Esajas 12

1 Og du skal sige paa den Dag: Jeg vil takke dig, Herre! thi du har været vred paa mig, men din Vrede er afvendt, og du trøster mig.

— Wǝ xu küni sǝn: — — I Pǝrwǝrdigar, mǝn Seni mǝdⱨiyilǝymǝn; Sǝn manga ƣǝzǝplǝngining bilǝn, Ƣǝziping mǝndin yɵtkilip kǝtti, Wǝ sǝn manga tǝsǝlli bǝrding.

2 Se, Gud er min Frelse, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre, Herre er min Styrke og Lovsang, og han er bleven mig til Frelse.

Mana, Tǝngri mening nijatimdur; Mǝn Uningƣa tayinimǝn, ⱪorⱪmaymǝn, Yaⱨ Pǝrwǝrdigar mening küqüm wǝ nahxamdur; U yǝnǝ mening nijatim boldi, — dǝysǝn.

3 Og I skulle drage Vand med Glæde af Frelsens Kilder.

— Xadliⱪ bilǝn silǝr nijatliⱪ ⱪuduⱪliridin su tartisilǝr.

4 Og I skulle sige paa den Dag: Takker Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene, forkynder, at hans Navn er højt.

Xu künidǝ silǝr: — «Pǝrwǝrdigarƣa rǝⱨmǝt eytinglar, Uning namini qaⱪirip nida ⱪilinglar; Uning ǝmǝllirini hǝlⱪlǝr arisida ayan ⱪilinglar, Uning namining zor abruy tapⱪanliⱪini jakarlanglar.

5 Lovsynger Herren, thi han har gjort herlige Ting; dette er kundgjort paa den ganske Jord.

Pǝrwǝrdigarƣa küylǝr eytinglar, Qünki U uluƣ ixlarni ⱪilƣan; Mana bu pütkül jaⱨanƣa ayan ⱪilinsun!

6 Raab højt og syng med Fryd, du Indbyggerske i Zion! thi den Hellige i Israel er stor midt udi dig.

Ziondikilǝr, tǝntǝnǝ ⱪilip jar selinglar; Qünki aranglarda turƣan Israildiki Muⱪǝddǝs Bolƣuqi büyüktur!» — dǝysilǝr.