Esajas 13
1 En Profeti imod Babel, som Esajas, Amoz's Søn, saa.
Babylon kawng pongah Amoz capa Isaiah mah hnuk ih hmuen loe,
2 Oprejser Banner paa et nøgent Bjerg, opløfter Røsten til dem, vinker med Haanden, at de gaa ind ad Fyrsternes Døre.
maesang nuiah kahni to payang ah loe, nihcae to hang thui ah; angraengnawk ih khongkha thungah akun o thai hanah, ban hoiah kawk oh.
3 Jeg har givet Befaling til dem, jeg har helliget og kaldet til min Vredes Tjeneste, mine vældige, mine stoltelig jublende.
Ka ciimsak ih kaminawk to ka kawk moe, palung ka phuihaih akoepsak hanah, ka lensawkhaih ah anghoe kami, thacak misatuh kaminawk doeh ka kawk boeh.
4 Der høres en Tummel paa Bjergene som af et stort Folk, et Bulder af samlede Hedningeriger; den Herre Zebaoth mønstrer Krigshær.
Maenawk nui ih lok loe kanoih parai kaminawk oh lok baktiah oh! Prae kaminawk nawnto amkhuenghaih lok to oh! Angraeng Sithaw loe misatuk hanah misatuh kaminawk to pakhueng boeh.
5 De komme fra et langt fraliggende Land, fra Himmelens Ende, Herren og hans Vredes Vaaben til at ødelægge den hele Jord.
Angraeng hoi anih palungphuihaih maiphawnawk loe prae to phraek boih hanah, kangthla parai prae, van boenghaih hoiah angzoh o.
6 Hyler, thi Herrens Dag er nær, den skal komme som en Ødelæggelse fra den Almægtige.
Angraeng ih ani loe zoi boeh pongah, qah oh; to ani loe Thacak Angraeng khae hoi kangzo amrohaih baktiah om tih.
7 Derfor skulle alle Hænder slappes og hvert Menneskehjerte blive modfaldent.
Hae tiah oh pongah kami ih bannawk loe thazok o boih tih, kami ih palungthinnawk doeh tui ah amkaw boih tih.
8 Og de skulle forfærdes, Veer og Smerter skulle betage dem, de skulle vride sig som den, der føder, de skulle forfærdede se, den ene paa den anden, deres Ansigter skulle blusse som Lue.
Zithaih mah nihcae to ayaw khoep ueloe, nathaih hoi palungsethaih to tong o tih; nongpata caa oh tom nathuem ih kana baktiah kana panoek o tih; nihcae loe maeto hoi maeto dawnraihaih hoiah angkhen o tih, nihcae ih mikhmai loe hmai kamngaeh baktiah om tih.
9 Se, Herrens Dag kommer grum og fuld af Harme og brændende Vrede for at gøre Jorden til en Ørk og udslette dens Synder derfra.
Khenah, Angraeng ih ani loe angzo tih boeh, to ani loe ni kasae, kanung parai palungphuihaih niah om tih; athung ih kaminawk to anih mah paduek tih.
10 Thi Stjernerne paa Himmelen og deres Stjernebilleder skulle ikke lade deres Lys skinne, Solen skal formørkes, naar den gaar op, og Maanen skal ikke lade sit Lys skinne.
Van ih cakaehnawk hoi a taengah kaom hmuennawk doeh aang o mak ai boeh; tacawt tahang ni loe ving ueloe, khrah doeh aang mak ai boeh.
11 Og jeg vil hjemsøge Jorderige for det onde og de ugudelige for deres Misgerning; og jeg vil bringe de hovmodiges Stolthed til at høre op og bøje Voldsmænds Overmod.
Sethaih pongah long hae ka thuitaek moe, angmacae sakpazaehaih pongah kasae kaminawk to ka thuitaek han; poeksang kaminawk amoekhaih to ka boengsak moe, hmawsaeng kaminawk ih amoekhaih doeh atlim ah ka pakhrak pae tathuk han.
12 Jeg vil gøre Folk sjældnere end Guld og Mennesker sjældnere end Guld fra Ofir.
Kami to kaciim suitui pongah atho om kue ah ka sak moe, sui hoiah sak ih Ophir pongah doeh atho ka ohsak kue han.
13 Derfor vil jeg ryste Himmelen, og Jorden skal skælvende vige fra sit Sted, i den Herre Zebaoths Fortørnelse og paa hans brændende Vredes Dag.
Misatuh kaminawk ih Angraeng palungphuihaih ni, kanung parai anih palungphuihaih niah, van to ka huenh han, long loe a ohhaih ahmuen hoiah angthui ving tih.
14 Og det skal gaa som med en jaget Raa og som med Faar, hvilke ingen samler: De skulle vende sig hver til sit Folk og fly hver til sit Land.
Prae kaminawk loe patom ih sakhi baktih, toepkung om ai tuu baktiah, kami boih angmah ih kaminawk khaeah amlaem o ueloe, angmacae ohhaih prae ah cawn o tih.
15 Hver den, som bliver naaet, skal gennemstikkes, og hver den, som gribes, skal falde ved Sværdet.
Hnuk ih kaminawk to tayae hoi thun o ueloe, naeh ih kaminawk boih doeh sumsen hoiah hum o tih.
16 Og deres spæde Børn skulle knuses for deres Øjne, deres Huse plyndres og deres Hustruer skændes.
A caanawk loe angmacae mikhnuk ah long to va o haih ueloe, imnawk to phrae pae o tih, a zunawk doeh muk pae o tih.
17 Se, imod dem vil jeg opvække Mederne, dem, som ikke agte Sølv, ej heller have Lyst til Guld;
Khenah, tangka to tiah doeh kapoek ai, sui doeh dawncang ai, Median kaminawk to nihcae tuk hanah misa kang thawksak han.
18 men deres Buer skulle sønderknuse Drenge, og de skulle ikke forbarme sig over Livs Frugt, deres Øje skal ikke skaane Børnene.
Nihcae mah thendoengnawk to kalii hoiah kaat o tih; tapen kangtha nawktanawk doeh tahmen o mak ai, nihcae loe nawktanawk tahmenhaih mik roe tawn o mak ai.
19 Og Babel, Rigernes Krone, Kaldæernes herlige Prydelse, skal blive, som da Gud omkastede Sodoma og Gomorra.
Siangpahrang ukhaih praenawk thungah lensawk, Babylon, Khaldia kaminawk amoekhaih loe, Sithaw mah phraek ih Sodom hoi Gomorrah vangpui baktiah om boih tih boeh.
20 Den skal i Evighed ikke rejse sig, og den skal ikke bebos fra Slægt til Slægt, og ingen Araber skal opslaa Telt der, ej heller Hyrder lade Kvæg ligge der.
To vangpui thungah mi doeh khosah o mak ai, a caanawk dung khoek to to ah kami om mak ai boeh; Arab kaminawk mah doeh to ahmuen ah kahni im sah o mak ai, tuu toepkungnawk mah doeh to ahmuen ah tuu toephaih im to sah o mak ai.
21 Men Ørkens Vildt skal ligge der, og deres Huse skulle være fulde af hylende Dyr, og Strudser skulle bo der og Skovtrolde springe der.
Toe praezaek ih kasan moinawk ni to ahmuen ah om o tih, nihcae ih imthung loe tasuinawk hoiah koi o tih; to ah bukbuhnawk to om o ueloe, satharnawk doeh to ah amhai o tih.
22 Og Ulve skulle tude imod hverandre i de forladte Huse og Drager i de lystige Paladser; og det er nær for Haanden, at dens Tid kommer, og dens Dage skulle ikke forhales.
Nihcae ohhaih imsang hoiah taw uinawk to uuk o tih, kahoih parai siangpahrang imthung ah doeh tasuinawk ni om o tih boeh; to baktih atue loe zoi boeh, to ani loe akra mak ai boeh.
