Esajas 12

1 Og du skal sige paa den Dag: Jeg vil takke dig, Herre! thi du har været vred paa mig, men din Vrede er afvendt, og du trøster mig.

Iti dayta nga aldaw ket ibagayonto, “Agyamanak kenka O Yahweh. Ta uray no kaungetnak, bimmaaw ti pungtotmo, ket liniwliwanak.

2 Se, Gud er min Frelse, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre, Herre er min Styrke og Lovsang, og han er bleven mig til Frelse.

Kitaenyo, ti Dios ti manangisalakanko; agtalekak ken saanakto nga agbuteng, ta ni Yahweh, wen, ni Yahweh ti pigsak ken kantak. Isuna ti nangisalakan kaniak.”

3 Og I skulle drage Vand med Glæde af Frelsens Kilder.

Siraragsakkayonto nga agsakdo iti danum manipud kadagiti bubon ti pannakaisalakan.

4 Og I skulle sige paa den Dag: Takker Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene, forkynder, at hans Navn er højt.

Iti dayta nga aldaw kunaenyonto, “Agyamantayo kenni Yahweh ken awagantayo ti naganna; ibagayo kadagiti tattao dagiti aramidna, ipakaammoyo a ti nagana ket natan-ok.

5 Lovsynger Herren, thi han har gjort herlige Ting; dette er kundgjort paa den ganske Jord.

Kantaanyo ni Yahweh, gapu kadagiti nadayag a banbanag nga inaramidna; maipakaammo koma daytoy iti entero a daga.

6 Raab højt og syng med Fryd, du Indbyggerske i Zion! thi den Hellige i Israel er stor midt udi dig.

Agdir-i iti napigsa ken agpukkawkayo gapu iti rag-o, dakayo nga agnanaed iti Sion, ta naindaklan ti Nasantoan ti Israel nga adda iti nagtetengngaanyo.”