Hoseas 9

1 Glæd dig ikke, Israel! indtil Jubel, som Folkene; thi du har bedrevet Hor og vendt dig fra din Gud, du har elsket Bolerlønnen paa alle Kornloer.

MAI hauoli, e ka Iseraela, me ka olioli, e like me na lahuikanaka; No ka mea, ua hele moe kolohe aku oe mai kou Akua aku, Ua makemake aku oe i na makana ma na kahua hehi palaoa a pau.

2 Loen og Persen skulle ikke føde dem, og Mosten skal slaa dem fejl.

O ke kahua, a me kahi kaomi waina, aole e hanai laua ia lakou, A e pau auanei ka waina hou iloko ona.

3 De skulle ikke blive boende i Herrens Land; men Efraim skal komme tilbage til Ægypten, og i Assyrien skulle de æde, hvad der er urent.

Aole lakou e noho ma ka aina o Iehova; Aka, e hoi hou o Eperaima i Aigupita; A e ai lakou i na mea haumia ma Asuria.

4 De skulle ikke udøse Vin til Drikoffer for Herren, og deres Slagtofre skulle ikke behage ham; deres Brød er som Sorgens Brød, alle, som æde det, skulle blive urene; thi deres Brød er for deres egen Trang, det kommer ikke i Herrens Hus.

Aole lakou e kaumaha aku i ka waina ia Iehova, Aole ia e oluolu mai ia mau mea. O ka lakou mau mohai, e like auanei ia lakou me ka berena o ka poe e kanikau ana: O ka poe a pau e ai iho ia mea e haumia lakou; No ka mea, o ka lakou berena no ko lakou ola, aole e laweia oia iloko o ka hale o Iehova.

5 Hvad ville I gøre paa Højtidsdagen og paa Herrens Festdag?

Heaha la uanei ka oukou e hana'i i ka la ahaaina, A i ka la ahaaina a Iehova?

6 Thi se, de gaa bort for Ødelæggelsen, Ægypten skal samle dem, Mof skal begrave dem; Nælder skulle arve deres yndige Ting af Sølv, Torne skulle vokse op i deres Telte.

No ka mea, aia hoi, ua hele aku lakou mai ka luku aku: E hoakoakoa o Aigupita ia lakou, E kanu aku no o Memepi ia lakou. A o na wahi maikai i kuaiia no ko lakou kala e paapu ia i ka puakala; A maloko o ko lakou mau halelewa e kupu ka laau ooi.

7 Hjemsøgelsens Dage ere komne, Betalingens Dage ere komne, Israel skal fornemme det; en Daare er Profeten, en gal er Aandens Mand — for din store Misgernings og den heftige Efterstræbelses Skyld.

Ua hiki mai na la o ka hoopai ana, Ua hiki mai na la o ka uku ana; E ike auanei ka Iseraela: Ua naaupo ke kaula, a ua hehena ke kanaka kilokilo uhane, no ka hoonuiia o kou hewa, a me ka nui o ka inaina.

8 Efraim ser sig om, foruden til min Gud; Profeten er en Fuglefængers Snare paa alle hans Veje, der er Efterstræbelser i hans Guds Hus.

E kali ana o Eperaima i ke kokua, mai ko'u Akua mai: O ke kaula, he punihei ia o ka mea punihei manu ma kona aoao a pau, A he mea inaina ma ka hale o ke Akua.

9 De ere sunkne dybt i Fordærvelse som i Gibeas Dage; han skal ihukomme deres Misgerning, han skal hjemsøge deres Synder.

Ua hana hewa nui lakou e like me na la o Gibea: Nolaila, e hoomanao mai ia i ko lakou hala, A e hoopai mai hoi i ko lakou mau hewa.

10 Jeg fandt Israel som Druer i Ørken, jeg saa eders Fædre som den tidlige Frugt paa Figentræet i dets første Tid; men de gik ind til Baal-Peor og viede sig til Skændsel, og de bleve en Vederstyggelighed ligesom deres Boler.

Ua loaa ia'u ka Iseraela e like me na hua waina ma ka waonahele; Ua ike au i ko oukou poe kupuna, e like me ka hua mua ma ka laau fiku i kona hua mua ana; Aka, hele aku la lakou ia Baala-peora, a hookaawale ia lakou iho no ka mea hilahila: A o na mea hoowahawahaia, ua like me ko lakou makemake.

11 Efraims Herlighed skal bortflyve som en Fugl; ingen føder, og ingen bliver frugtsommelig, og ingen undfanger.

A no ka Eperaima, e lele aku auanei ko lakou nani me he manu la, mai ka hanau ana mai, mai ka opu mai, a mai ka hapai ana mai.

12 Thi om de end opføde deres Børn, vil jeg dog berøve dem deres Børn, saa at intet Menneske bliver tilbage; thi ve dem selv, naar jeg viger fra dem!

Ina paha e hanai lakou i na keiki a lakou, E hoonele aku au ia lakou mawaena aku o kanaka: A he poino ko lakou i ka wa a'u e haalele ai ia lakou!

13 Efraim er, som om jeg ser hen til Tyrus, plantet paa en Eng; men Efraim maa føre sine Børn ud til Manddraberen.

O Eperaima, e like me ko'u ike ana ma Turo, ua kanuia oia ma kahi maikai: Aka, e alakai aku o Eperaima i kaua poe keiki no ka mea pepehi.

14 Giv dem, Herre! — ja, hvad skal du give? Giv dem ufrugtbart Moderliv og udtørrede Bryster.

E Iehova, e haawi aku oe ia lakou i ka mea au e haawi aku ai; E haawi aku ia lakou i ka opu hanau hapa wale, a me na u maloo.

15 Al deres Ondskab er i Gilgal; thi der har jeg fattet Had til dem, for deres Idrætters Ondskabs Skyld vil jeg udstøde dem af mit Hus, jeg vil ikke blive ved at elske dem; alle deres Fyrster ere genstridige.

O ko lakou hewa a pau, aia ma Gilegala; No ka mea, malaila au i inaina aku ai ia lakou: No ka hewa o ka lakou hana ana e kipaku aku ai au ia lakou mai ko'u hale aku, Aole au e aloha hou aku ia lakou, A o ko lakou mau alii, he poe kipi lakou!

16 Ramt er Efraim, deres Rod er bleven tør, de skulle ikke bære Frugt; og om de end føde, vil jeg dog dræbe deres elskede Livsfrugt.

Ua hahauia o Eperaima, Ua maloo ko lakou aa; Aole lakou e hua mai ka hua; A ina e hanau mai lakou, E pepehi no au i na mea aloha o ko lakou opu.

17 Min Gud skal forkaste dem, thi de have ikke hørt ham, og de skulle vanke hid og did iblandt Hedningerne.

E kipaku auanei kuu Akua ia lakou, No ka mea, aole lakou i hoolohe ia ia; A e lilo lakou i poe aea mawaena o na lahuikanaka.