Esajas 12

1 Og du skal sige paa den Dag: Jeg vil takke dig, Herre! thi du har været vred paa mig, men din Vrede er afvendt, og du trøster mig.

Sie len fah tuku ke mwet uh ac fah on, “Nga kaksakin kom, LEUM GOD! Kom tuh kasrkusrak sik, A inge, kom akwoyeyu ac tila mulat.

2 Se, Gud er min Frelse, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre, Herre er min Styrke og Lovsang, og han er bleven mig til Frelse.

God El lango luk; Nga fah lulalfongel ac tia sangeng. LEUM GOD El ase ku lun monuk ac ku lun lulalfongi; El mwet lango luk.

3 Og I skulle drage Vand med Glæde af Frelsens Kilder.

Oana ke kof nasnas uh akinsewowoye mwet su malu, Ouinge mwet lun God fah enganak ke El molelosla.”

4 Og I skulle sige paa den Dag: Takker Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene, forkynder, at hans Navn er højt.

Sie len fah tuku ke mwet uh ac fah on, “Sang kulo nu sin LEUM GOD! Pang nu sel Elan kasrekowos! Fahkak nu sin mutunfacl nukewa ke ma El oru! Fahkak nu selos lupan fulat lal!

5 Lovsynger Herren, thi han har gjort herlige Ting; dette er kundgjort paa den ganske Jord.

On nu sin LEUM GOD ke sripen orekma wolana lal. Sulkakin pweng se inge nu fin faclu nufon.

6 Raab højt og syng med Fryd, du Indbyggerske i Zion! thi den Hellige i Israel er stor midt udi dig.

Lela mwet nukewa su muta in Zion in wowoyak ac on! God mutal lun Israel El fulat, Ac El muta inmasrlon mwet lal.”