Esajas 12

1 Og du skal sige paa den Dag: Jeg vil takke dig, Herre! thi du har været vred paa mig, men din Vrede er afvendt, og du trøster mig.

A i taua ra ka mea koe, Ka whakamoemiti atu ahau ki a koe, e Ihowa: ahakoa hoki i riri koe ki ahau, kua tahuri atu tou riri, a kei te whakamarie koe i ahau.

2 Se, Gud er min Frelse, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre, Herre er min Styrke og Lovsang, og han er bleven mig til Frelse.

Nana, ko te Atua toku whakaoranga; ka whakawhirinaki ahau, e kore ano e wehi; ko te Ariki hoki, ko IHOWA toku kaha, taku waiata, ko ia ano hei whakaoranga moku.

3 Og I skulle drage Vand med Glæde af Frelsens Kilder.

Na ka utu wai koutou i runga i te koa i roto i nga puna o te whakaoranga;

4 Og I skulle sige paa den Dag: Takker Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene, forkynder, at hans Navn er højt.

Ka mea ano hoki i taua ra, Whakamoemititia a Ihowa, karanga atu ki tona ingoa; whakaaturia ana mahi ki roto i nga iwi; kauwhautia atu kua oti tona ingoa te whakaneke ake.

5 Lovsynger Herren, thi han har gjort herlige Ting; dette er kundgjort paa den ganske Jord.

Waiata ki a Ihowa, he nui noa atu hoki ana mahi: meinga kia mohiotia tenei puta noa i te ao.

6 Raab højt og syng med Fryd, du Indbyggerske i Zion! thi den Hellige i Israel er stor midt udi dig.

Hamama, kia nui te reo, e te wahine e noho ana i Hiona, he nui hoki te Mea Tapu o Iharaira i waenganui i a koe.