Esajas 14
1 Thi Herren skal forbarme sig over Jakob og atter udvælge Israel og lade dem bosætte sig i deres Land; og den fremmede skal slutte sig til dem og holde sig til Jakobs Hus.
Ahin Pakaijin Jacob son le pah ho chunga hepina aneiding ahi. Israel mite chu a mite hidia a tumbeh a alhen doh thah kit ding ahi. Agam sunguva chengdia ahin lepui kit ding ahi. Chuleh mipi gamtin namtin akona hung diu, Israel mite toh hung kigom khom diu ahi.
2 Og Folkene skulle tage dem og føre dem til deres Hjem, og Israels Hus skal tage hine til Eje som Tjenere og Tjenestepiger i Herrens Land og holde dem fangne, som havde fanget dem selv, og regere over sine Undertrykkere.
Vannoi namtin in Pakai mite ahung kile nadiu va ana panpi soh keidiu, agam uva hung cheng hon Israel te jenle a pangdiu ahi. Israel manna’a anapang hon amaho leh amaho hung kiman tup untin, chuleh Israel in agal miteu chunga vai ahop dingu ahi.
3 Og det skal ske paa den Dag, naar Herren skaffer dig Rolighed efter din Møje og din Uro og efter den haarde Trældom, med hvilken man lod dig trælle:
Hiche kidangtah nikho le chun, Pakai jin amite lunghem naleh kichatna akon, soh hina leh aki hennao akon choldona apeh diu ahi.
4 Da skal du istemme denne Sang imod Kongen af Babel og sige: Hvorledes er Undertrykkeren hørt op! hvorledes er Trykket hørt op!
Babylon lengpa douna a thu nasei ding, “Mi thahatpa akisumang tai. Henge, na kiletsahna chu akichai tai.
5 Herren har sønderbrudt de ugudeliges Stav, Herskernes Spir,
Ajeh chu Pakai jin nagit louna hattah chu asuchip in, navaihom dihlou chu asukeh in ahi.
6 som slog Folkene i Grumhed med Slag uden Afladelse og regerede over Folkefærd i Vrede, med skaanselløs Forfølgelse.
Lunghang in mipi chu akhonna umlou vin na von, chuleh chi le nam ho lunghangin naman chah kheh in, khotona neilou tah in mite nabol genthei e.
7 Al Jorden hviler og er stille, de raabe med frydefuldt Skrig.
Ahin achainan, leiset akicholdon athip chetne. Tun la sa kit thei tante!
8 Cypresserne glæde sig ogsaa over dig, ja, Cedrene paa Libanon, og sige: Fra den Tid, du ligger, kommer ingen op at omhugge os.
Gammanga thingphung ho jengin jong-Cypress thingphung ho leh Lebanon a um Cedar thingphung ho-hiche kipana la hi asadoh uvin: “Nahung phuh lhuh a patnin, eiphuh lhudiu koima hung taponte!”
9 Dødsriget her neden til bæver for dig, for at møde dig, naar du kommer, det bringer Dødningerne til at rejse sig for din Skyld, alle Jordens mægtige, det lader alle Folkekongerne staa op fra deres Troner. (Sheol h7585)
“Thi umna munna” nahung lhun nin lung kicho thouna aumin ahi. Vannoi lamkai holeh leng len tah ho lhagao chun athinao sottah nungin nangma mu din ading doh sohkei juve. (Sheol h7585)
10 Alle svare de og sige til dig: Du er og bleven afmægtig som vi, du er bleven os lig!
Aw khat tah in ahung peng doh un, “Tun keiho hatlou bangin nang jong nahat jou tapoi!
11 Din Højhed med dine Psaltres Brusen er nedkastet til Dødsriget; Orme bredes under dig, og Maddiker bedække dig. (Sheol h7585)
Nahat naleh nathil bol theina toh kivuitha a nahitai, naleng inpi a selangdah gin atan tai. Lung hohi nangdinga ponpha hintin, chuleh lungmul hohi nadinga samul pon ahi.” (Sheol h7585)
12 Hvorledes er du falden ned fra Himmelen, du Morgenstjerne, du Morgenrødens Søn? hvorledes er du nedhugget til Jorden, du, som nedtraadte Folkefærd?
“Vanna kon a iti nahung lhah ham, O valpa ahsi, jingkah chapa! Vannoi a chitin namtin sumangpa, leiset chunga din nolhah in na umtai.
13 Og du sagde i dit Hjerte: Jeg vil stige op til Himmelen, ophøje min Trone over Guds Stjerner, og jeg vil sidde paa Forsamlingsbjerget, yderst imod Norden;
Ajeh chu nang le nang na kihou vin, vanna kaltou ving katin, Pathen ahsi ho chung vum'a ka laltouna ki dong kate. Chuleh mol le lhang apat sah lang gamkai gamla tah a avaipon pang inge nati
14 jeg vil fare op over de højeste Skyer, jeg vil være den Højeste lig!
Vanchung sang penna kakal touding, chungnung penpa toh kabah ding ahi nati.
Chusangin, thi umna munna nakipui lhan tin, leiset kotong thuhtah geija nakipui suh ding nahi. (Sheol h7585)
16 Hvo dig ser, skal stirre paa dig, de skulle betragte dig og sige: Mon denne være den Mand, som bragte Jorden til at bæve? som bragte Rigerne til at skælve?
Amitakip in naven tin, adoh diu ahi 'Hichepa hi hilouham leiset hotlinga leh vannoi lenggam jouse kithinga lha achu?
17 som gjorde Jorderige til en Ørk og nedbrød dets Stæder? som ikke løste sine bundne for at lade dem gaa hjem?
Amahi hilouham vannoi susea leh agam leiset moh sumang'a chu? Hiche lengpa hilou ham vannoi khopi len tah tah suchim a leh a songkul'a tangho hepina beija bol a chu?
18 Alle Folkenes Konger, de ligge alle med Ære, hver i sit Hus;
“namtin lengho loupi tah in ama ama kivui na khuh a alum uvin ahi,
19 men du, du er henslængt, uden Grav, som en vederstyggelig Kvist, bedækket med ihjelslagne, som ere gennemborede med Sværd, som fore ned i Stenhulens Dyb; du er som et nedtraadt Aadsel.
ahin nangma lhan akonna nahung kinodoh ding, pannabei thingbah nabah ding ahi. Mithi long kenga akilho khah banga japi lhan sunga na kileh lhantin, gal a kithat hotoh umkhom ding nahi. Kokhuh sunga nakum suh ding ahi.
20 Du skal ikke forenes med dem ved Begravelse; thi du har ødelagt dit Land, ihjelslaget dit Folk; de ondes Sæd skal ikke nævnes evindelig.
Ahiding dol’n vui jong kivuipon nate, ajeh chu chitin namtin nasumangin chuleh namite jong tamtah nathat in ahi. Hitobang migilou son le pah hon jana leh choisangna amulou hel diu ahitai.
21 Bereder hans Børn et Blodbad for deres Fædres Misgerning, at de ikke rejse sig, hverken til at arve Jorden eller til at fylde Jorderiges Kreds med Stæder.
Hiche mipa chate hohi thatdoh gamin! Apa u chonset jeh in thidoh uhen! Amaho kipat doh a vannoi leiset gal asat naova lolhing lou hel diu ahitai. Vannoi khopi len hon jong alo khum joulou hel diu ahitai.
22 Thi jeg vil staa op imod dem, siger den Herre Zebaoth, og udrydde Babels Navn og hans overblevne og Søn og Sønnesøn, siger Herren.
Hichehi vanmi janel Pakai chun aseije: “Keima tah Babylon dou nan kana kipat doh e! Achate le atu achate kasuh mang ding ahi, “tin Pakai jin aseijin ahi.
23 Og jeg vil gøre den til Bo for Pindsvin og til Vandsumpe og feje den bort med Ødelæggelsens Kost, siger den Herre Zebaoth.
“Keiman Babylon hi koima umlouna mun kaso a, sumbuchanglit umna mun kasoding ahi. Agam jong chu doplah ngen hiding ahi. Suhgam na muntheh'a agam katheh ngim hel ding ahi. Keima, janel Pakai jin kasei ahi.”
24 Den Herre Zebaoth har svoret og sagt: Sandelig, som jeg har tænkt, skal det ske, og som jeg har besluttet, skal det staa fast:
Thaneipen Pakai hiti hin akitep in ahi: “Kathil gon banga hungsoh doh ding ahi. Ka thulhuh banga hung um ding ahi.
25 At jeg skal sønderknuse Assur i mit Land og nedtræde ham paa mine Bjerge, saa at hans Aag skal tages fra dem, og hans Byrde vige fra deres Skuldre!
Assyria te Israel a aumteng u leh kasuh keh ding; ka mol le lhanga aum teng u leh kachot pha soh kei diu ahi. Ka mite chu amaho soh hita loudiu, anoi uva jong kun talou diu ahi.
26 Dette er det Raad, som er besluttet over den hele Jord, og dette er den Haand, som er udrakt over alle Folkefærd.
Vannoi leiset adin thilgon khat kaneijin, chitin namtin chunga thutanna umding ahi.
27 Thi den Herre Zebaoth har besluttet det, og hvo vil gøre det til intet? og hans Haand er udrakt, og hvo vil afvende den?
Van janel Pakai chun aphongdoh tai- koi ham athilgon khel theidinga? Akhut ajahteng koiham a sutang jou dinga?”
28 I det Aar, der Kong Akas døde, skete denne Profeti.
Hiche thuhil hi leng Ahaz thikum in kahenga ahungin:
29 Glæd dig ikke, du ganske Filisterland! at hans Stav, som slog dig, er sønderbrudt; thi af Slangens Rod skal udgaa en Basilisk, og dens Frugt skal blive en flyvende Drage.
Kipah thanom hih uvin, nangho Philistine te, naki jepnao mol lhon chu abongtai tin-gal eisatpao leng chu athitai. Ajehchu hiche gul a kona chu guhat tah nei gul hung pengdoh kitding, na sumang diu gul hang tah hung umding ahi.
30 Og de førstefødte af de ringe skulle finde Næring og de fattige ligge tryggelig; men jeg vil døde din Rod med Hunger, og man skal ihjelslaa de overblevne af dig.
Migenthei te keiman kavah ding; genthei vaichaho lungmonga kicholdo diu ahi. Ahin nangvang nelou chalouva katheh dohding chule amoh cheng jong kasuhmang ding ahi.
31 Hyl, Port! skrig, Stad! vær mistrøstig, du ganske Filisterland! thi der skal komme en Røg af Norden, og der er ingen Efternøler i hans Skarer.
Kotpi achun puldou in kap in! Khopi sunga chun lhasetah in kap in! Kichatah in umun, nangho Philistines te! Thanei tah galsat ho sahlang meikhu banga hung kitol diu ahi. Sepai ho khat cheh ahi galsat lungvil a phut ngen ahiuve.
32 Og hvad skal man svare Folkets Bud? — At Herren har grundfæstet Zion, og at de elendige af hans Folk skulle have Tilflugt i den.
Philistine palai ho ipi iseipeh diu ham? Seipeh un, “Pakai in Jerusalem asa doh tai bol gimma umten abang pang dungu kichol do na a ahinnei dingu ahi.
