Hoseas 9
1 Glæd dig ikke, Israel! indtil Jubel, som Folkene; thi du har bedrevet Hor og vendt dig fra din Gud, du har elsket Bolerlønnen paa alle Kornloer.
O Israel mipite, Namdangte ho bangin kipah hihun. Ajeh chu na Pathen a dinga tahsan umtalou, notia pang dinga nangmatah kijoh nahitai. Changphol chung jousea gamchom mite pathen- nahoutai,
2 Loen og Persen skulle ikke føde dem, og Mosten skal slaa dem fejl.
Abonchauva changphola chang in avah va lou ding. Lengpithei konga lengpi thei in jong ato loudiu ahi. Lengpi twithah kichilin jong abonchauva ato louding, chang lou ding ahiuve.
3 De skulle ikke blive boende i Herrens Land; men Efraim skal komme tilbage til Ægypten, og i Assyrien skulle de æde, hvad der er urent.
Hijeha chu Pakai gamsunga chengden lou diu, Ephraim vang chu Egypt gam'a kile kit ding ahi. Chujongle Assyria gam'a jong chu amahon an thenglou aganeh diu,
4 De skulle ikke udøse Vin til Drikoffer for Herren, og deres Slagtofre skulle ikke behage ham; deres Brød er som Sorgens Brød, alle, som æde det, skulle blive urene; thi deres Brød er for deres egen Trang, det kommer ikke i Herrens Hus.
Pakai houna dinga juning jong alhit lou dingu, kilhaina gantha ijat bol jongleu alungu lhai lou dingu ahitai. Aneh dingu changlhah jong chu kap le lunghema aneh diu ahi. Hitobang an ho chu abohkhat in atohkhah a boh bonga bohsoh ahitan, nehthei hijeng jongleh Pakai houin'a ato thei lou diu ahiye.
5 Hvad ville I gøre paa Højtidsdagen og paa Herrens Festdag?
Phat neiya kibol kut chu, iti naboldiu ham, Pakai dia golvah nikholeh ipi boltauvin natem?
6 Thi se, de gaa bort for Ødelæggelsen, Ægypten skal samle dem, Mof skal begrave dem; Nælder skulle arve deres yndige Ting af Sølv, Torne skulle vokse op i deres Telte.
Ajeh chu amaho kisuhgamna jeh'a chemang ahitauve, Egypt in akhop khom dingu, Memphis in avui dingu ahi. Adangka kholnao mun nom ho chu ling dimding chule ahoubuh sunguva jong ling ho keh ding ahi.
7 Hjemsøgelsens Dage ere komne, Betalingens Dage ere komne, Israel skal fornemme det; en Daare er Profeten, en gal er Aandens Mand — for din store Misgernings og den heftige Efterstræbelses Skyld.
Gotna kipehna ding nikho ho ahung lhungtan, kilethuhna nikho ho ahunglhungtai. Israel in hichu ahet ding ahi, nakhan gitlounao adimset jehle hotna lentah umho jeh chun “Themgao chu mingol ahin, chule lhagao mi chu michavai ahi.” tin naseiye.
8 Efraim ser sig om, foruden til min Gud; Profeten er en Fuglefængers Snare paa alle hans Veje, der er Efterstræbelser i hans Guds Hus.
Themgao chu Israel pumpi Pathen dinga khongahpa ahin, ahijeng vanga chu achena chan-a thang kikampeh ahin, Pathen houin sunga jong hotna adimset tai.
9 De ere sunkne dybt i Fordærvelse som i Gibeas Dage; han skal ihukomme deres Misgerning, han skal hjemsøge deres Synder.
Kamite natoh ho chu, tumasang Gibeah nikho laiya bangin asetnau anasabeh seh jengtai.
10 Jeg fandt Israel som Druer i Ørken, jeg saa eders Fædre som den tidlige Frugt paa Figentræet i dets første Tid; men de gik ind til Baal-Peor og viede sig til Skændsel, og de bleve en Vederstyggelighed ligesom deres Boler.
Pakaiyin aseiye, “O Israel, amasapen-a kanamu chun, gamgo lah-a lengpi theiga hingset bangin kamun ahi. Napu napateu kanamu chun, aphat laiya theichang agamasa amin banga kanamu ahin, ahivanginla amahon Baal-peor lampia acheuvin, amahotah akipelutun, jachat umtah milim houna munah akiheilut tauve. Hetman loukah in thet umtah chondihlou asohtauve. Chondihlou ahiphat un chonna dihlou milim ahou tauvin ahi.
11 Efraims Herlighed skal bortflyve som en Fugl; ingen føder, og ingen bliver frugtsommelig, og ingen undfanger.
Israel aloupina ho chu vacha banga leng mang ding, chahing jong umlou ding, agaijong umlou ding, naovop jong bei ding ahi.
12 Thi om de end opføde deres Børn, vil jeg dog berøve dem deres Børn, saa at intet Menneske bliver tilbage; thi ve dem selv, naar jeg viger fra dem!
Cha neimong mong jongleu, kasuh beiya pul kadousah ding ahiuve. Keiman kakiheimanga nachanga kadalhah tengle, hichu hahsatna nikho hiding ahi.
13 Efraim er, som om jeg ser hen til Tyrus, plantet paa en Eng; men Efraim maa føre sine Børn ud til Manddraberen.
Keiman Israel kavetlhih jing ahin, Tua a hoi banga hoi ahi. Ahinlah tua hi achate tha gamna dinga Israel kipuidoh ding ahi.
14 Giv dem, Herre! — ja, hvad skal du give? Giv dem ufrugtbart Moderliv og udtørrede Bryster.
O Pakai namite dinga ipi iti kathum peh ding ham? Kathum ding chu nao penlhah louna dinga naobu, nao-an atwi beina ding ham!
15 Al deres Ondskab er i Gilgal; thi der har jeg fattet Had til dem, for deres Idrætters Ondskabs Skyld vil jeg udstøde dem af mit Hus, jeg vil ikke blive ved at elske dem; alle deres Fyrster ere genstridige.
Pakaiyin aseiye, “Achon phatlou nau jouse hung kipatna hi Gilgal ahi. Hichea patna chu kavetda nau hung kipan ahitai. Kagamsunga kona amahohi katheh ngim ding ahi, ajeh chu amahon kadeilou chonset aboldoh jeh uva. Keiman kangailut kittah houhel dingu ahitai. Ajeh chu alamkai hou jong gucha ahibouve.
16 Ramt er Efraim, deres Rod er bleven tør, de skulle ikke bære Frugt; og om de end føde, vil jeg dog dræbe deres elskede Livsfrugt.
Israel mite chu akigotdan danu alhasamun, Ajungu jong agolhagam tan ahi, Chule athingphung jong gatalou ding ahi. Chule cha hing namao jongleh katha ding ahi.”
17 Min Gud skal forkaste dem, thi de have ikke hørt ham, og de skulle vanke hid og did iblandt Hedningerne.
Ka Pathen in Israel mite chu apaidoh ding ahitai. Ajeh chu amahon kathu ngaipovintin, nitpouvinte. Amaho chu inneilouva namdang mite laha vahkoi leding ahiuve.
