Esajas 18
1 Ve det Land med de susende Vinger, paa hin Side af Morlands Floder!
A UWE ka aina eheu kani, Ka mea ma kela aoao o na kahawai o Aitiopa:
2 som sender Bud over Havet og med Fartøj af Rør over Vandet: Gaar, I lette Bud, til et Folk, som er velvokset og glatraget, til et forfærdeligt Folk, som er længere borte end dette; et Folk, kraftigt og nedtrædende, hvis Land Floder gennemstrømme.
Ka mea i hoouna i na elele ma ke kai, Ma na moku kome maluna o na wai. O hele, e na luna mama, I ka lahuikanaka ikaika, a koa hoi, I ka lahuikanaka weliweli, mai ka wa kahiko mai, I ka lahuikanaka mana i ka luku aku, A halanaia ko lakou aina e na muliwai.
3 Alle I Indbyggere paa Jorderige, og I, som bo paa Jorden, naar man opløfter Bannere paa Bjergene, da ser til, og naar man blæser i Trompeten, da hører efter!
E ka poe a pau e noho la ma ka honua, A me na mea a pau e noho ana ma ke ao nei, A hapaiia ka hae ma na mauna, e nana oukou, A kani ka pu, e hoolohe hoi.
4 Thi saa har Herren sagt til mig: Jeg vil være stille og se til fra min Bolig, naar Heden lumrer under Solskin, naar Skyen dugger i Høstens Hede.
No ka mea, penei i olelo mai ai o Iehova ia'u, E hoomaha ana au, a me ka nana aku maloko o ko'u wahi e noho ai, E like me ka mehana olu maluna o na mea ulu, Me he ao hau la hoi i ka wa wela o ka hoiliili ai.
5 Thi før Høsten, naar Blomstringen er til Ende, og Blomsterne ere blevne til Druer, som modnes, da skal man afskære Rankerne med Vingaardsknive, borttage og afhugge Grenene.
No ka mea, mamua o ka hoiliili ai ana, I ka mohala ana o ka pua, A lilo ka pua i huawaina oo, Alaila, e paipai oia i na lala i na pahi paipai, A e lawe aku no oia i na lala, e paipai aku no.
6 De skulle overlades til Hobe til Rovfuglene paa Bjergene og til Dyrene i Landet, at Rovfugle skulle holde Sommer med dem, og alle Dyr i Landet holde Vinter med dem.
E waiho pu ia no lakou no na manu o na mauna, A no na holoholona o ka honua; E kau no na manu maluna olaila, a pau ke kau, E noho no malaila na holoholona a pau o ka aina, a pau ka hoilo.
7 Paa den Tid skal der frembæres Skænk til den Herre Zebaoth fra det velvoksne og glatragede Folk og fra det forfærdelige Folk, som er længere borte end dette; et Folk, kraftigt og nedtrædende, hvis Land Floder gennemstrømme, hen til den Herre Zebaoths Navns Sted, lil Zions Bjerg.
Ia manawa, e laweia mai na makana no Iehova o na kaua, He lahuikanaka ikaika, a koa hoi, He poe weliweli hoi, mai ka wa kakiko mai, He lahuikanaka mana i ka luku aku, Ua halanaia ko lakou aina e na muliwai, A i kahi o ka inoa o Iehova o na kaua, I ka mauna hoi o Ziona.
