Esajas 12

1 Og du skal sige paa den Dag: Jeg vil takke dig, Herre! thi du har været vred paa mig, men din Vrede er afvendt, og du trøster mig.

Na rĩrĩ, mũthenya ũcio nĩũkoiga atĩrĩ, “Nĩngũkũgooca, Wee Jehova. O na gũtuĩka nĩwaandakarĩire-rĩ, nĩũnjehereirie marakara maku na ũkaahooreria.

2 Se, Gud er min Frelse, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre, Herre er min Styrke og Lovsang, og han er bleven mig til Frelse.

Ti-itherũ Mũrungu nĩwe ũhonokio wakwa; nĩwe ndĩrĩĩhokaga na ndigage gwĩtigĩra. Jehova, o we Jehova, nĩwe hinya wakwa na rwĩmbo rwakwa; nĩatuĩkĩte ũhonokio wakwa.”

3 Og I skulle drage Vand med Glæde af Frelsens Kilder.

Mũrĩtahaga maaĩ ithima-inĩ cia ũhonokio mũkenete.

4 Og I skulle sige paa den Dag: Takker Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene, forkynder, at hans Navn er højt.

Mũthenya ũcio nĩmũkoiga atĩrĩ: “Cookeriai Jehova ngaatho, kaĩrai rĩĩtwa rĩake; menyithaniai ndũrĩrĩ-inĩ ũrĩa ekĩte, na mũhunjie muuge atĩ rĩĩtwa rĩake nĩ itũũgĩrie mũno.

5 Lovsynger Herren, thi han har gjort herlige Ting; dette er kundgjort paa den ganske Jord.

Inĩrai Jehova, nĩgũkorwo nĩekĩte maũndũ marĩ riiri; na mũtũme ũndũ ũcio ũmenywo nĩ thĩ yothe.

6 Raab højt og syng med Fryd, du Indbyggerske i Zion! thi den Hellige i Israel er stor midt udi dig.

Anĩrĩrai mũine mũrĩ na gĩkeno, inyuĩ andũ a Zayuni, nĩgũkorwo Ũrĩa Mũtheru wa Isiraeli, o ũcio ũrĩ gatagatĩ-inĩ kanyu, nĩ mũnene mũno.”