Hoseas 5

1 Hører dette I Præster! og giver Agt, Israels Hus! og du, Kongehus, laan Øre! thi Dommen angaar eder, fordi I vare en Snare for Mizpa og et udbredt Garn over Tabor.

E HOOLOHE oukou i keia, o na kahuna, E haliu mai oukou, e ko ka hale o ka Iseraela, A e lohe na pepeiao, e ko ka hale o ke alii; No ka mea, no oukou ka hoohewa. No ka mea, ua lilo oukou i pahele ma Mizepa, A i upena hohola hoi maluna o Tabora.

2 Og de afvegne ere dybt fordærvede; men jeg er den, som tugter dem alle sammen.

Ke pepehi nui nei ka poe haalele hewa, A e hahau au ia lakou a pau.

3 Jeg kender Efraim, og Israel er ikke skjult for mig; thi nu har du, Efraim, bedrevet Hor, Israel er besmittet.

Ua ike au ia Eperaima, Aole hoi i hunaia ka Iseraela mai o'u aku la: No ka mea, ano, e Eperaima, ua moe kolohe no oe, A ua haumia o ka Iseraela.

4 Deres Idrætter tillade dem ikke at vende om til deres Gud; thi der er en Horeriets Aand i deres Indre, og Herren kende de ikke.

Aole lakou i hoolilo i ko lakou manao e huli hou i ko lakou Akua: No ka mea, he naau moe kolohe iwaena o lakou, Aole lakou i ike ia Iehova.

5 Og Israels Stolthed vidner imod det; og Israel og Efraim skulle falde for deres Misgerning, Juda skal ogsaa falde med dem.

Ke hoike mai nei ka haakei o ka Iseraela ma kona maka: Nolaila o ka Iseraela a me Eperaima, e haule pu iloko o ko lakou hewa; A o Iuda hoi kekahi e haule pu me lakou.

6 Med deres Faar og med deres Øksne skulle de gaa hen for at søge Herren, men ikke finde ham; han har draget sig bort fra dem.

A e hele lakou me ka lakou poe hipa, a me ka lakou poe bipi e imi ia Iehova, Aka, aole e loaa ia lakou; Ua hele ia mai o lakou aku.

7 Imod Herren have de handlet troløst, thi de fødte fremmede Børn; nu skal Nymaaneden fortære dem med deres Agre.

Ua hana hoopunipuni aku la lakou ia Iehova: No ka mea, ua hoohanau lakou i na keiki e: Ano e hoopauia auanei lakou i ka malama hookahi, a me ko lakou waiwai.

8 Blæser i Trompeten i Gibea, i Basunen i Rama! raaber højt i Beth-Aven: Bag dig, Benjamin!

E puhi oukou i ka pukani ma Gibea, I ka pu hoi ma Rama: E kahea nui aku ma Betavena mahope on, e Beniamina.

9 Efraim skal blive øde paa Straffens Dag; iblandt Israels Stammer har jeg kundgjort, hvad der staar fast.

A e neoneo auanei o Eperaima i ka la e hoopaiia'i: Mawaena o na ohana o ka Iseraela ua hoike aku au i ka oiaio o ka mea e hiki mai ana.

10 Judas Fyrster ere blevne som de, der flytter Grænseskel; over dem vil jeg udøse min Harme som Vand.

Ua like na'lii o ka Iuda me ka poe hoonee i ka palena aina: Nolaila e ninini aku au i ko'u huhu maluna o lakou me he wai la.

11 Undertrykt er Efraim og knust i sin Ret; thi det tog sig for at vandre efter selvgjorte Bud.

Ua hooluhiia o Eperaima, ua hookaumahaia ma ka hoohewa, No ka mea, ua lealea oia i ka hele ana mamuli o ke kauoha.

12 Og jeg er som Møl for Efraim og som Kræft for Judas Hus.

Nolaila, e like auanei au me ka mu no Eperaima, A me he mea popopo la no ko ka hale o Iuda.

13 Der Efraim saa sin Sygdom og Juda sin Byld, da gik Efraim til Assyrien og sendte Bud til en stridbar Konge; men han skal ikke kunne læge eder, og Bylden skal ikke gaa bort fra eder.

A ike iho la o Eperaima i kona mai, a o Iuda hoi i kona. eha, Alaila, hele aku la o Eperaima i Asuria, A hoouna aku la i ke alii ku e: Aole nae e hiki ia ia ke hoola ia oukou, Aole hoi e hoola i ko oukou eha.

14 Thi jeg er som en Løve for Efraim og som en ung Løve for Judas Hus, jeg, jeg sønderriver og gaar bort, jeg tager det med, og ingen skal redde.

No ka mea, e like auanei au me he liona la ia Eperaima, A e like me he liona hou la i ko ka hale o Iuda: Owau, owau ke haehae, a hele aku, E lawe pio aku au, aohe mea nana e hoopakele.

15 Jeg vil gaa bort, jeg vil vende tilbage til mit Sted, indtil de kende deres Skyld og søge mit Ansigt; naar de ere i Trængsel, ville de søge mig.

E hele au a e hoi aku i ko'u wahi, A e hoopaiia lakou, a e imi mai i kuu maka: I ko lakou wa pilikia e imi koke mai lakou ia'u.