Esajas 12

1 Og du skal sige paa den Dag: Jeg vil takke dig, Herre! thi du har været vred paa mig, men din Vrede er afvendt, og du trøster mig.

Hiche nikho teng chuleh la a nana sah ding: “Aw Pakai, keiman nangma kavahchoi ding! Ka chunga nalung hangin, ahin tunna lung hanna aum tapoi. Tun nei lhamon tan ahi.

2 Se, Gud er min Frelse, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre, Herre er min Styrke og Lovsang, og han er bleven mig til Frelse.

Ven, Pathen chu keima huhhing din ahunge. Keima ama tahsan in katin, chuleh ka kichat tah lou ding ahi. Pakai Pathen chu kathahat naleh ka la ahin; aman galjo na eipen ahi.”

3 Og I skulle drage Vand med Glæde af Frelsens Kilder.

Huhhing na twibul a kipah tah a twi nana don ding ahitai!

4 Og I skulle sige paa den Dag: Takker Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene, forkynder, at hans Navn er højt.

Hiche kidang tah nikho nile chun la nanasah ding:” Kakipah e Pakai! Amin chu vahchoi jin umhen! Chitin namtin lah a athilbol seiphong len. Thahat chungnung ahi heo hen!

5 Lovsynger Herren, thi han har gjort herlige Ting; dette er kundgjort paa den ganske Jord.

Thil kidang tahtah aboldoh jeh in Pakai la saovin. Ama thangvahna vannoi pumpi hetsah un.

6 Raab højt og syng med Fryd, du Indbyggerske i Zion! thi den Hellige i Israel er stor midt udi dig.

Jerusalem khopi acheng mijousen ama thangvahna leh kipanan lhang sam uhen! Ajehchu nalah uva chengpa chu Israel te lah a mitheng khat leh milen ahi.”