Hoseas 6
1 Kommer og lader os vende om til Herren; thi han har sønderrevet og vil læge os; har han slaget, vil han forbinde os.
“Haʻu, pea tuku ke tau tafoki kia Sihova: he kuo ne haeʻi, pea te ne fakamoʻui ʻakitautolu; kuo ne taaʻi, pea te ne toe fakamaʻopoʻopo.
2 Han skal gøre os levende efter to Dage; paa den tredje Dag skal han oprejse os, at vi maa leve for hans Ansigt.
Hili ʻae ʻaho ʻe ua te ne toe fakamoʻui ʻakitautolu: ʻi hono tolu ʻoe ʻaho te ne toe fokotuʻu ʻakitautolu, pea te tau moʻui ʻi hono ʻao.
3 Og vi ville kende, jage efter at kende Herren, som Morgenrøden er hans Opgang vis; og han skal komme til os som Regnen, som Sildigregnen, der væder Jorden.
Pea te tau toki ʻilo ʻoka tau ka muimui atu ke ʻilo ʻa Sihova: ko ʻene ʻalu atu ʻoku teuteu ʻo hangē ko e pongipongi; pea te ne hoko kiate kitautolu ʻo hangē ko e ʻuha, ko e ʻuha mui mo e ʻuha muʻa ki he kelekele.
4 Hvad skal jeg gøre ved dig, Efraim? hvad skal jeg gøre ved dig, Juda? da eders Kærlighed er som en Sky om Morgenen og som Duggen, der aarle gaar bort.
“ʻE ʻIfalemi, Ko e hā te u fai kiate koe? ʻE Siuta, ko e hā te u fai kiate koe? He ko hoʻo lelei ʻoku hangē ko e ʻao ʻoe pongipongi, pea hangē ko e hahau ʻoe hengihengi ʻoku mole atu.
5 Derfor huggede jeg bort ved Profeterne, ihjelslog dem ved min Munds Taler; og Dommene over dig komme for Lyset.
Ko ia kuo u taaʻi ʻakinautolu ʻi he kau palōfita; kuo u tāmateʻi ʻakinautolu ʻi he ngaahi lea ʻa hoku ngutu: pea ko hoʻo ngaahi fakamaau ʻoku hangē ko e maama ʻoku ulo atu.
6 Thi jeg har Lyst til Miskundhed og ikke til Offer og til Gudskundskab mer end Brændofre.
He kuo u holi ki he ʻaloʻofa, kae ʻikai ki he feilaulau; pea ko e ʻilo ki he ʻOtua ʻo lahi hake ʻi he feilaulau.
7 Men de have overtraadt Pagten ligesom Adam; der ere de blevne troløse imod mig.
Kae hangē ko e tangata kuo nau maumauʻi ʻae fuakava: kuo nau fai kākā ʻi ai kiate au.
8 Gilead er en Misdæderstad, fuld af Blodspor.
Ko e kolo ʻokinautolu ʻoku fai kovi ʻa Kiliati, pea ʻoku ʻuli ʻi he toto.
9 Som en Stimand lurer, saaledes og en Flok Præster; de myrde paa Vejen til Sikem, thi skændige Ting have de begaaet.
Hangē ʻoku tatali ʻe he fakataha ʻoe kau kaihaʻa ki ha tangata, ʻoku pehē ʻae fai fakapō ʻi he hala ʻe he fakataha ʻoe kau taulaʻeiki ʻo loto tatau pe: he ʻoku nau fai angaʻuli.
10 I Israels Hus har jeg set gruelige Ting; der har Efraim bedrevet Hor, Israel er besmittet.
Kuo u mamata ki ha meʻa fakailifia ʻi he fale ʻo ʻIsileli: ʻoku ʻi ai ʻae feʻauaki ʻa ʻIfalemi, kuo ʻuliʻi ʻa ʻIsileli.
11 Ogsaa Juda — over dig er bestemt en Høst, naar jeg omvender mit Folks Fangenskab.
“Kuo tuʻutuʻuni foki, ʻe Siuta, ha ututaʻu kiate koe, ʻi heʻene liliu ʻae pōpula ʻa hoku kakai.
