Esajas 17
1 Profeti imod Damaskus. Se, Damaskus skal ikke mere være en Stad, men den skal være en sammenstyrtet Stenhob.
Damascus chung chang thu’a hitihin thuhil ahunge: ven, Damascus khopi hi hungmang thah ding ahi! Mangthai thil kise lom hung hiding ahi.
2 Aroers Stæder skulle blive forladte; de skulle være for Hjorde, og disse skulle ligge der, og ingen skal forfærde dem.
Aroer khopiho dalhah in hung um mintin, kelngoi hon lhat lena a aneidiu chuleh asuboi diu umlouva kol diu ahi Anodoh ding mijong umlou ding ahi.
3 Og det skal være forbi med Befæstningen for Efraim og med Kongedømmet for Damaskus og for det overblevne af Syrerne; de skulle være som Israels Børns Herlighed, siger den Herre Zebaoth.
Israel kulpi sunga um khopi ho jong suhmangin hung um intin, Damascus leng thanei najong kisubei ding ahitai. Syria'a amoh chengsen Israel chate loupina kinung lahpeh dinmun hung chang diu ahi,” tin van janel Pakai chun aphongdoh tai.
4 Og det skal ske paa den Dag, da skal Jakobs Herlighed blive ringe, og hans Køds Fedme skal blive mager.
Hiche nikho teng chuleh Israel loupina hung thim cheh cheh intin; a tahsa hoi na jong moh man jeng ding ahi.
5 Og det skal gaa, som naar en Høstmand griber om det stagende Korn, og hans Arm høster Aksene; og det skal gaa, som naar een samler Aks i Refaims Dal.
Chang le min aki khoptup jouteng leh agamsung chu chang le mim lou hung bang ding ahi. Mi chen louna gamthip hintin, Rephaim phaichama chang le mim ki khoptup jouva lou ho hung bang ding ahi.
6 Og der skal blive en Efterslet tilovers derudi, som naar man ryster et Olietræ: To eller tre Bær i den øverste Top, fire eller fem paa de frugtbare Kviste, siger Herren, Israels Gud.
Amite hon lhomcha bou dalhah a umdiu, theichang tamtah kilo nunga lamvai tah a lhang themkhat kikhen bang diu ahi. Ni ham thum ham abah sangpenna um muntin, li le nga chu abah noilanga ana kithethang inte,” tin Pakai, Israel Pathenin aseije.
7 Paa den Dag skal Mennesket se hen til den, som har skabt ham, og hans Øjne skulle se hen til den Hellige i Israel.
Akhon nileh min asempa ahin vetdiu, chuleh amit nun Israel Mitheng Pa lang ahin ngat diu ahi.
8 Og han skal ikke se hen til Altrene, hans Hænders Gerning, og ikke se til det, som hans Fingre have gjort, hverken til Astartes eller Solens Billeder.
Milim semthu hoa kona panpina avet tah loudiu, akhut tah uva asemu milim hojong ahoutah loudiu ahi. Asherah chunga jong bohkhup talou heldiu, milim houna ding asah u houin sunga jong ahou tah louhel diu ahi.
9 Paa den Dag skulle hans faste Stæder vorde som de forladte Skove og Højder, som man havde forladt for Israels Børns Skyld, og der skal blive en Ørk.
Akho piu lentah ho gammang koima umna lou bangding, Israel te phat masa peh a ahunglut jeh uva Hivites teleh Amor miten adalhah u gam bang ding ahi. Mi chenlouna gammang nasatah hiding ahi.
10 Thi du har glemt din Frelses Gud og ikke ihukommet din Styrkes Klippe; derfor planter du liflige Plantninger og besætter din Vingaard med fremmede Ranker.
Ipi jeh enem itileh nahuhhing thei Pathen akonin na kihei mange. Nasel thei songpi chu na sumil tai. Man neitah muchi ho nahin poh lut theija, lengpi thei phatah na tu thei nading ahi.
11 Paa den Dag, du planter, gærder du derom, og om Morgenen bringer du din Sæd til at grønnes; men flygtet er Høsten paa Sygdommens og den ulægelige Smertes Dag.
Na phu nikho leh ahung kedoh pai thei nading; Ahi, na tuni jingkah mama leh ahung pah lhah thei nading, ahin lengpithei ga khatcha loding umlou ding ahi. Khop tup ding nanei chasun chu lung gentheina dimset leh thoh joulou natna hiding ahitai.
12 Ve, en Brusen af mange Folkeslag! de bruse som Havets Brusen; og et Bulder af Folkefærd! de buldre, som mægtige Vande buldre.
Ngaijin! Chitin namtin galsat sepai ho twi khanglen gin kithong leng lung banga agin lullul u khu. Ngaijin thahattah'a hung kithong jenjun ho khu twi khanglen kinon gin abangu ve.
13 Folkene buldre som store Vandes Bulder, men han truer dem, saa de fly langt bort; og de bortjages som Avner paa Bjergene for Vejret og som en Hvirvel for Hvirvelvind.
Ahin twi khanglen pang sukeh gin kithong bang jongleu, Pathenin asuhthip diu, chuleh amaho chu lhaimang diu ahi. Hui jin changvai amutcheh bang diu, ching peijin leivui apeimang tobang ding ahi.
14 Ved Aftenstid — se, da er der Forskrækkelse! førend Morgenen kommer, da ere de ikke mere; dette er deres Del, som plyndre os, og deres Lod, som berøve os.
Nilhah teng Israel in tijah tah a angajing diu, ahin kho hung vahteng agalmi ho u ana thiji taove. Hiche hi eichom hou dihtah a achandiu dol changu va ahin, eisumang hou chan dinga lom chang uva ahi.
