Esajas 15
1 Profeti imod Moab. I den Nat, da Ar-Moab blev forstyrret, gik det til Grunde; i den Nat, da Kir-Moab blev forstyrret, gik det til Grunde.
L’oracle touchant Moab. Car, dans la nuit où elle est dévastée, Ar de Moab est détruite, car, dans la nuit où elle est dévastée, Kir de Moab est détruite: …
2 Man gaar op til Afgudshuset og til Dibon, til Højene for at græde; paa Nebo og paa Medba hyler Moab, hvert Hoved der er skaldet, hvert Skæg er afskaaret.
Il est monté à Baïth et à Dibon, aux hauts lieux, pour pleurer; Moab hurle sur Nebo et sur Médeba; toutes les têtes sont chauves, toute barbe est coupée.
3 Paa Gaderne derudi ombinde de sig med Sæk, paa Tagene og paa Gaderne derudi hyle de alle sammen og flyde hen i Graad.
Dans ses rues, ils ont ceint le sac; sur ses toits et dans ses places tout gémit, se fondant en pleurs;
4 Og Hesbon og Eleale raabe, deres Røst høres indtil Jahaz; derfor skrige de bevæbnede i Moab, hvers Sjæl er modfalden.
et Hesbon pousse des cris, et Elhalé: leur voix est entendue jusqu’à Jahats. C’est pourquoi les gens armés de Moab crient, son âme tremble en lui.
5 Mit Hjerte raaber over Moab, hvis Flygtninge ty lige til Zoar, til Eglath-Selisia; thi man gaar op ad Lukits Opgang med Graad, og paa Vejen til Horonaim opløfter man et Fortvivlelsens Skrig.
Mon cœur pousse des cris au sujet de Moab; ses fugitifs [vont] jusqu’à Tsoar, [jusqu’à] Églath-Shelishija; car ils montent la montée de Lukhith en pleurant, et sur le chemin de Horonaïm ils élèvent un cri de ruine.
6 Thi Nimrims Vande blive til Ørk; thi Urterne ere hentørrede, Græsset er borte, der er intet grønt.
Car les eaux de Nimrim seront des désolations; car l’herbage est desséché, l’herbe verte a péri, la verdure n’est plus.
7 Derfor bære de Levningen af det, som de have forhvervet sig, og hvad de have henlagt, over Pilebækken.
C’est pourquoi, les biens qu’ils ont acquis, et leur réserve, ils les portent au ruisseau des saules.
8 Thi Skriget omspænder Moabs Landemærke, dets Hyl naar indtil Eglajm, og dets Hyl til Beer-Elim.
Car un cri environne la frontière de Moab: son hurlement [se fait entendre] jusqu’à Églaïm, et le hurlement jusqu’à Beër-Élim.
9 Thi Dimons Vande ere fulde af Blod, og jeg vil lade endnu mere komme over Dimon; jeg vil sende en Løve over de undkomne af Moab og over de overblevne i Landet.
Car les eaux de Dimon sont pleines de sang; car je ferai venir encore davantage sur Dimon: le lion sur les réchappés de Moab et sur ce qui reste du pays.
