Esajas 14
1 Thi Herren skal forbarme sig over Jakob og atter udvælge Israel og lade dem bosætte sig i deres Land; og den fremmede skal slutte sig til dem og holde sig til Jakobs Hus.
Angraeng loe Jakob to tahmen moe, Israel to qoih let pongah, angmacae prae thungah omsak let tih; angvin ah kaom kaminawk loe nihcae hoi angbomh o ueloe, Jakob imthung takoh hoi ampui ah om o tih.
2 Og Folkene skulle tage dem og føre dem til deres Hjem, og Israels Hus skal tage hine til Eje som Tjenere og Tjenestepiger i Herrens Land og holde dem fangne, som havde fanget dem selv, og regere over sine Undertrykkere.
Prae kalah kaminawk mah nihcae to angmacae prae ah thak o tih; Israel kaminawk mah prae kalah kaminawk to Angraeng prae thungah suem ueloe, misong nongpa hoi misong nongpata ah tawn o tih; naeh tangcae kaminawk doeh naeh o let ueloe, nihcae pacaekthlaek kaminawk to uk o tih.
3 Og det skal ske paa den Dag, naar Herren skaffer dig Rolighed efter din Møje og din Uro og efter den haarde Trældom, med hvilken man lod dig trælle:
To na niah loe Angraeng mah palungsethaih, zithaih, minawk toksak hanah misong ah patohhaih hoiah nang to loisak tih.
4 Da skal du istemme denne Sang imod Kongen af Babel og sige: Hvorledes er Undertrykkeren hørt op! hvorledes er Trykket hørt op!
Babylon siangpahrang to pahnui thuih hanah, palungha kaminawk mah thuih ih lok baktih toengah, Kawbangmaw pacaekthlaekkung loe thazok sut moe, sui hoiah sak ih vangpui loe amro ving halat! tiah thui o tih boeh.
5 Herren har sønderbrudt de ugudeliges Stav, Herskernes Spir,
Palungphuihaih hoiah apet ai ah minawk bop kami, palungphuihaih hoiah prae uk kami, apet ai ah minawk pacaekthlaek, kasae kaminawk ih thingboeng to Angraeng mah khaeh pae moe, ukkungnawk ih cunghet doeh adaem pae boeh.
6 som slog Folkene i Grumhed med Slag uden Afladelse og regerede over Folkefærd i Vrede, med skaanselløs Forfølgelse.
7 Al Jorden hviler og er stille, de raabe med frydefuldt Skrig.
Long boih anghngai o duem boeh moe, amding rue boeh; to pongah nihcae mah laa to sak o.
8 Cypresserne glæde sig ogsaa over dig, ja, Cedrene paa Libanon, og sige: Fra den Tid, du ligger, kommer ingen op at omhugge os.
Ue, hmaica thing hoi Lebanon ih sidar thingnawk doeh anghoe o, Nang loe amtimh boeh pongah, kaicae pakhrukung mi doeh angzo mak ai boeh, tiah a thuih o.
9 Dødsriget her neden til bæver for dig, for at møde dig, naar du kommer, det bringer Dødningerne til at rejse sig for din Skyld, alle Jordens mægtige, det lader alle Folkekongerne staa op fra deres Troner. (Sheol h7585)
Long thung ih Hell loe nang angzoh naah dawt hanah anghuenh boeh; nang dawt hanah kadueh kaminawk hoi long angraengnawk to pahruek boih boeh; prae boih ih siangpahrangnawk doeh angraeng tangkhang nui hoiah angthawksak boeh. (Sheol h7585)
10 Alle svare de og sige til dig: Du er og bleven afmægtig som vi, du er bleven os lig!
Nihcae boih mah nang khaeah, Nang doeh kaicae baktih maw tha na zok toengh? Kaicae baktiah maw na oh toeng boeh? tiah naa o tih.
11 Din Højhed med dine Psaltres Brusen er nedkastet til Dødsriget; Orme bredes under dig, og Maddiker bedække dig. (Sheol h7585)
Na lensawkhaih hoi na kruek ih katoengnawk loe taprong thungah laemh o tathuk boih boeh; langkawknawk loe nang tlim ah pung o moe, sadong mah nang to khuk khoep boeh. (Sheol h7585)
12 Hvorledes er du falden ned fra Himmelen, du Morgenstjerne, du Morgenrødens Søn? hvorledes er du nedhugget til Jorden, du, som nedtraadte Folkefærd?
Aw Lucifer, akhawnbang capa, kawbangmaw van hoiah na krak tathuk ving! Prae kaminawk thazoksakkung, kawbangmaw long ah na khrak tathuk ving loe!
13 Og du sagde i dit Hjerte: Jeg vil stige op til Himmelen, ophøje min Trone over Guds Stjerner, og jeg vil sidde paa Forsamlingsbjerget, yderst imod Norden;
Na palung thungah loe van ah ka dawh tahang moe, Sithaw ih cakaehnawk nuiah kang raenghaih tangkhang to ka pahung han; aluek bang ih ahmuen, kaminawk anghnuthaih mae nuiah doeh kang hnut han;
14 jeg vil fare op over de højeste Skyer, jeg vil være den Højeste lig!
kasang tamai ranui ah ka dawh tahang moe, ranui koekah ka oh han, tiah na thuih na ai maw!
Toe nang loe tangqom kathuk taeng ih hell ah pakhrak tathuk boeh. (Sheol h7585)
16 Hvo dig ser, skal stirre paa dig, de skulle betragte dig og sige: Mon denne være den Mand, som bragte Jorden til at bæve? som bragte Rigerne til at skælve?
Nang khen kaminawk mah nang to ang danh o moe, dawnrai o; hae loe long anghuensak kami, siangpahrang ukhaihnawk tasoehsak kami na ai maw,
17 som gjorde Jorderige til en Ørk og nedbrød dets Stæder? som ikke løste sine bundne for at lade dem gaa hjem?
anih loe long to praezaek ah angcoengsak kami, vangpuinawk amrosak kami hoi thongkrah kaminawk prawt han koeh ai kami na ai maw? tiah thuih o.
18 Alle Folkenes Konger, de ligge alle med Ære, hver i sit Hus;
Prae kaminawk ih siangpahrangnawk loe angmacae ih im ah lensawkhaih hoiah angsong o boih.
19 men du, du er henslængt, uden Grav, som en vederstyggelig Kvist, bedækket med ihjelslagne, som ere gennemborede med Sværd, som fore ned i Stenhulens Dyb; du er som et nedtraadt Aadsel.
Toe nang loe panuet thok thing tanghang baktiah, nangmah ih taprong hoiah vah ving boeh; nang loe hum ih kaminawk, sumsen hoi thun ih kaminawk, tangqom thung ih thlungnawk salakah caeh tathuk kaminawk ih kahni baktiah na oh moe, khok hoi atit ih kami qok baktiah ni na oh boeh.
20 Du skal ikke forenes med dem ved Begravelse; thi du har ødelagt dit Land, ihjelslaget dit Folk; de ondes Sæd skal ikke nævnes evindelig.
Prae to na phraek moe, kaminawk to na hum pongah, nang loe minawk hoi nawnto aphum o mak ai; kasae sah kami ih caanawk loe natuek naah doeh ahmin panoek lethaih om mak ai boeh.
21 Bereder hans Børn et Blodbad for deres Fædres Misgerning, at de ikke rejse sig, hverken til at arve Jorden eller til at fylde Jorderiges Kreds med Stæder.
Ampanawk mah sakpazae o pongah a caanawk hum hanah ahmuen to sah o coek ah; to tih ai nahaeloe nihcae loe prae qawk toep hanah angthawk o let ueloe, long hae nihcae mah sak o ih vangpuinawk hoiah koi moeng tih.
22 Thi jeg vil staa op imod dem, siger den Herre Zebaoth, og udrydde Babels Navn og hans overblevne og Søn og Sønnesøn, siger Herren.
Nihcae tuk hanah kang thawk han, tiah misatuh kaminawk ih Angraeng Sithaw mah thuih; anih ih ahmin, kanghmat kami ih capa hoi a capa patoengnawk to Babylon hoiah ka vah boih han, tiah Angraeng mah thuih.
23 Og jeg vil gøre den til Bo for Pindsvin og til Vandsumpe og feje den bort med Ødelæggelsens Kost, siger den Herre Zebaoth.
To ahmuen to ciphii ohhaih ahmuen ah ka sak moe, tui angbuemhaih ahmuen ah ka sak han; anih to amrohaih imphok hoiah ka pahuih han, tiah misatuh kaminawk ih Angraeng mah thuih.
24 Den Herre Zebaoth har svoret og sagt: Sandelig, som jeg har tænkt, skal det ske, og som jeg har besluttet, skal det staa fast:
Angraeng Sithaw mah lokkamhaih to ka sak moe, Sak han ka poek ih hmuen baktiah angcoeng tangtang tih, sak ka timhaih baktih toengah, angdoe tangtang tih, tiah thuih.
25 At jeg skal sønderknuse Assur i mit Land og nedtræde ham paa mine Bjerge, saa at hans Aag skal tages fra dem, og hans Byrde vige fra deres Skuldre!
Assyria to ka prae thung hoiah kam rosak moe, kai ih maenawk nuiah anih to khok hoiah ka tit han; kaimah ih kaminawk khae ih anih hmuen phawhhaih hnam to ka khring pae moe, anih ih kazit hmuen to kaimah kaminawk ih palaeng hoiah ka tahoengh pae han, tiah a thuih.
26 Dette er det Raad, som er besluttet over den hele Jord, og dette er den Haand, som er udrakt over alle Folkefærd.
Long pum hanah thuih ih sak atimhaih lok loe hae tiah oh; prae kaminawk boih nuiah ban to ka payangh.
27 Thi den Herre Zebaoth har besluttet det, og hvo vil gøre det til intet? og hans Haand er udrakt, og hvo vil afvende den?
Angraeng mah sak han atim boeh loe, mi mah maw phrae thai tih? A ban to payangh boeh loe, mi mah maw azuk pae let thai tih?
28 I det Aar, der Kong Akas døde, skete denne Profeti.
Ahaz siangpahrang duek naah hae lok hae angzoh;
29 Glæd dig ikke, du ganske Filisterland! at hans Stav, som slog dig, er sønderbrudt; thi af Slangens Rod skal udgaa en Basilisk, og dens Frugt skal blive en flyvende Drage.
nangcae Philistin kaminawk, nangcae bohhaih cung to angkhaeh boeh pongah, anghoe o hmah; pahui tabu thung hoiah pahui kasae to khaek tih, anih ih caa loe kazawk thaih hmai kangqong pahui ah om tih.
30 Og de førstefødte af de ringe skulle finde Næring og de fattige ligge tryggelig; men jeg vil døde din Rod med Hunger, og man skal ihjelslaa de overblevne af dig.
Kamtang koek kaminawk mah caaknaek to hnu o tih; kavawt kaminawk doeh misa monghaih hoiah angsong o tih; toe nang ih tangzuun loe khokhahaih hoiah ka dueksak han; nang ih kanghmat kaminawk to pahui sae mah paduek tih.
31 Hyl, Port! skrig, Stad! vær mistrøstig, du ganske Filisterland! thi der skal komme en Røg af Norden, og der er ingen Efternøler i hans Skarer.
Aw khongkha, hang ah! Aw vangpui, qah ah! Nangcae, Philistin kaminawk boih, tui ah amzawt oh! Aluek bang hoiah tamai to amzam moe, angmah ih atue phak naah angmabueng amkhraeng kami mi doeh om mak ai.
32 Og hvad skal man svare Folkets Bud? — At Herren har grundfæstet Zion, og at de elendige af hans Folk skulle have Tilflugt i den.
Prae laicaehnawk to kawbangmaw lok na pathim pae han? Angraeng mah Zion to ohsak pongah, angmah ih amtang kaminawk loe to vangpui thungah abuep o tih, tiah ka thuih pae o han.
