Esajas 17

1 Profeti imod Damaskus. Se, Damaskus skal ikke mere være en Stad, men den skal være en sammenstyrtet Stenhob.

Hina Gode da amane sia: i “Dama: sagase da moilai bai bagadedafa agoane bu hame ba: mu. E da wadela: lesi dagoi, isu legesu agoane ba: mu.

2 Aroers Stæder skulle blive forladte; de skulle være for Hjorde, og disse skulle ligge der, og ingen skal forfærde dem.

Silia moilai bai bagade huluane da wadela: lesi dagoiba: le, amo ganodini fa: no ahoanu dunu da hamedafa esalumu. Sibi amola bulamagau fawane da amo ganodini gisi manu, amola amo enoga sefasimu da hamedei ba: mu.

3 Og det skal være forbi med Befæstningen for Efraim og med Kongedømmet for Damaskus og for det overblevne af Syrerne; de skulle være som Israels Børns Herlighed, siger den Herre Zebaoth.

Isala: ili fi amo gaga: mu da hamedei ba: mu, amola Silia hina bagade da Dama: sagase moilai bai bagade ganodini hame ba: mu. Silia dunu bagahamedafa esalebe da Isala: ili dunu defele, gogosia: i dafawane ba: mu. Na, Hina Gode Bagadedafa, da sia: i dagoi.”

4 Og det skal ske paa den Dag, da skal Jakobs Herlighed blive ringe, og hans Køds Fedme skal blive mager.

Hina Gode da amane sia: i, “Isala: ili fi da wali gasa bagade. Be eso da misunu, amoga ilia gasa da ebelei dagoi ba: mu, amola ilia bagade gagui hou da afadenene, hamedafa gagui agoane ba: mu.

5 Og det skal gaa, som naar en Høstmand griber om det stagende Korn, og hans Arm høster Aksene; og det skal gaa, som naar een samler Aks i Refaims Dal.

Isala: ili da gagoma ifabi Lefa: ime soge ganodini amoga gagoma da faili, hedofale, nabado agoane dialebe agoane ba: mu.

6 Og der skal blive en Efterslet tilovers derudi, som naar man ryster et Olietræ: To eller tre Bær i den øverste Top, fire eller fem paa de frugtbare Kviste, siger Herren, Israels Gud.

Dunu bagahame fawane esalebe ba: mu. Isala: ili soge da olife ifa amoga fage huluane da fai dagoi, be ifa gadodili fage afae afae o dudu amoda amoga fage afae afae dialebe, ea dunu fi da agoaiwane ba: mu. Na, Isala: ili Hina Gode, da sia: i dagoi.”

7 Paa den Dag skal Mennesket se hen til den, som har skabt ham, og hans Øjne skulle se hen til den Hellige i Israel.

Amo eso da doaga: sea, Isala: ili dunu da ilia Hahamosu dunu, Hadigi Isala: ili Gode Ema sinidigili, E da ili fidima: ne Ema adole ba: mu.

8 Og han skal ikke se hen til Altrene, hans Hænders Gerning, og ikke se til det, som hans Fingre have gjort, hverken til Astartes eller Solens Billeder.

Ilia da wali ‘oloda’ ilia loboga hamoi (amo da ogogosu uda ‘gode’ liligi A: sela dawa: digisu liligi amola amoga gabusiga: manoma gobemusa: hamoi) amoga dafawaneyale dawa: sa. Be amo esoga ilia da amo hou fisimu.

9 Paa den Dag skulle hans faste Stæder vorde som de forladte Skove og Højder, som man havde forladt for Israels Børns Skyld, og der skal blive en Ørk.

Amo eso da doaga: sea, noga: le gaga: i moilai da fisi dagoi ba: mu. Amola Haifa: ide amola A: moulaide dunu da musa: Isala: ili dunuma hobea: iba: le, ilia moilai bai bagade da fisi dagoi amola wadela: lesi dagoi ba: i, amo defele, Isala: ili moilai bai bagade da wadela: lesi dagoi ba: mu.

10 Thi du har glemt din Frelses Gud og ikke ihukommet din Styrkes Klippe; derfor planter du liflige Plantninger og besætter din Vingaard med fremmede Ranker.

Isala: ili fi dunu! Dilia da Gode, dilia Gaga: su dunu, E da igi bagadedafa agoane dili gaga: sa, amo dilia da gogolei. Be Ema mae dawa: le, dilia da ga fi ogogosu ‘gode’ liligi ilima sia: ne gadomusa: , sema ifabi bugisa.

11 Paa den Dag, du planter, gærder du derom, og om Morgenen bringer du din Sæd til at grønnes; men flygtet er Høsten paa Sygdommens og den ulægelige Smertes Dag.

Be fedege agoane, amo bugi da hahabe dilia bugi amo ganodini sono heda: le, fage legela: loba, dilia da fage faimu hame ba: la: loba. Be bidi hamosu amola maedafa uhima: ne se nabasu fawane ba: mu.

12 Ve, en Brusen af mange Folkeslag! de bruse som Havets Brusen; og et Bulder af Folkefærd! de buldre, som mægtige Vande buldre.

Gasa bagade dunu fifi asi gala da gasa bagade fili, gegemusa: manebeba: le, hano wayabo bagade ea gafului bagade sia: defele naba.

13 Folkene buldre som store Vandes Bulder, men han truer dem, saa de fly langt bort; og de bortjages som Avner paa Bjergene for Vejret og som en Hvirvel for Hvirvelvind.

Ilia da hano gafului foga ahoabe defele manebe, be Gode da gagabole sia: beba: le, ilia da sinidigili hobeasa. Ilia da osobo su o gisi bioi, foga mini asi, amo ea ahoabe defele ba: sa.

14 Ved Aftenstid — se, da er der Forskrækkelse! førend Morgenen kommer, da ere de ikke mere; dette er deres Del, som plyndre os, og deres Lod, som berøve os.

Daeya ilia manebeba: le, dunu huluane da beda: i bagade. Be hahabe doaga: sea, ilia da asi dagoi ba: mu. Nowa da ninia soge wadela: lesili, liligi huluane lamusa: dawa: sea, da agoaiwane wadela: lesili hamedafa ba: mu.