ʻi he vaitafe ʻo ʻItiopea:
2 som sender Bud over Havet og med Fartøj af Rør over Vandet: Gaar, I lette Bud, til et Folk, som er velvokset og glatraget, til et forfærdeligt Folk, som er længere borte end dette; et Folk, kraftigt og nedtrædende, hvis Land Floder gennemstrømme.
ʻA koe ʻoku kouna atu ʻene kau talafekau ʻi he tahi, ʻi he ngaahi vaka papailusi ʻi he fukahi vai, ʻo pehē, ʻAlu, ʻakimoutolu ʻae kau talafekau veʻe vave, ki he puleʻanga lōloa mo lafalafa, ki he kakai fakamanavahē talu mei honau kamataʻanga ʻo aʻu ki heni; ko e puleʻanga kuo fua ʻaki ʻae afo pea faʻa molomoloki, ʻaia kuo maumau ʻe he ngaahi vaitafe!
3 Alle I Indbyggere paa Jorderige, og I, som bo paa Jorden, naar man opløfter Bannere paa Bjergene, da ser til, og naar man blæser i Trompeten, da hører efter!
ʻAkimoutolu ʻae kakai kotoa pē ʻo māmani, mo kimoutolu ʻoku nofo ʻi he funga fonua, mou vakai, ʻoka fokotuʻu ʻe ia ha fuka ʻi he ngaahi moʻunga; pea ʻi he ifi ʻe ia ʻae kelea, mou fanongo.
4 Thi saa har Herren sagt til mig: Jeg vil være stille og se til fra min Bolig, naar Heden lumrer under Solskin, naar Skyen dugger i Høstens Hede.
He naʻe pehē ʻe Sihova kiate au, “Te u mālōlō, pea te u tokangaʻi hoku fale ʻo hangē ko e mafana hili ʻae ʻuha, pea hangē ko ha ʻao ʻoe hahau ʻi he ʻaho ʻoe ututaʻu.”
5 Thi før Høsten, naar Blomstringen er til Ende, og Blomsterne ere blevne til Druer, som modnes, da skal man afskære Rankerne med Vingaardsknive, borttage og afhugge Grenene.
ʻI he teʻeki ai hoko ʻae ututaʻu, ʻaia ʻoku haohaoa ai hono fua, pea ʻoku fakaʻaʻau ke momoho ʻae kālepi mei hono fisi, te ne fakatou tuʻusi ʻae ngaahi huli ʻaki ʻae hele tuʻusi, pea ʻave mo tuʻusi hifo ʻae ngaahi vaʻa.
6 De skulle overlades til Hobe til Rovfuglene paa Bjergene og til Dyrene i Landet, at Rovfugle skulle holde Sommer med dem, og alle Dyr i Landet holde Vinter med dem.
ʻE tuku fakataha ia ki he manupuna ʻoe ngaahi moʻunga, pea ki he fanga manu fekai ʻoe kelekele: ko e ngaahi manupuna te nau kai ai ʻi he faʻahitaʻu mafana, pea ʻe kai ai ʻae manu fekai kotoa pē ʻoe kelekele ʻi he faʻahitaʻu momoko.
7 Paa den Tid skal der frembæres Skænk til den Herre Zebaoth fra det velvoksne og glatragede Folk og fra det forfærdelige Folk, som er længere borte end dette; et Folk, kraftigt og nedtrædende, hvis Land Floder gennemstrømme, hen til den Herre Zebaoths Navns Sted, lil Zions Bjerg.
ʻI he kuonga ko ia ʻe ʻomi kia Sihova ʻoe ngaahi kautau, ʻae meʻa foaki mei he fonua lōloa mo lafalafa, pea mei he kakai fakamanavahē talu mei honau tupuʻanga ʻo aʻu mai; ko e puleʻanga kuo fua ʻaki ʻae afo pea faʻa molomoloki, ʻaia kuo maumauʻi ʻe he ngaahi vaitafe; ki he potu ʻoe huafa ʻo Sihova ʻoe ngaahi kautau, ki he moʻunga ko Saione.”
