Esajas 17

1 Profeti imod Damaskus. Se, Damaskus skal ikke mere være en Stad, men den skal være en sammenstyrtet Stenhob.

Ko e tala mamafa ʻoku kau ki Tamasikusi. “Vakai kuo toʻo atu ʻa Tamasikusi ke ʻoua naʻa kei kolo ia, ka e hoko ia ko e potu tuʻunga fale maumau.

2 Aroers Stæder skulle blive forladte; de skulle være for Hjorde, og disse skulle ligge der, og ingen skal forfærde dem.

Kuo liʻaki ʻae ngaahi kolo ʻo ʻAloeli: ʻe ʻoe fanga manu ia, pea te nau tokoto ai, pea ʻe ʻikai ha taha ke fakamanavahēʻi ʻakinautolu.

3 Og det skal være forbi med Befæstningen for Efraim og med Kongedømmet for Damaskus og for det overblevne af Syrerne; de skulle være som Israels Børns Herlighed, siger den Herre Zebaoth.

‌ʻOku pehē ʻe Sihova ʻoe ngaahi kautau, ʻE ngata ʻae kolo ʻi ʻIfalemi, mo e puleʻanga ʻo Tamasikusi, pea mo e toenga kakai ʻo Silia: te nau hangē ko e ongoongolelei ʻoe fānau ʻa ʻIsileli.

4 Og det skal ske paa den Dag, da skal Jakobs Herlighed blive ringe, og hans Køds Fedme skal blive mager.

Pea ʻi he ʻaho ko ia ʻe hoko ʻo pehē, ʻe fakasiʻisiʻi ʻae ongoongolelei ʻo Sēkope, pea ʻe fakaʻaʻau ke tutue ʻae ngako ʻo hono sino.

5 Og det skal gaa, som naar en Høstmand griber om det stagende Korn, og hans Arm høster Aksene; og det skal gaa, som naar een samler Aks i Refaims Dal.

Pea ʻe hangē ia ko e tānaki ʻe he tangata ututaʻu ʻene koane, pea tuʻusi hono fua ʻaki hono nima; pea ʻe hangē ia ko ia ʻoku tānaki ʻae fua ʻi he teleʻa ʻo Lifeimi.

6 Og der skal blive en Efterslet tilovers derudi, som naar man ryster et Olietræ: To eller tre Bær i den øverste Top, fire eller fem paa de frugtbare Kviste, siger Herren, Israels Gud.

“Ka e fakatoe ʻi ai ʻae fua ʻoe vaine, ʻo hangē ko e lulululu ʻae ʻakau ko e ʻolive, ko e foʻi fua ʻe ua pe tolu ʻi ʻolunga ʻi he vaʻa taupotu ki ʻolunga, ko e fā pe nima ʻi he ngaahi vaʻa taukakapa ʻo ia ʻoku fua, ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua ʻo ʻIsileli.

7 Paa den Dag skal Mennesket se hen til den, som har skabt ham, og hans Øjne skulle se hen til den Hellige i Israel.

‌ʻI he ʻaho ko ia ʻe hanga hake ʻae tangata ki hono Tupuʻanga, pea ʻe tokanga ʻa hono mata ki he tokotaha māʻoniʻoni ʻo ʻIsileli.

8 Og han skal ikke se hen til Altrene, hans Hænders Gerning, og ikke se til det, som hans Fingre have gjort, hverken til Astartes eller Solens Billeder.

Pea ʻe ʻikai te ne sio ki he ngaahi feilaulauʻanga, ko e ngāue ʻa hono nima, pe tokanga ki he meʻa kuo ngaohi ʻe hono louhiʻi nima, ki he ngaahi vao tapu, pe ko e ngaahi tamapua.

9 Paa den Dag skulle hans faste Stæder vorde som de forladte Skove og Højder, som man havde forladt for Israels Børns Skyld, og der skal blive en Ørk.

“ʻI he ʻaho ko ia ʻe tatau hono ngaahi kolo mālohi mo ha vaʻa kuo liʻaki, mo ha vaʻa māʻolunga, ʻaia naʻa nau tuku koeʻuhi ko e fānau ʻa ʻIsileli: pea ʻe ʻi ai ʻae fakaʻauha.

10 Thi du har glemt din Frelses Gud og ikke ihukommet din Styrkes Klippe; derfor planter du liflige Plantninger og besætter din Vingaard med fremmede Ranker.

Ko e meʻa ʻi hoʻo fakangalongaloʻi ʻae ʻOtua ʻo hoʻo moʻui, pea taʻemanatu ki he maka ʻo ho mālohi, ko ia te ke tō ʻae ngaahi ʻakau toulekeleka, pea tō mo ia ʻae ngaahi ʻakau mei he fonua kehe:

11 Paa den Dag, du planter, gærder du derom, og om Morgenen bringer du din Sæd til at grønnes; men flygtet er Høsten paa Sygdommens og den ulægelige Smertes Dag.

‌ʻI he ʻaho ko ia te ke ngaohi hoʻo ʻakau ke tupu, pea ʻi he pongipongi te ke ngaohi hoʻo tenga ke moʻui: ka e hoko ʻae ututaʻu ko e fokotuʻunga ʻi he ʻaho ʻoe mamahi, ko e mamahi taʻeʻiaihaʻamanaki lelei.

12 Ve, en Brusen af mange Folkeslag! de bruse som Havets Brusen; og et Bulder af Folkefærd! de buldre, som mægtige Vande buldre.

“ʻE malaʻia ʻae fakataha lahi ʻoe kakai tokolahi, ʻoku longoaʻa ʻo hangē ko e ʻuʻulu ʻoe tahi; pea ʻi he feʻohofi ʻoe ngaahi puleʻanga, ʻoku ʻoho ʻo hangē ko e ʻoho ʻoe ngaahi vai lahi ʻaupito!

13 Folkene buldre som store Vandes Bulder, men han truer dem, saa de fly langt bort; og de bortjages som Avner paa Bjergene for Vejret og som en Hvirvel for Hvirvelvind.

‌ʻE feʻohofi ʻae ngaahi puleʻanga ʻo hangē ko e ʻoho ʻoe ngaahi vai lahi: ka e lolomi ʻakinautolu[ʻe he ʻOtua], pea te nau hola ki he mamaʻo, pea ʻe tulia ʻakinautolu ʻo hangē ko e mohuku mōmoa ʻoe ngaahi moʻunga ʻoku vilingia ʻi he matangi, pea hangē ko e fisiʻiʻakau ʻi he ʻao ʻoe ʻahiohio.

14 Ved Aftenstid — se, da er der Forskrækkelse! førend Morgenen kommer, da ere de ikke mere; dette er deres Del, som plyndre os, og deres Lod, som berøve os.

Pea vakai ko e ongosia ʻi he efiafi poʻuli; pea ʻi he teʻeki hoko ʻae pongipongi kuo ʻikai ia. Ko eni ʻae ʻinasi ʻokinautolu ʻoku fakamālohiʻi ʻakitautolu, mo e ʻinasi ʻokinautolu ʻoku kaihaʻasiʻi ʻakitautolu.”