< Esajas 14 >
1 Thi Herren skal forbarme sig over Jakob og atter udvælge Israel og lade dem bosætte sig i deres Land; og den fremmede skal slutte sig til dem og holde sig til Jakobs Hus.
BOEIPA loh Jakob te a haidam vetih Israel te koep a coelh ni. Amih te amah khohmuen ah a khueh vetih yinlai loh amih taengah naep ni. Te vaengah yinlai khaw Jakob imkhui la thawth uh ni.
2 Og Folkene skulle tage dem og føre dem til deres Hjem, og Israels Hus skal tage hine til Eje som Tjenere og Tjenestepiger i Herrens Land og holde dem fangne, som havde fanget dem selv, og regere over sine Undertrykkere.
Amih te pilnam loh a khuen vetih amah hmuen la a thak ni. BOEIPA kah khohmuen ah amih te Israel imkhui kah salnu neh salpa la a pang uh ni. Te vaengah amih kah a sol te a hlang sol a khueh uh vetih amih aka tueihno rhoek te a taemrhai uh ni.
3 Og det skal ske paa den Dag, naar Herren skaffer dig Rolighed efter din Møje og din Uro og efter den haarde Trældom, med hvilken man lod dig trælle:
Na tloh khui lamloh, nang kah khoponah khui lamloh, nang taengah manghkhak la aka thohtat sak thohtatnah lamloh nang duem sak ham BOEIPA kah khohnin ha pawk ni.
4 Da skal du istemme denne Sang imod Kongen af Babel og sige: Hvorledes er Undertrykkeren hørt op! hvorledes er Trykket hørt op!
Te vaengah Babylon manghai taengah thuidoeknah he na khuen vetih, “Tueihno te metlam a paa tih thisanah a kangkuen mai.
5 Herren har sønderbrudt de ugudeliges Stav, Herskernes Spir,
BOEIPA loh halang kah conghol neh boei kah mancai khaw a khaem pah coeng.
6 som slog Folkene i Grumhed med Slag uden Afladelse og regerede over Folkefærd i Vrede, med skaanselløs Forfølgelse.
Hmasoe kah a thinpom neh pilnam a ngawn. Koeknah pawt khaw, thintoek neh a namtom taemrhai tih, phaepnah te tuem pawh.
7 Al Jorden hviler og er stille, de raabe med frydefuldt Skrig.
Duem aka mong diklai pum khaw tamlung neh rhong uh coeng.
8 Cypresserne glæde sig ogsaa over dig, ja, Cedrene paa Libanon, og sige: Fra den Tid, du ligger, kommer ingen op at omhugge os.
Hmaical loh nang te n'kokhah thil tih na yalh vaeng lamkah long ni Lebanon lamphai loh, “Mamih aka vung te pongpa voel pawh,” a ti coeng.
9 Dødsriget her neden til bæver for dig, for at møde dig, naar du kommer, det bringer Dødningerne til at rejse sig for din Skyld, alle Jordens mægtige, det lader alle Folkekongerne staa op fra deres Troner. (Sheol )
Saelkhui te nang doe hamla ha pawk vaengah nang ham te a laedil ah tlai coeng. Diklai kikong boeih kah sairhai te nang hamla a haeng coeng tih namtom manghai boeih te a ngolkhoel lamloh a thoh sak. (Sheol )
10 Alle svare de og sige til dig: Du er og bleven afmægtig som vi, du er bleven os lig!
Amih te boeih a doo uh vetih nang taengah, “Namah khaw kaimih bangla na nue coeng tih kaimih bang boeiloeih la na om coeng.
11 Din Højhed med dine Psaltres Brusen er nedkastet til Dødsriget; Orme bredes under dig, og Maddiker bedække dig. (Sheol )
Na hoemdamnah na thangpa ol te, Saelkhui la a suntlak sak coeng. Namah hmui ah arhit phaih uh tih na dakda talam la poeh coeng,” na ti uh bitni. (Sheol )
12 Hvorledes er du falden ned fra Himmelen, du Morgenstjerne, du Morgenrødens Søn? hvorledes er du nedhugget til Jorden, du, som nedtraadte Folkefærd?
Yaoe thuipa khaw vaan lamloh na cungku mai tih khothaih capa khaw diklai la m'vung tih namtom taengah aka rhaa uh mai.
13 Og du sagde i dit Hjerte: Jeg vil stige op til Himmelen, ophøje min Trone over Guds Stjerner, og jeg vil sidde paa Forsamlingsbjerget, yderst imod Norden;
Nang khaw na thinko ah,” Vaan la ka luei hang vetih Pathen kah aisi soah ka ngolkhoel ka pomsang saeh lamtah tlangpuei tlanghlaep kah tingtunnah tlang ah ka ngol eh.
14 jeg vil fare op over de højeste Skyer, jeg vil være den Højeste lig!
Hmuensang khomai dongah ka cet vetih Khohni te ka puet eh?,” na ti.
15 Men til Dødsriget skal du nedfare, til Hulens nederste Steder! (Sheol )
Tedae tangrhom laedil kah saelkhui la na suntla coeng. (Sheol )
16 Hvo dig ser, skal stirre paa dig, de skulle betragte dig og sige: Mon denne være den Mand, som bragte Jorden til at bæve? som bragte Rigerne til at skælve?
Nang aka hmu rhoek loh namah te m'hmaitang uh. Nang kawng te, “Diklai aka tlai sak tih ram aka hinghuen hlang te a?
17 som gjorde Jorderige til en Ørk og nedbrød dets Stæder? som ikke løste sine bundne for at lade dem gaa hjem?
Lunglai te khosoek la aka khueh tih khopuei khaw a koengloeng. A thongtla te im la hlah pawh,” tila m'hmat uh.
18 Alle Folkenes Konger, de ligge alle med Ære, hver i sit Hus;
Namtom manghai boeih khaw a thangpomnah neh a im ah a pum la rhip yalh uh.
19 men du, du er henslængt, uden Grav, som en vederstyggelig Kvist, bedækket med ihjelslagne, som ere gennemborede med Sværd, som fore ned i Stenhulens Dyb; du er som et nedtraadt Aadsel.
Tedae nang te thingpae bangla na phuel lamloh m'voeih. cunghang neh a thun tih a ngawn kah pueinak bangla n'tuei coeng. Lungto tangrhom khuila aka suntla rhok bangla n'suntlae coeng.
20 Du skal ikke forenes med dem ved Begravelse; thi du har ødelagt dit Land, ihjelslaget dit Folk; de ondes Sæd skal ikke nævnes evindelig.
Na khohmuen kah na pilnam te na phae tih na ngawn coeng dongah phuel ah khaw amih te pitpom sak mahpawh. Thaehuet rhoek kah tiingan tah kumhal duela thoel boel saeh.
21 Bereder hans Børn et Blodbad for deres Fædres Misgerning, at de ikke rejse sig, hverken til at arve Jorden eller til at fylde Jorderiges Kreds med Stæder.
Amih te thoo mahpawt nim, a napa rhoek kathaesainah kongah a ca rhoek ham saicaeh hmuen te soepsoei pauh. Te daengah ni khohmuen te a pang uh vetih khopuei kah lunglai hman ah a baetawt uh eh.
22 Thi jeg vil staa op imod dem, siger den Herre Zebaoth, og udrydde Babels Navn og hans overblevne og Søn og Sønnesøn, siger Herren.
Amih voelah caempuei BOEIPA kah olphong te ka thoh puei vetih Babylon ming neh a ca aka sueng te khaw, a cadil khaw ka saii ni. BOEIPA olphong coeng ni he.
23 Og jeg vil gøre den til Bo for Pindsvin og til Vandsumpe og feje den bort med Ødelæggelsens Kost, siger den Herre Zebaoth.
Khopuei te kharhoeng hut neh tuibap tui la ka khueh ni. Lungtang neh ka nawt vetih ka mitmoeng sak ni. Caempuei BOEIPA kah olphong coeng ni he.
24 Den Herre Zebaoth har svoret og sagt: Sandelig, som jeg har tænkt, skal det ske, og som jeg har besluttet, skal det staa fast:
Caempuei BOEIPA loh a toemngam tih, “Ka cai bangla om tangloeng tih ka uen bangla a thoh tangkhuet moenih a? a ti.
25 At jeg skal sønderknuse Assur i mit Land og nedtræde ham paa mine Bjerge, saa at hans Aag skal tages fra dem, og hans Byrde vige fra deres Skuldre!
Ka khohmuen kah Assyria khaem hamla ka tlang dongah ka suntlae ni. Te vaengah amih lamkah a hnamkun te a dul vetih a laengpang dong lamkah a hnorhih a hal ni.
26 Dette er det Raad, som er besluttet over den hele Jord, og dette er den Haand, som er udrakt over alle Folkefærd.
Hekah cilsuep he diklai pum ham ni a poek tih kut he khaw namtom rhoek boeih a thueng thil coeng.
27 Thi den Herre Zebaoth har besluttet det, og hvo vil gøre det til intet? og hans Haand er udrakt, og hvo vil afvende den?
caempuei BOEIPA loh a uen coeng dongah u long a phae voel. A kut te a thueng coeng dongah u long a yueh thai voel.
28 I det Aar, der Kong Akas døde, skete denne Profeti.
Manghai Ahaz a dueknah kum ah hekah olrhuh he ha pawk.
29 Glæd dig ikke, du ganske Filisterland! at hans Stav, som slog dig, er sønderbrudt; thi af Slangens Rod skal udgaa en Basilisk, og dens Frugt skal blive en flyvende Drage.
Nang aka ngawn mancai a tlawt te Philistia nang loh boeih kokhahnah boeh. Rhul a yung te rhulthae la thoeng vetih a thaih te aka ding minyuk la poeh ni.
30 Og de førstefødte af de ringe skulle finde Næring og de fattige ligge tryggelig; men jeg vil døde din Rod med Hunger, og man skal ihjelslaa de overblevne af dig.
Tattloel rhoek kah caming rhoek te luem uh vetih khodaeng rhoek khaw ngaikhuek la kol uh ni. Tedae na yung te khokha neh ka duek sak vetih na meet te a ngawn ni.
31 Hyl, Port! skrig, Stad! vær mistrøstig, du ganske Filisterland! thi der skal komme en Røg af Norden, og der er ingen Efternøler i hans Skarer.
Vongka nang rhung laeh. Khopuei nang pang laeh. Tlangpuei lamkah hmaikhu ha thoeng tih a caempa khuiah a pangoe pawt dongah Philistia nang tah boeih paci coeng.
32 Og hvad skal man svare Folkets Bud? — At Herren har grundfæstet Zion, og at de elendige af hans Folk skulle have Tilflugt i den.
BOEIPA loh Zion a suen tih a khuiah a pilnam mangdaeng a ying ham te namtom puencawn loh metlam a doo eh.