Hoseas 5
1 Hører dette I Præster! og giver Agt, Israels Hus! og du, Kongehus, laan Øre! thi Dommen angaar eder, fordi I vare en Snare for Mizpa og et udbredt Garn over Tabor.
Buni anglanglar, i kaⱨinlar, Tingxanglar, i Israil jǝmǝti, Ⱪulaⱪ selinglar, i padixaⱨning jǝmǝti; Qünki bu ⱨɵküm silǝrgǝ bekitilgǝn; Qünki silǝr Mizpaⱨ xǝⱨiridǝ bir ⱪiltaⱪ, Tabor teƣida yeyilƣan bir tor bolƣansilǝr.
2 Og de afvegne ere dybt fordærvede; men jeg er den, som tugter dem alle sammen.
Asiy adǝmlǝrmu ⱪirƣin-qapⱪunƣa qɵküp kǝtti; Biraⱪ Mǝn ularning ⱨǝmmisini jazaliƣuqi bolimǝn.
3 Jeg kender Efraim, og Israel er ikke skjult for mig; thi nu har du, Efraim, bedrevet Hor, Israel er besmittet.
Əfraimni bilimǝn, Israil mǝndin yoxurun ǝmǝs; Qünki i Əfraim, sǝn ⱨazir paⱨixilik ⱪilding, Israil bulƣanƣandur.
4 Deres Idrætter tillade dem ikke at vende om til deres Gud; thi der er en Horeriets Aand i deres Indre, og Herren kende de ikke.
Ularning ⱪilmixliri ularni Hudasining yeniƣa ⱪaytixiƣa ⱪoymaydu; Qünki paⱨixilikning roⱨi ular arisididur, Ular Pǝrwǝrdigarni ⱨeq bilmǝydu.
5 Og Israels Stolthed vidner imod det; og Israel og Efraim skulle falde for deres Misgerning, Juda skal ogsaa falde med dem.
Israilning tǝkǝbburluⱪi ɵzigǝ ⱪarxi guwaⱨliⱪ bǝrmǝktǝ; Israil wǝ Əfraim ɵz ⱪǝbiⱨliki bilǝn yiⱪilip ketidu; Yǝⱨudamu ular bilǝn tǝng yiⱪilidu.
6 Med deres Faar og med deres Øksne skulle de gaa hen for at søge Herren, men ikke finde ham; han har draget sig bort fra dem.
Ular ⱪoy padiliri wǝ kala padilirini elip Pǝrwǝrdigarni izdǝxkǝ baridu; Biraⱪ ular Uni tapalmaydu; qünki U Ɵzini tartip ulardin yiraⱪlaxti.
7 Imod Herren have de handlet troløst, thi de fødte fremmede Børn; nu skal Nymaaneden fortære dem med deres Agre.
Ular Pǝrwǝrdigarƣa asiyliⱪ ⱪildi, Qünki ular balilarni ⱨaramdin tuƣdurƣan; Əmdi «yengi ay» ularni nesiwiliri bilǝn yǝp ketidu.
8 Blæser i Trompeten i Gibea, i Basunen i Rama! raaber højt i Beth-Aven: Bag dig, Benjamin!
Gibeaⱨta sunayni, Ramaⱨda kanayni qelinglar; Bǝyt-awǝndǝ agaⱨ signalini anglitinglar; Kǝyningdǝ! Ⱪara, i Binyamin!
9 Efraim skal blive øde paa Straffens Dag; iblandt Israels Stammer har jeg kundgjort, hvad der staar fast.
Əfraim ǝyiblinidiƣan künidǝ wǝyranǝ bolidu; Mana, Israil ⱪǝbililiri arisida bekitilgǝn ixni ayan ⱪildim!
10 Judas Fyrster ere blevne som de, der flytter Grænseskel; over dem vil jeg udøse min Harme som Vand.
Yǝⱨudaning ǝmirliri pasil taxlarni yɵtkigüqigǝ ohxaxtur; Mǝn ular üstigǝ ƣǝzipimni sudǝk tɵküwetimǝn.
11 Undertrykt er Efraim og knust i sin Ret; thi det tog sig for at vandre efter selvgjorte Bud.
Əfraim horlanƣan, jazayimda ezilgǝn, Qünki u ɵz beximqiliⱪ ⱪilip «paskiniliⱪ»ni ⱪoƣlap yürdi.
12 Og jeg er som Møl for Efraim og som Kræft for Judas Hus.
Xunga Mǝn Əfraimƣa küyǝ ⱪurti, Yǝⱨuda jǝmǝtigǝ qiritküq bolimǝn.
13 Der Efraim saa sin Sygdom og Juda sin Byld, da gik Efraim til Assyrien og sendte Bud til en stridbar Konge; men han skal ikke kunne læge eder, og Bylden skal ikke gaa bort fra eder.
Əmdi Əfraim ɵzining kesilini, Yǝⱨuda ɵz yarisini kɵrgǝndǝ, Əfraim Asuriyǝlikni izdǝp bardi, «Jedǝlhor padixaⱨ»ƣa tǝlipini yollidi; Biraⱪ u ⱨǝm silǝrni saⱪaytalmaytti, Ⱨǝm yaranglarnimu dawaliyalmaytti.
14 Thi jeg er som en Løve for Efraim og som en ung Løve for Judas Hus, jeg, jeg sønderriver og gaar bort, jeg tager det med, og ingen skal redde.
Qünki Mǝn Əfraimƣa xirdǝk, Yǝⱨuda jǝmǝtigǝ arslandǝk bolimǝn; Mǝn, yǝni Mǝnki, ularni titma-titma ⱪiliwetip, ketip ⱪalimǝn; Ularni elip ketimǝn, ⱪutⱪuzalaydiƣan ⱨeqkim qiⱪmaydu;
15 Jeg vil gaa bort, jeg vil vende tilbage til mit Sted, indtil de kende deres Skyld og søge mit Ansigt; naar de ere i Trængsel, ville de søge mig.
Mǝn ketimǝn, ular gunaⱨini tonup yetip, yüzümni izdimigüqǝ ɵz jayimƣa ⱪaytip turimǝn; Bexiƣa kün qüxkǝndǝ ular Meni intilip izdǝydu.
