Hoseas 7

1 Naar jeg læger Israel, da blottes Efraims Misgerning og Samarias Ondskab, thi de have lagt sig efter Løgn; Tyve bryde ind, en Skare røver udenfor.

e kinde ka kinde madwaro changoe Israel, to richo mag Efraim elore kendo timbe mahundu mag Samaria fwenyore. Gihero wacho miriambo, jokwoge turo udi, jonjore mayo ji e yore;

2 Og de sige ikke i deres Hjerte, at jeg ihukommer al deres Ondskab; nu have deres Idrætter omringet dem, de ere komne for mit Ansigt.

to ok gisefwenyo ni aparo timbegi duto maricho. Richogi oduodogi, kendo ni e wangʼa ndalo duto.

3 Ved deres Ondskab glæde de en Konge og Fyrster ved deres Løgn.

“Gimoro ruoth gi timbegi marichogo, yawuot ruoth bende gimiyo mor gi miriambo.

4 Alle ere de Horkarle, de ere som en Ovn, der hedes af en Bager, som holder op med at ilde fra den Tid, han har æltet Dejgen, indtil den bliver syret.

Giduto gin joma terore, giore ka kendo, ma jated makati oweyo chwaloe mach nyaka otiek dwelo mi makati kuodi moromo tedo.

5 Paa vor Konges Dag blive Fyrsterne syge ved Hede af Vinen, han rækker Spottere sin Haand.

E odiechiengʼ mar nyasi ruodhwa yawuot ruoth madho divai mamer, mi riw lwetgi gi jo-ajara.

6 Thi de bringe deres Hjerte nær til deres List som til Ovnen; den hele Nat sover deres Bager; om Morgenen brænder den som luende Ild.

Chunygi chalo gi kendo, gidhi ire ka gisechano timo timbe mochido. Gombogi liet ka maa otieno, kochopo okinyi to omuoch ka mach maliel.

7 Alle gløde de som Ovnen, og de have fortæret deres Dommere; alle deres Konger ere faldne, der er ingen iblandt dem, som paakalder mig.

Giduto giliet ka kendo, gikidho jotendgi. Ruodhigi bende gitieko, to onge ngʼato kuomgi maluonga.

8 Efraim, han blander sig med Folkene, Efraim er som en Kage, der ikke er vendt.

“Efraim riwore gi ogendini, kendo ochalo gi makati ma ok okuot.

9 Fremmede have fortæret hans Kraft, men han mærker det ikke; der kommer ogsaa graa Haar frem hist og her paa ham, men han mærker det ikke.

Ogendini tieko tekone, to ok ofweny. Lwar okuorore e yie wiye, to ok ongʼeyo.

10 Og Israels Stolthed vidner imod ham, men de vende ikke om til Herren deres Gud og søge ham ikke, uagtet alt dette.

Tok teko mar jo-Israel bedonegi janeno ka ngʼadonegi bura, to kata magi duto timorene, to ok oduogi ir Jehova Nyasaye ma Nyasache, kata mana manye.

11 Men Efraim er bleven ligesom en enfoldig Due, uden Forstand; de raabe paa Ægypten, de gaa til Assyrien.

“Efraim chalo kaka akuch odugla mawuondo yot kendo mofuwo, giluongo Misri to gilokore gidhi Asuria.

12 Saa snart de gaa bort, vil jeg udbrede mit Garn over dem, jeg vil drage dem ned som Fugle under Himmelen; jeg vil tugte dem, efter hvad der er forkyndt deres Forsamling.

Ka gidhi, to abiro bolo goka kuomgi; analwargi piny ka winy mafuyo malo. Ka anenogi ka gichokore kanyakla, to anamakgi duto.

13 Ve dem! thi de ere flygtede bort fra mig; Ødelæggelse over dem! thi de have begaaet Overtrædelse imod mig; og jeg vilde frelse dem, men de talte Løgn imod mig.

Okwongʼ-gi, nikech gisebedo mabor koda! Kethruok ne gin, nikech gisekweda! Asedwaro mondo aduog-gi ira to giriambo kuoma.

14 Og de raabe ikke til mig i deres Hjerte, men de hyle paa deres Leje; for Korn og Most forsamle de sig, de vige bort fra mig.

Ok giywagna koa e chunygi makmana gidengo e kitendinigi. Gichokore kanyakla ne cham kod divai manyien to giringo gijwangʼa.

15 Og jeg oplærte, jeg styrkede deres Arme; men imod mig optænke de ondt.

Ne atiegogi ma amiyo gibedo motegno to gichano gik maricho kuoma.

16 De vende sig, men ikke opad, de ere blevne som en falsk Bue, deres Fyrster skulle falde ved Sværdet for deres Tunges Frækhed; dette bliver dem til Spot i Ægyptens Land.

Gitamore duogo ir Nyasaye Man Malo Moloyo; gichalo atungʼ ma ok nyal tigo. Jotendgi noneg gi ligangla nikech wechegi mag nyadhi. Kuom mano nojargi e piny Misri.”