Esajas 17

1 Profeti imod Damaskus. Se, Damaskus skal ikke mere være en Stad, men den skal være en sammenstyrtet Stenhob.

Hanki Damaskasi rankuma'ma havizama hania zamofo nanekea Ra Anumzamo'a amanage huno hu'ne, Damaskasi rankuma'mo'a knare'ma huno menima me'nea zana huno omaneno, haviza huramino mopafi hihi huno megahie.

2 Aroers Stæder skulle blive forladte; de skulle være for Hjorde, og disse skulle ligge der, og ingen skal forfærde dem.

Ana nehanigeno Aroerima me'nea kumatamimpintira vahe'mo'za atre'za vu'za e'za nehanageno, anampina sipisipi afu'mozage mani'nesnage'za, zamazeri korora osugahaze.

3 Og det skal være forbi med Befæstningen for Efraim og med Kongedømmet for Damaskus og for det overblevne af Syrerne; de skulle være som Israels Børns Herlighed, siger den Herre Zebaoth.

Hanki ha' vahe'mo'za e'za Efraemi mopafima me'nea kumate'ma hankavenentake vihuma hu'naza zana eri haviza nehu'za, Damaskasi kumate'ma kinima nemaniza zana eri netre'za, osi'a naga'ma ofri'za manisaza Aramu vahera zamazeri fanene hugahaze. Ana hanage'za Israeli vahe'mokizmima hiaza huno hankavezmia omenegahie huno Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamo'a huvempa hu'ne.

4 Og det skal ske paa den Dag, da skal Jakobs Herlighed blive ringe, og hans Køds Fedme skal blive mager.

Hanki ana knama esigeno'a, Israeli vahera hanavezmimo'a evuramisnigeno, zamavufagamo'a hariri huno zaferinare akamregahie.

5 Og det skal gaa, som naar en Høstmand griber om det stagende Korn, og hans Arm høster Aksene; og det skal gaa, som naar een samler Aks i Refaims Dal.

Ana nehina mago vahemo Refaimi agupofinti witi raga vasageno, e'nerino mago mago atreankna hu'za osi'a vahe manigahaze.

6 Og der skal blive en Efterslet tilovers derudi, som naar man ryster et Olietræ: To eller tre Bær i den øverste Top, fire eller fem paa de frugtbare Kviste, siger Herren, Israels Gud.

Ana nehina olivi zafare kanonteti amasagino ruharari higeno amuzare'ma osi'a olivi raga tareo 3'o 4'o 5fu'a meaza hu'za osi'a vahe manigahaze huno Israeli vahe'mokizmi Ra Anumzamo'a huvempa hu'ne.

7 Paa den Dag skal Mennesket se hen til den, som har skabt ham, og hans Øjne skulle se hen til den Hellige i Israel.

Hagi e'i ana knafina zamagu'a rukrahe hu'za tro'ma huzmante'nea ne' Israeli vahe'mokizmi Ra Anumzama Ruotage'ma hu'nea ne'teke zamavua nege'za antahi amigahaze.

8 Og han skal ikke se hen til Altrene, hans Hænders Gerning, og ikke se til det, som hans Fingre have gjort, hverken til Astartes eller Solens Billeder.

Zamagra Asera havi anumzamofo amema'a zamazanteti'ma antre'za tro hunte'naza havi anumzantera zamena nonte'za, ana havi anumzante'ma ofama hu' itama tro'ma hunte'narera mnanentake zantamina kre mna vuontegahaze.

9 Paa den Dag skulle hans faste Stæder vorde som de forladte Skove og Højder, som man havde forladt for Israels Børns Skyld, og der skal blive en Ørk.

Hagi ana knafina ha' vahe'mokizmi ranra kumara Israeli vahe'mo'za hahu zamagatenere'za, ana kuma tamimpima nemaniza vahera zamahenati atregahaze. Ana hina ana kumatamimpina vahera omanisigeno, zafa tanopamo hageno marerino refitegahie.

10 Thi du har glemt din Frelses Gud og ikke ihukommet din Styrkes Klippe; derfor planter du liflige Plantninger og besætter din Vingaard med fremmede Ranker.

Na'ankure Israeli vahe'mota tamagu'ma vazi'nea Anumzana tamefi hunemita fraki havegantamia tamefi humi'naze. E'ina hu'negu megi'a onke'naza vahe'mofo havi anumzamofo knare waini hoza erita antegahaze.

11 Paa den Dag, du planter, gærder du derom, og om Morgenen bringer du din Sæd til at grønnes; men flygtet er Høsten paa Sygdommens og den ulægelige Smertes Dag.

Hagi ana wainima hankresaza knazupa, ana nanteranke'za ana wainimo'a agata rehakrufeno marerino amosrea ahentegahianagi, tusi'a atama kri knama esigeno'a, ana wainimo'a raga rente so'ea osugahie. Na'ankure zamagra haviza hugahaze.

12 Ve, en Brusen af mange Folkeslag! de bruse som Havets Brusen; og et Bulder af Folkefærd! de buldre, som mægtige Vande buldre.

Hanki kokankoka kumategati sondia vahe'ma emeri atru nehaza vahe'mo'za zamagasasama neraza agasasankemo'a, tiramo'ma agasasama neriankna nehie!

13 Folkene buldre som store Vandes Bulder, men han truer dem, saa de fly langt bort; og de bortjages som Avner paa Bjergene for Vejret og som en Hvirvel for Hvirvelvind.

Hagi rama'a tiramo sasa huno zamagasasama neriaza hu'za krafa hugahazanagi, hankavetino zamarotago hanige'za, ete rukrahe hu'za e'narega vugahaze. Ana nehu'za agonafima zaho'mo vemagu vemagu huno raisi hona'ama eri hareno viankna huno zamarotgo hanige'za fregahaze.

14 Ved Aftenstid — se, da er der Forskrækkelse! førend Morgenen kommer, da ere de ikke mere; dette er deres Del, som plyndre os, og deres Lod, som berøve os.

Hanki kinagama sege'za veamo'za tusi zamagogogu hu'naze. Hianagi nanterana ha' vahera omanizageno, ana korozana omane'ne. Hagi ha'ma hurante'za maka zantima eri'naza vahera Anumzamo'a e'inahu huno mizana zamigahie.