< Hoseas 5 >
1 Hører dette I Præster! og giver Agt, Israels Hus! og du, Kongehus, laan Øre! thi Dommen angaar eder, fordi I vare en Snare for Mizpa og et udbredt Garn over Tabor.
Aw nangcae qaimanawk, tahngai oh! Aw nangcae Israel imthung takohnawk, naa patueng oh! Aw siangpahrang imthung takohnawk, tahngai oh! Nangcae loe lokcaekhaih na tongh o tih; Mizpah ah thaang na patung o moe, Tabor ah palok na payang o.
2 Og de afvegne ere dybt fordærvede; men jeg er den, som tugter dem alle sammen.
Kai mah nihcae to ka thuitaek boih, toe misa angthawk kaminawk loe kami humhaih bangah athum o.
3 Jeg kender Efraim, og Israel er ikke skjult for mig; thi nu har du, Efraim, bedrevet Hor, Israel er besmittet.
Ephraim to ka panoek, Israel loe kai khae hoi anghawk ving ai; Aw Ephraim, nang loe vaihi tangzat zaw kami ah nang coeng boeh; Israel loe amhnong boeh.
4 Deres Idrætter tillade dem ikke at vende om til deres Gud; thi der er en Horeriets Aand i deres Indre, og Herren kende de ikke.
A sak o ih hmuen pongah nihcae loe angmacae Sithaw khaeah amlaem o thai ai, tangzat zawh koehhaih palungthin to a tawnh o; to pongah Angraeng to panoek o ai.
5 Og Israels Stolthed vidner imod det; og Israel og Efraim skulle falde for deres Misgerning, Juda skal ogsaa falde med dem.
Israel amoekhaih mah a zaehaih to amtuengsak boeh; to pongah Israel hoi Ephraim loe a zae o haih pongah amthaek hoi; Judah doeh nihcae hoi nawnto amthaek toeng.
6 Med deres Faar og med deres Øksne skulle de gaa hen for at søge Herren, men ikke finde ham; han har draget sig bort fra dem.
Nihcae mah Angraeng pakrong hanah tuunawk, maitawnawk hoi nawnto caeh o tih, toe nihcae mah Anih to hnu o mak ai; anih mah nihcae to angqoi taak ving tih.
7 Imod Herren have de handlet troløst, thi de fødte fremmede Børn; nu skal Nymaaneden fortære dem med deres Agre.
Nihcae loe Angraeng khaeah oep kaom ah khosah o ai, to pongah nihcae loe panoek ai ih kami hoiah payang caa to sak o. Vaihiah angmacae ih khrah kangtha poih mah, angmacae hoi a toep o han ih hmuennawk to paaeh pae king tih boeh.
8 Blæser i Trompeten i Gibea, i Basunen i Rama! raaber højt i Beth-Aven: Bag dig, Benjamin!
Gibeach ah tuu takii to ueng oh loe, Ramah ah mongkah to ueng oh! Beth Aven ah tha hoi hang oh, Aw Benjamin, na hnuk bangah khenah.
9 Efraim skal blive øde paa Straffens Dag; iblandt Israels Stammer har jeg kundgjort, hvad der staar fast.
Ephraim loe thuitaekhaih niah caehtaak ving tih; kaom tangtang hmuen to Israel acaengnawk boih khaeah kam tuengsak boeh.
10 Judas Fyrster ere blevne som de, der flytter Grænseskel; over dem vil jeg udøse min Harme som Vand.
Judah ukkung angraengnawk loe prae angzithaih thlung la ving kaminawk hoiah anghmong o; to pongah nihcae nuiah palung ka phuihaih tui baktiah ka kraih han.
11 Undertrykt er Efraim og knust i sin Ret; thi det tog sig for at vandre efter selvgjorte Bud.
Ephraim loe paek ih lok baktiah caeh pongah, lokcaekhaih niah pacaekthlaek o, anih loe poek amrohaih hoiah oh.
12 Og jeg er som Møl for Efraim og som Kræft for Judas Hus.
To pongah Kai loe Israelnawk hanah lawngkawk baktiah ka oh moe, Judah imthung takoh hanah kaqong hmuen ah ka oh.
13 Der Efraim saa sin Sygdom og Juda sin Byld, da gik Efraim til Assyrien og sendte Bud til en stridbar Konge; men han skal ikke kunne læge eder, og Bylden skal ikke gaa bort fra eder.
Ephraim mah anih ih nathaih to hnuk moe, Judah mah anih ih ahma to hnuk naah, Ephraim mah Assyria ah caeh moe, siangpahrang, Jareb khaeah tahmen hnik hanah kami to patoeh; toe anih mah ngan na tuisak thai mak ai, na hma doeh hoihsak thai mak ai.
14 Thi jeg er som en Løve for Efraim og som en ung Løve for Judas Hus, jeg, jeg sønderriver og gaar bort, jeg tager det med, og ingen skal redde.
Kai loe Ephraim hanah kaipui baktih, Judah imthung takoh hanah kaipui kanawk baktiah ka oh pae han. Nihcae to ka naeh moe, kalah bangah ka caeh ving han; mi mah doeh loisak thaih han ai ah, nihcae to ka lak ving han.
15 Jeg vil gaa bort, jeg vil vende tilbage til mit Sted, indtil de kende deres Skyld og søge mit Ansigt; naar de ere i Trængsel, ville de søge mig.
Nihcae mah a sak o ih zaehaih to taphong o moe, ka mikhmai pakrong o ai karoek to ka ohhaih ahmuen ah ka caehtaak ving han; raihaih a tongh o naah ni nihcae mah kai to palungthin tang hoi pakrong o tih.