< Esajas 13 >

1 En Profeti imod Babel, som Esajas, Amoz's Søn, saa.
Nibekoe’ Iesaià ana’ i Amotse i Bavele amy nioni’ey.
2 Oprejser Banner paa et nøgent Bjerg, opløfter Røsten til dem, vinker med Haanden, at de gaa ind ad Fyrsternes Døre.
Ampitroaro viloñe am-bohits’abo ey, ipoñafo feo, mañelahelà fitañe, himoaha’ iareo an-dalam-bein-droandriañe ao.
3 Jeg har givet Befaling til dem, jeg har helliget og kaldet til min Vredes Tjeneste, mine vældige, mine stoltelig jublende.
Fa liniliko o neferakoo naho kinoiko o manjofakoo, o mahimbañe naho ­rototseo ty amy habosehakoy.
4 Der høres en Tummel paa Bjergene som af et stort Folk, et Bulder af samlede Hedningeriger; den Herre Zebaoth mønstrer Krigshær.
Inay ty rehoreho am-bohitse eñe, hoe ondaty mitozantozañe! Inao ty fikoraha’ ty fitontona’ o fifehea’ o kilakila ‘ndatio! Tehafe’ Iehovà’ i Màroy o valobohòkeo hihotakotake.
5 De komme fra et langt fraliggende Land, fra Himmelens Ende, Herren og hans Vredes Vaaben til at ødelægge den hele Jord.
Boak’ an-tsietoitane añe iereo, boak’ am-pigadoña’ i likerañey añe, —Iehovà, naho o fialiam-pifombo’eo— handrotsake i tane iabiy.
6 Hyler, thi Herrens Dag er nær, den skal komme som en Ødelæggelse fra den Almægtige.
Mangololoiha; fa antitotse ty andro’ Iehovà; toe fandrotsahañe boak’ amy El-Sadai ty hivotraha’e;
7 Derfor skulle alle Hænder slappes og hvert Menneskehjerte blive modfaldent.
Hene higebañe amy zao o fitañeo, vaho songa hitranake ty arofo’ ondaty.
8 Og de skulle forfærdes, Veer og Smerter skulle betage dem, de skulle vride sig som den, der føder, de skulle forfærdede se, den ene paa den anden, deres Ansigter skulle blusse som Lue.
Hangebahebake iereo; hamihiñe iareo ty hativontivoñe naho ty fisintosintoñe; le hanahake ty fitsongoan-ampela ty fanaintaiña’ iareo; ho veren-draha hifampitorìtotse; ho tarehe mibelabela-afo ty lahara’ iareo.
9 Se, Herrens Dag kommer grum og fuld af Harme og brændende Vrede for at gøre Jorden til en Ørk og udslette dens Synder derfra.
Inao, antitotse ty andro’ Iehovà, hasarerahañe, filoroloro naho fifombo miforoforo, hampangotomomoke i taney, vaho hamongotse o lo-tsereke ama’eo.
10 Thi Stjernerne paa Himmelen og deres Stjernebilleder skulle ikke lade deres Lys skinne, Solen skal formørkes, naar den gaar op, og Maanen skal ikke lade sit Lys skinne.
Le tsy hañomey ty hazavà’e o vasian-dikerañeo naho o fitoboroña’eo, ho maieñe i àndroy te manjirike, vaho tsy hampaviahe’ i volañey ty hazavà’e.
11 Og jeg vil hjemsøge Jorderige for det onde og de ugudelige for deres Misgerning; og jeg vil bringe de hovmodiges Stolthed til at høre op og bøje Voldsmænds Overmod.
Ho liloveko ty tane toy ty amo hakeo’ iareoo, o tsy vokatseo ty amo tahi’ iareoo, le haziko ty firengevoha’ o mpiebotsebotseo, vaho hazevoko ambane ty fireñeta’ o mpamorekekeo.
12 Jeg vil gøre Folk sjældnere end Guld og Mennesker sjældnere end Guld fra Ofir.
Hanoeko loho sarotse ta ty volamena hiringiri’e t’indaty; le ambone’ ty vongam-bola­mena’ i Ofirey ondatio.
13 Derfor vil jeg ryste Himmelen, og Jorden skal skælvende vige fra sit Sted, i den Herre Zebaoths Fortørnelse og paa hans brændende Vredes Dag.
Aa le hampiezeñezeñeko o likerañeo, naho hahifikifike tsy ho amy toe’ey ty tane toy, ty ami’ty fifombo’ Iehovà’ i Màroy, amy andron-kaviñera’e miloroloroy.
14 Og det skal gaa som med en jaget Raa og som med Faar, hvilke ingen samler: De skulle vende sig hver til sit Folk og fly hver til sit Land.
Ho tondroke amy zay t’ie hanahake ty farasy rinoake naho ty añondry tsy amam-pamory sindre milay mb’an-tane’e mb’eo, songa himpoly mb’am’ondati’eo.
15 Hver den, som bliver naaet, skal gennemstikkes, og hver den, som gribes, skal falde ved Sværdet.
Ho tomboheñe iaby ze zoeñe, vaho hene hampikorovohem-pibara ze tsinepake.
16 Og deres spæde Børn skulle knuses for deres Øjne, deres Huse plyndres og deres Hustruer skændes.
Ho demodemoheñe añatrefam- pihaino’iareo o anak’ajaja’ iareoo; ho kopaheñe ty anjomba’ iareo, vaho ho vahorañe ty rakemba’ iareo.
17 Se, imod dem vil jeg opvække Mederne, dem, som ikke agte Sølv, ej heller have Lyst til Guld;
Eka, ho troboheko am’ iareo o nte-Madaio, o tsy mañaom-bolafotio; ndra volamena tsy ifalea’e.
18 men deres Buer skulle sønderknuse Drenge, og de skulle ikke forbarme sig over Livs Frugt, deres Øje skal ikke skaane Børnene.
Ho trofatrofahem-pale o ajalahio; tsy ho ferenaiña’ iareo ty vokan-koviñe; tsy ho tretrezem-­pihaino’e o ajajao.
19 Og Babel, Rigernes Krone, Kaldæernes herlige Prydelse, skal blive, som da Gud omkastede Sodoma og Gomorra.
I Bavele amy zao, i volonahe’ o fifeheañeoy, i fisengea’ o nte-Kasdio fanjakay: le hanahake ty fandrotsahan’Añahare i Sedome naho i Amorà.
20 Den skal i Evighed ikke rejse sig, og den skal ikke bebos fra Slægt til Slægt, og ingen Araber skal opslaa Telt der, ej heller Hyrder lade Kvæg ligge der.
Le lia’e tsy ho amam-pimoneñe, vaho tsy hañialo ao o tariratse mifandimbeo; tsy hañoren-kivoho eo t’i nte-Arabe, tsy hamahetse goloboñe ao o mpiarakeo.
21 Men Ørkens Vildt skal ligge der, og deres Huse skulle være fulde af hylende Dyr, og Strudser skulle bo der og Skovtrolde springe der.
Toe ho fandrea’ o fanalokeo; ho àtseke ty ontsoñontsoñe o anjomba’ iareoo, himoneñe ao o voron-tsatrañeo, vaho hitsinjake ao o lolo miogogoo.
22 Og Ulve skulle tude imod hverandre i de forladte Huse og Drager i de lystige Paladser; og det er nær for Haanden, at dens Tid kommer, og dens Dage skulle ikke forhales.
Hañaolo añ’anjomba-hara’ iareo ao o maràmboloo naho o amboa sirasirao an-toe’ iareo fanjakao; fa antitotse ty amotoañañe aze, vaho tsy haesoñe o andro’eo.

< Esajas 13 >