< Esajas 18 >

1 Ve det Land med de susende Vinger, paa hin Side af Morlands Floder!
Anunae Kusah tuiva rhalvangan kah tungrhit phae khohmuen aih.
2 som sender Bud over Havet og med Fartøj af Rør over Vandet: Gaar, I lette Bud, til et Folk, som er velvokset og glatraget, til et forfærdeligt Folk, som er længere borte end dette; et Folk, kraftigt og nedtrædende, hvis Land Floder gennemstrømme.
Laipai rhoek te tuipuei longkah tui soah paan neh aka tueih. Puencawn aw, namtom aka cangdoek taeng neh a sa aka thool pilnam taengah khaw, he lamkah neh ke due aka rhih khaw, namtom a than a than neh, tilnoinah neh a khohmuen tuiva aka boe taengah yanghoep la cet laeh.
3 Alle I Indbyggere paa Jorderige, og I, som bo paa Jorden, naar man opløfter Bannere paa Bjergene, da ser til, og naar man blæser i Trompeten, da hører efter!
Lunglai dongkah aka om boeih neh diklai khosa rhoek loh tlang kah rholik a tai vaengah na hmuh uh vetih tuki a ueng vaengah na yaak uh bitni.
4 Thi saa har Herren sagt til mig: Jeg vil være stille og se til fra min Bolig, naar Heden lumrer under Solskin, naar Skyen dugger i Høstens Hede.
Te dongah BOEIPA loh kai taengah, “Ka mong, ka mong vetih ka ngol hmuen lamkah loh kam paelki ni. Khosae phuk vaengkah kholing bangla, cangah kholing vaengkah khomai buemtui bangla om ni.
5 Thi før Høsten, naar Blomstringen er til Ende, og Blomsterne ere blevne til Druer, som modnes, da skal man afskære Rankerne med Vingaardsknive, borttage og afhugge Grenene.
Cangah tomlael daengla boeih a pailum dongah thaihkang khaw a hmin la poeh. Rhaipai neh a dawn te vin neh a baih ni. A baek te khaw a hlaek vetih a saih ni.
6 De skulle overlades til Hobe til Rovfuglene paa Bjergene og til Dyrene i Landet, at Rovfugle skulle holde Sommer med dem, og alle Dyr i Landet holde Vinter med dem.
Tlang kah vatlung ham neh lan kah rhamsa ham rhenten a hnoo pa uh ni. Anih te vatlung loh a poelyoe vetih diklai rhamsa boeih a loh soek ni.
7 Paa den Tid skal der frembæres Skænk til den Herre Zebaoth fra det velvoksne og glatragede Folk og fra det forfærdelige Folk, som er længere borte end dette; et Folk, kraftigt og nedtrædende, hvis Land Floder gennemstrømme, hen til den Herre Zebaoths Navns Sted, lil Zions Bjerg.
Te tue vaengah tah caempuei BOEIPA taengah kutdoe a khuen ni. Aka cangdoek neh a sa aka thool pilnam neh heben hebang lamkah aka rhih pilnam, a than a than kah namtu, tilnoinah neh a khohmuen tuiva aka boe rhoek te caempuei BOEIPA kah a ming phuk hmuen Zion tlang la cet uh ni.

< Esajas 18 >