Hoseas 4
1 Hører Herrens Ord, Israels Børn! thi Herren har en Trætte med dem, som bo i Landet; thi der er ej Sandhed og ej Kærlighed og ej Gudskundskab i Landet;
Pǝrwǝrdigarning sɵzini anglanglar, i Israil baliliri; qünki Pǝrwǝrdigarning zeminda turuwatⱪanlar bilǝn ⱪilidiƣan dǝwasi bar; qünki zeminda ⱨeq ⱨǝⱪiⱪǝt, ⱨeq meⱨribanliⱪ, Hudani ⱨeq bilix-tonux yoⱪtur;
2 Sværgen og Lyren og Myrden og Stjælen og Bolen! man bryder ind, og Blodskyld rører ved Blodskyld.
Ⱪarƣax-tillax, yalƣanqiliⱪ, ⱪatilliⱪ, oƣriliⱪ, zinahorluⱪ — bular zeminda yamrap kǝtti; ⱪan üstigǝ ⱪan tɵkülidu.
3 Derfor sørger Landet, og alt, som bor deri, vansmægter, baade de vilde Dyr paa Marken og Fuglene under Himmelen, ogsaa Fiskene i Havet omkomme.
Mana xu sǝwǝbtin zemin matǝm tutidu, uningda turuwatⱪanlarning ⱨǝmmisi jüdǝp ketidu; ular daladiki ⱨaywanlar ⱨǝm asmandiki uqar-ⱪanatlar bilǝn billǝ jüdǝp ketidu; bǝrⱨǝⱪ, dengizdiki beliⱪlarmu yǝp ketilidu.
4 Dog skal ingen trætte og ingen revse, da dit Folk er som de, der trætte med en Præst.
Əmdi ⱨeqkim dǝwa ⱪilixmisun, ⱨeqkim ǝyiblǝxmisun; qünki Mening dǝwayim dǝl sǝn bilǝn, i kaⱨin!
5 Derfor skal du falde om Dagen, og Profeten hos dig skal falde om Natten, og jeg vil lade din Moder gaa til Grunde.
Sǝn kündüzdǝ putlixip yiⱪilisǝn; pǝyƣǝmbǝrmu sǝn bilǝn keqidǝ tǝng putlixip yiⱪilidu; wǝ Mǝn anangni ⱨalak ⱪilimǝn.
6 Til Grunde gaar mit Folk, fordi det ikke har Kundskab; thi som du har forkastet Kundskab, saa vil ogsaa jeg forkaste dig, at du ikke skal gøre Præstetjeneste for mig; og som du glemte din Guds Lov, vil ogsaa jeg glemme dine Børn.
Mening hǝlⱪim bilimsizliktin ⱨalak ⱪilindi; wǝ sǝnmu bilimni qǝtkǝ ⱪaⱪⱪanikǝnsǝn, Mǝnmu seni qǝtkǝ ⱪaⱪimǝnki, sǝn Manga yǝnǝ ⱨeq kaⱨin bolmaysǝn; Hudayingning ⱪanun-kɵrsǝtmisini untuƣanliⱪing tüpǝylidin, Mǝnmu sening baliliringni untuymǝn.
7 Jo mere de bleve mangfoldige, desto mere syndede de imod mig; deres Ære vil jeg omskifte til Skam.
Ular kɵpǝygǝnseri, Manga ⱪarxi kɵp gunaⱨ sadir ⱪildi; Mǝn ularning xan-xǝripini xǝrmǝndiqilikkǝ aylanduruwetimǝn.
8 De æde mit Folks Syndofre og længes efter, at det skal forsynde sig.
Ular hǝlⱪimning gunaⱨini yǝydiƣan bolƣaqⱪa, Ularning jeni [hǝlⱪimning] ⱪǝbiⱨlikigǝ intizar bolidu.
9 Derfor skal det gaa Præsten ligesom Folket; og jeg vil hjemsøge ham for hans Veje og betale ham for hans Idrætter.
Wǝ hǝlⱪim ⱪandaⱪ bolsa, kaⱨinlarmu xundaⱪ bolidu; Mǝn [kaⱨinlarning] tutⱪan yollirini ɵz üstigǝ qüxürimǝn, ɵz ⱪilmixlirini bexiƣa ⱪayturimǝn.
10 Og de skulle æde og ikke blive mætte, bedrive Hor og ikke formere sig; thi de have holdt op med at agte paa Herren.
Ular yǝydu, biraⱪ toymaydu, Ular paⱨixilik ⱪilidu, biraⱪ ⱨeq kɵpǝymǝydu; Qünki ular Pǝrwǝrdigarni tingxaxni taxlap kǝtti,
11 Horeri og Vin og Most tager Forstanden bort.
Ɵzlirini paⱨixilik, xarab wǝ yengi xarabⱪa beƣixlidi; Bu ixlar adǝmning ǝⱪil-zeⱨnini bulap ketidu.
12 Mit Folk adspørger sin Træklods, og dets Kæp giver det Besked; thi en Horeriets Aand har forvildet dem, og de bedrive Hor, saa at de ikke ville staa under deres Gud.
Hǝlⱪim ɵz tayiⱪidin yolyoruⱪ soraydu, Ularning ⱨasisi ularƣa yol kɵrsitǝrmix! Qünki paⱨixilikning roⱨi ularni azduridu, Ular Hudasining ⱨimayisi astidin paⱨixilikkǝ qiⱪip,
13 De ofre paa Bjergtoppene og gøre Røgoffer paa Højene under Ege og Popler og Terebinther, thi deres Skygge er god; derfor bole eders Døtre, og eders Svigerdøtre bedrive Hor.
Taƣ qoⱪⱪilirida ⱪurbanliⱪ ⱪilidu, Dɵng-egizliklǝrdǝ, xundaⱪla sayisi yahxi bolƣaqⱪa dub wǝ terǝk wǝ ⱪariyaƣaqlar astidimu isriⱪ salidu; Xunga ⱪizliringlar paⱨixilik, kelinliringlarmu zinahorluⱪ ⱪilidu.
14 Jeg vil ikke hjemsøge eders Døtre, fordi de bole, eller eders Svigerdøtre, fordi de bedrive Hor; thi selv gaa de afsides med Horkvinderne og ofre med Skøgerne; og Folket, som er uforstandigt, gaar til Grunde.
Mǝn ⱪizliringlarni paⱨixilikliri üqün, Yaki kelinliringlarni zinahorluⱪliri üqün jazalimaymǝn; Qünki [atiliri] ɵzlirimu paⱨixilǝr bilǝn sirtⱪa qiⱪidu, «Buthana paⱨixǝ»liri bilǝn billǝ ⱪurbanliⱪ ⱪilidu; Xuning bilǝn yorutulmiƣan bir hǝlⱪ yiⱪitilidu.
15 Om du, Israel, end boler, saa gøre dog Juda sig ikke skyldig! kommer ikke til Gilgal, og gaar ikke op til Beth-Aven, og sværger ikke: Saa sandt Herren lever!
Sǝn, i Israil, paⱨixilik ⱪilixing bilǝn, Yǝⱨuda gunaⱨⱪa qetilip ⱪalmisun! Nǝ Gilgalƣa kǝlmǝnglar, nǝ «Bǝyt-Awǝn»gǝ qiⱪmanglar, Nǝ «Pǝrwǝrdigarning ⱨayati bilǝn!» dǝp ⱪǝsǝm ⱪilmanglar.
16 Thi Israel er bleven uregerlig som en uregerlig Ko; nu skal Herren lade dem græsse som Lam paa den vide Mark.
Qünki tǝrsa bir ⱪisir inǝktǝk, Israil tǝrsaliⱪ ⱪilidu; Pǝrwǝrdigar ⱪandaⱪmu pahlanni baⱪⱪandǝk, ularni kǝng bir yaylaⱪta ozuⱪlandursun?
17 Efraim er bunden til Afgudsbilleder; lad ham fare!
Əfraim butlarƣa qaplaxti; Uning bilǝn ⱨeqkimning kari bolmisun!
18 Deres Drikken er skejet ud, Hor have de bedrevet; højt have deres Skjolde elsket Skændsel.
Ularning xarabi tügixi bilǝnla, Ular ɵzlirini paⱨixilikkǝ beƣixlaydu; Ularning esilzadiliri nomussizliⱪⱪa ǝsǝbiylǝrqǝ mǝptun boldi.
19 Et Vejr har omspændt dem med sine Vinger, og de skulle blive til Skamme for deres Ofre.
Bir xamal-roⱨ ularni ⱪanatliri iqigǝ oriwaldi, Ular ⱪurbanliⱪliri tüpǝylidin iza-aⱨanǝtkǝ ⱪalidu.
