Hoseas 5

1 Hører dette I Præster! og giver Agt, Israels Hus! og du, Kongehus, laan Øre! thi Dommen angaar eder, fordi I vare en Snare for Mizpa og et udbredt Garn over Tabor.

“Denggenyo daytoy a papadi! Ipangagyo a nalaing, balay ti Israel! Dumngegkayo, balay ti ari! Gapu ta um-umayen ti panangukom a maibusor kadakayo amin. Nagbalinkayo a palab-og idiay Mizpa ken iket a naiwayat iti rabaw ti Tabor.

2 Og de afvegne ere dybt fordærvede; men jeg er den, som tugter dem alle sammen.

Nakalumlom dagiti rebelde iti panagpapatay, ngem tubngarekto ida amin.

3 Jeg kender Efraim, og Israel er ikke skjult for mig; thi nu har du, Efraim, bedrevet Hor, Israel er besmittet.

Ammok ti Efraim, ken saan a nailemmeng kaniak ti Israel. Efraim, nagbalinka itan a kasla maysa a balangkantis; natulawanen ti Israel.

4 Deres Idrætter tillade dem ikke at vende om til deres Gud; thi der er en Horeriets Aand i deres Indre, og Herren kende de ikke.

Saanto nga ipalubos dagiti aramidda nga agsublida kaniak a Diosda, gapu ta adda kadakuada ti espiritu ti pannakikamalala, ken saandak nga am-ammo, a ni Yahweh.

5 Og Israels Stolthed vidner imod det; og Israel og Efraim skulle falde for deres Misgerning, Juda skal ogsaa falde med dem.

Ti kinatangsit ti Israel ket agsaksaksi maibusor kenkuana; isu a maitibkolto ti Israel ken Efraim kadagiti biddutda; ken maitibkolto met kadakuada ti Juda.

6 Med deres Faar og med deres Øksne skulle de gaa hen for at søge Herren, men ikke finde ham; han har draget sig bort fra dem.

Mapanda agraman dagiti arban ken tarakenda a mangbirok kenni Yahweh, ngem saandanto isuna a masarakan, gapu ta inyadayona ti bagina kadakuada.

7 Imod Herren have de handlet troløst, thi de fødte fremmede Børn; nu skal Nymaaneden fortære dem med deres Agre.

Saanda a napudno kenni Yahweh gapu ta naaddaanda kadagiti annak a saan a mayannatup ti linteg ti panagkasar. Ita, ikisapto ida dagiti panagrambak ti baro a bulan agraman dagiti talonda.

8 Blæser i Trompeten i Gibea, i Basunen i Rama! raaber højt i Beth-Aven: Bag dig, Benjamin!

Puyotanyo ti tangguyob idiay Gabaa, ken ti trumpeta idiay Rama. Pagunienyo ti ikkis ti gubat idiay Bethaven: 'Surrotendakanto, Benjamin!'

9 Efraim skal blive øde paa Straffens Dag; iblandt Israels Stammer har jeg kundgjort, hvad der staar fast.

Agbalinto a langalang ti Efraim iti aldaw iti pannakadusa. Impakaammok kadagiti tribu ti Israel no ania ti pudno a mapasamak.

10 Judas Fyrster ere blevne som de, der flytter Grænseskel; over dem vil jeg udøse min Harme som Vand.

Dagiti pangulo ti Juda ket maiyarig kadagiti mangiyak-akar iti mohon. Ibuyatkonto ti pungtotko kadakuada a kas iti danum.

11 Undertrykt er Efraim og knust i sin Ret; thi det tog sig for at vandre efter selvgjorte Bud.

Naidadanes ti Efraim; naidadanes isuna iti pannakaukom, gapu ta disidido isuna nga agdaydayaw kadagiti didiosen.

12 Og jeg er som Møl for Efraim og som Kræft for Judas Hus.

Isu a maiyarigakto iti bassit a tumatayab iti Efraim, ken kas iti buot iti balay ti Juda.

13 Der Efraim saa sin Sygdom og Juda sin Byld, da gik Efraim til Assyrien og sendte Bud til en stridbar Konge; men han skal ikke kunne læge eder, og Bylden skal ikke gaa bort fra eder.

Idi nakita ti Efraim ti sakitna, ken nakita ti Juda ti sugatna, ket napan ngarud ti Efraim idiay Asiria, ket nangibaon ti Juda iti mensahero iti naindaklan nga ari. Ngem saannakayo a naagasan a tattao wenno napaimbag ti sugatyo.

14 Thi jeg er som en Løve for Efraim og som en ung Løve for Judas Hus, jeg, jeg sønderriver og gaar bort, jeg tager det med, og ingen skal redde.

Isu nga agbalinakto a kas iti leon iti Efraim, ken kasla iti urbon a leon iti balay ti Juda. Siak, uray siak, rangrangkayekto ket pumanawak; iyadayokto ida, ket awanto ti uray maysa a mangispal kadakuada.

15 Jeg vil gaa bort, jeg vil vende tilbage til mit Sted, indtil de kende deres Skyld og søge mit Ansigt; naar de ere i Trængsel, ville de søge mig.

Mapanakto ket agsubliak iti lugarko, agingga a mabigbigda ti biddutda ken sapulenda ti rupak, agingga a sipapasnekda a mangbirok kaniak iti panagrigatda.”