Esajas 17

1 Profeti imod Damaskus. Se, Damaskus skal ikke mere være en Stad, men den skal være en sammenstyrtet Stenhob.

LEUM GOD El fahk, “Siti Damascus ac fah kunausyukla, ac ekla yol in na ma musalla.

2 Aroers Stæder skulle blive forladte; de skulle være for Hjorde, og disse skulle ligge der, og ingen skal forfærde dem.

Ac fah wanginla mwet muta in siti nukewa lun acn Syria nwe tok. Ac fah ekla acn mahma nien mongo lun sheep ac cow, ac wangin mwet ac luselosyak.

3 Og det skal være forbi med Befæstningen for Efraim og med Kongedømmet for Damaskus og for det overblevne af Syrerne; de skulle være som Israels Børns Herlighed, siger den Herre Zebaoth.

Ac fah wanginla ma loangeyen Israel, ac siti Damascus ac fah tia sifil sifacna nununkal. Mwet Syria su painmoulla ac fah akmwekinyeyuk oana mwet Israel. Nga, LEUM GOD Kulana, pa fahk ma inge.”

4 Og det skal ske paa den Dag, da skal Jakobs Herlighed blive ringe, og hans Køds Fedme skal blive mager.

LEUM GOD El fahk, “Sie len ac tuku ke wolana lun Israel ac fah wanginla, ac pacl mut lal ac fah ekla nu ke pacl sracl.

5 Og det skal gaa, som naar en Høstmand griber om det stagende Korn, og hans Arm høster Aksene; og det skal gaa, som naar een samler Aks i Refaims Dal.

Israel ac fah oana sie ima in wheat ma kosrkosrla tari, ac filfilla oana sie ima Infahlfal Rephaim ke kinkinla lisr fahko.

6 Og der skal blive en Efterslet tilovers derudi, som naar man ryster et Olietræ: To eller tre Bær i den øverste Top, fire eller fem paa de frugtbare Kviste, siger Herren, Israels Gud.

Mwet na pu fah moulla, na acn Israel ac fah oana soko sak olive ma fahko nukewa sifeyukeni sayen ma luo na ku tolu ke lah oelucng, ku kais kutu na lula ke lah ten ah. Nga, LEUM GOD lun Israel, pa fahk ma inge.”

7 Paa den Dag skal Mennesket se hen til den, som har skabt ham, og hans Øjne skulle se hen til den Hellige i Israel.

Ke len sac, mwet uh ac fah forla in suk kasru sin El Su oralosla, God mutal lun Israel.

8 Og han skal ikke se hen til Altrene, hans Hænders Gerning, og ikke se til det, som hans Fingre have gjort, hverken til Astartes eller Solens Billeder.

Elos ac tia sifil alu ke loang ma elos orala ke paolos sifacna in kisakin mwe keng fac, ku lulalfongi sru ma elos tulokunak nu sin god mutan Asherah.

9 Paa den Dag skulle hans faste Stæder vorde som de forladte Skove og Højder, som man havde forladt for Israels Børns Skyld, og der skal blive en Ørk.

Ke len sac, siti ma potyak ku ac fah sisila ac filfilla in kulawi, oana siti ma mwet Hiv ac mwet Amor tuh kaingkunla ke elos kaingkin mwet Israel.

10 Thi du har glemt din Frelses Gud og ikke ihukommet din Styrkes Klippe; derfor planter du liflige Plantninger og besætter din Vingaard med fremmede Ranker.

Israel, kom mulkunla God su molikomla ac karingin kom oana sie eot kulana. Ac kom yukwiya sie ima oal nu sin sie god sac.

11 Paa den Dag, du planter, gærder du derom, og om Morgenen bringer du din Sæd til at grønnes; men flygtet er Høsten paa Sygdommens og den ulægelige Smertes Dag.

Tusruktu ma inge finne srunak ac farengla ke lotutang se na kom yukwiya ah, a ac fah wangin fahko in kosrani. Ac fah oasr lokoalok mukena, ac waiok su koflana tui.

12 Ve, en Brusen af mange Folkeslag! de bruse som Havets Brusen; og et Bulder af Folkefærd! de buldre, som mægtige Vande buldre.

Mutunfacl kulana puspis ngisyak ke sie pusra oana ngirngir lun meoa, oana toki lun noa lulap weacn uh.

13 Folkene buldre som store Vandes Bulder, men han truer dem, saa de fly langt bort; og de bortjages som Avner paa Bjergene for Vejret og som en Hvirvel for Hvirvelvind.

Mutunfacl uh ac rirme oana noa toki, tusruktu God El ac kaelos na elos foloki, pahleyukla oana kutkut pe eol uh, ku oana ke eng fohru uh pokak mah pao uh.

14 Ved Aftenstid — se, da er der Forskrækkelse! førend Morgenen kommer, da ere de ikke mere; dette er deres Del, som plyndre os, og deres Lod, som berøve os.

Ke eku uh elos aktuninfongye mwet uh, a ke lotutang elos wanginla. Pa ingan ma ac sikyak nu selos nukewa su utyak kunausla ac pisre ma in facl sesr uh.