Esajas 15
1 Profeti imod Moab. I den Nat, da Ar-Moab blev forstyrret, gik det til Grunde; i den Nat, da Kir-Moab blev forstyrret, gik det til Grunde.
Moab toƣrisida yüklǝngǝn wǝⱨiy; Ⱨalakǝtlik bir kǝqtila, Moabtiki Ar xǝⱨiri wǝyran ⱪilinidu; Ⱨalakǝtlik bir kǝqtila, Moabtiki Kir xǝⱨiri yoⱪ ⱪilinidu;
2 Man gaar op til Afgudshuset og til Dibon, til Højene for at græde; paa Nebo og paa Medba hyler Moab, hvert Hoved der er skaldet, hvert Skæg er afskaaret.
Yiƣa-zarlar kɵtürüx üqün, Mana u buthanisiƣa, Dibonƣa, xundaⱪla [barliⱪ] egizliklirigǝ qiⱪti; Moab Nebo wǝ Mǝdǝba xǝⱨǝrliri üqün pǝryad kɵtüridu; Ⱨǝmmǝ baxlar taⱪir kɵrünidu, Jimiki saⱪallar kesilip qüxürüldi.
3 Paa Gaderne derudi ombinde de sig med Sæk, paa Tagene og paa Gaderne derudi hyle de alle sammen og flyde hen i Graad.
Koqilarda ular bɵz kiyidu; Ɵgziliridǝ, mǝydanlirida, ⱨǝrbir adǝm kɵz yaxlirini yaƣdurup pǝryad kɵtüridu.
4 Og Hesbon og Eleale raabe, deres Røst høres indtil Jahaz; derfor skrige de bevæbnede i Moab, hvers Sjæl er modfalden.
Ⱨǝxbonƣa, Elealaⱨ xǝⱨǝrlirigǝ yiƣa olixidu, Awazliri Yaⱨaz xǝⱨirigimu yetip baridu. Xunga Moabning ǝskǝrlirimu nida ⱪilidu; Uning wujud-baƣrini titrǝk basidu.
5 Mit Hjerte raaber over Moab, hvis Flygtninge ty lige til Zoar, til Eglath-Selisia; thi man gaar op ad Lukits Opgang med Graad, og paa Vejen til Horonaim opløfter man et Fortvivlelsens Skrig.
Mening ⱪǝlbimmu Moab üqün yiƣa-zar kɵtüridu; Ularning ⱪaqⱪunliri Zoarƣa ⱨǝm Əglat-Xeli-Xijaƣa bǝdǝr ⱪaqidu; Mana ular toplixip, yiƣliƣan peti Luⱨitⱪa qiⱪidiƣan dawan yoli bilǝn yuⱪiriƣa mangidu, Ⱨoronaimƣa qüxidiƣan yolda turup ⱨalakǝttin nalǝ-zar kɵtüridu.
6 Thi Nimrims Vande blive til Ørk; thi Urterne ere hentørrede, Græsset er borte, der er intet grønt.
Qünki Nimrimdiki sular ⱪurup ketidu, Ot-qɵplǝr solixip, Gül-giyaⱨ tügǝp ketidu; Ⱨeq yap-yexilliⱪ ⱪalmaydu.
7 Derfor bære de Levningen af det, som de have forhvervet sig, og hvad de have henlagt, over Pilebækken.
Xunga ular bayliⱪliri, tapⱪan-tǝrginini yiƣip «Tǝrǝk wadisi»din ɵtmǝkqi bolidu;
8 Thi Skriget omspænder Moabs Landemærke, dets Hyl naar indtil Eglajm, og dets Hyl til Beer-Elim.
Ularning kɵtürgǝn yiƣisi Moabning qegrasiƣa, Aⱨu-zarliri ǝglaimƣa, Piƣanliri Bǝǝr-elimƣa yetidu.
9 Thi Dimons Vande ere fulde af Blod, og jeg vil lade endnu mere komme over Dimon; jeg vil sende en Løve over de undkomne af Moab og over de overblevne i Landet.
Dimonning suliri ⱪanƣa tolup ketidu, Qünki Dimonning üstigǝ tehimu kɵp balayi’apǝtni toplaymǝn; Qünki Moabning ⱪaqⱪunliri ⱨǝm zeminida ⱪalƣanliriningmu üstigǝ bir xirni ǝwǝtimǝn.
