Hoseas 4
1 Hører Herrens Ord, Israels Børn! thi Herren har en Trætte med dem, som bo i Landet; thi der er ej Sandhed og ej Kærlighed og ej Gudskundskab i Landet;
E HOOLOHE oukou, e na mamo a Iseraela, i ka olelo a Iehova: no ka mea, he hakaka ko Iehova me na kanaka o ka aina; No ka mea, aohe oiaio, aohe aloha, aohe ike i ke Akua ma ka aina.
2 Sværgen og Lyren og Myrden og Stjælen og Bolen! man bryder ind, og Blodskyld rører ved Blodskyld.
O ka hoohiki ino, ka hoopunipuni, ka pepehi kanaka, ka aihue, a me ka moe kolohe, ka lakou i hoomahuahua ae ai, a pili aku no ke koko i ke koko.
3 Derfor sørger Landet, og alt, som bor deri, vansmægter, baade de vilde Dyr paa Marken og Fuglene under Himmelen, ogsaa Fiskene i Havet omkomme.
No ia mea, e kanikau auanei ka aina, A e nawaliwali na mea a pau e noho ana maluna ona, Me na holoholona o ke kula, a me na manu o ka lewa; Oia, e laweia'ku hoi na ia o ke kai.
4 Dog skal ingen trætte og ingen revse, da dit Folk er som de, der trætte med en Præst.
Aka, mai hakaka kekahi kanaka, aole hoi e papa aku ia hai: No ka mea, o kou poe kanaka, ua like lakou me ka poe e hakaka ana me ke kahuna.
5 Derfor skal du falde om Dagen, og Profeten hos dig skal falde om Natten, og jeg vil lade din Moder gaa til Grunde.
Nolaila e hina oe i ke ao, O ke kaula hoi, e hina pu ia me oe i ka po; A e luku aku au i kou makuwahine.
6 Til Grunde gaar mit Folk, fordi det ikke har Kundskab; thi som du har forkastet Kundskab, saa vil ogsaa jeg forkaste dig, at du ikke skal gøre Præstetjeneste for mig; og som du glemte din Guds Lov, vil ogsaa jeg glemme dine Børn.
Ua lukuia ko'u poe kanaka no ka ike ole: No ka mea, ua hoowahawaha oe i ka ike, E hoowahawaha aku hoi au ia oe, Aole oe e malama i ka oihanakahuna na'u: A no kou hoopoina ana i ke kanawai o kou Akua, Owau hoi kekahi e hoopoina i kau poe keiki.
7 Jo mere de bleve mangfoldige, desto mere syndede de imod mig; deres Ære vil jeg omskifte til Skam.
E like me ko lakou nui ana, pela lakou i hana hewa mai ai ia'u: A e hoololi au i ko lakou nani i mea hilahila.
8 De æde mit Folks Syndofre og længes efter, at det skal forsynde sig.
Ua ai lakou i ka hewa o kuu poe kanaka, A ua kau i ko lakou mau naau ma ko lakou la hala.
9 Derfor skal det gaa Præsten ligesom Folket; og jeg vil hjemsøge ham for hans Veje og betale ham for hans Idrætter.
A e like auanei me na kanaka, pela no me ke kahuna: A e hoopai aku au ia lakou e like me ko lakou mau aoao, A e hoouku aku au ia lakou e like me ka lakou hana ana.
10 Og de skulle æde og ikke blive mætte, bedrive Hor og ikke formere sig; thi de have holdt op med at agte paa Herren.
A e ai lakou, aole nae e maona, A e moe kolohe lakou, aole nae e mahuahua ae; No ka mea, ua hooki lakou i ka malama ia Iehova.
11 Horeri og Vin og Most tager Forstanden bort.
O ka moe kolohe, o ka waina, a me ka waina hou, oia ke lawe aku i ka naau.
12 Mit Folk adspørger sin Træklods, og dets Kæp giver det Besked; thi en Horeriets Aand har forvildet dem, og de bedrive Hor, saa at de ikke ville staa under deres Gud.
Ke ninau nei kuu poe kanaka i ko lakou kii laau, A ua hoike mai ko lakou kookoo ia lakou; No ka mea, ua hooauwana ka naau moe kolohe ia lakou; Ua hele moe kolohe lakou mai lalo ae o ko lakou Akua.
13 De ofre paa Bjergtoppene og gøre Røgoffer paa Højene under Ege og Popler og Terebinther, thi deres Skygge er god; derfor bole eders Døtre, og eders Svigerdøtre bedrive Hor.
Kaumaha aku la lakou ma kahi kiekie o na mauna, A kuni i ka mea ala maluna o na puu, Malalo o ka laau oka, a me ka laau popela, a me ka laau kaa, No ka mea, ua oluolu kona malumalu: No ia mea, e moe kolohe ka oukou poe kaikamahine, A e moe kolohe ka oukou poe hunona wahine.
14 Jeg vil ikke hjemsøge eders Døtre, fordi de bole, eller eders Svigerdøtre, fordi de bedrive Hor; thi selv gaa de afsides med Horkvinderne og ofre med Skøgerne; og Folket, som er uforstandigt, gaar til Grunde.
Aole au e hoopai aku i ka oukou poe kaikamahine no ko lakou moe kolohe ana, A i ka oukou poe hunona wahine no ko lakou moe kolohe ana: No ka mea, ua hookaawale pu lakou ia lakou iho me na wahine hookamakama, A ua mohai pu lakou me na wahine moe kolohe: A o ka poe kanaka ike ole, e make no lakou.
15 Om du, Israel, end boler, saa gøre dog Juda sig ikke skyldig! kommer ikke til Gilgal, og gaar ikke op til Beth-Aven, og sværger ikke: Saa sandt Herren lever!
Ina o oe, e ka Iseraela, i moe kolohe, mai hana hewa o ka luda: A mai hele oukou i Gilegala, Mai pii ae oukou i Betavena, Mai hoohiki, E ola o Iehova.
16 Thi Israel er bleven uregerlig som en uregerlig Ko; nu skal Herren lade dem græsse som Lam paa den vide Mark.
No ka mea, ua paakiki o ka Iseraela, e like me ka paakiki o ka bipiwahine hou: Ano e hanai o Iehova ia lakou, e like me ke keikihipa ma kahi akea.
17 Efraim er bunden til Afgudsbilleder; lad ham fare!
Ua hui pu o Eperaima me na kii, e waiho aku ia ia.
18 Deres Drikken er skejet ud, Hor have de bedrevet; højt have deres Skjolde elsket Skændsel.
Ua hewa ka lakou ahainu, Ua mau ko lakou moe kolohe ana; A ake kona poe alii i ka hilahila.
19 Et Vejr har omspændt dem med sine Vinger, og de skulle blive til Skamme for deres Ofre.
Ua hoopaa ka makani ia ia iloko o kona mau eheu, A e hilahila auanei lakou i ka lakou mau mohai.
